Indeks:Grundtrækkene i den ældste norsk proces.djvu

Tittel	Grundtrækkene i den ældste norske proces
Forfatter	Ebbe Hertzberg
Forlag	A.W. Brøgger
Sted	Kristiania
År	1874
Faksimiler	djvu
Målform	Bokmål/riksmål
Framgang	Må korrekturleses

Sider

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 101 102 103 104 105 106 107 108 109 110 111 112 113 114 115 116 117 118 119 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 136 137 138 139 140 141 142 143 144 145 146 147 148 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 164 165 166 167 168 169 170 171 172 173 174 175 176 177 178 179 180 181 182 183 184 185 186 187 188 189 190 191 192 193 194 195 196 197 198 199 200 201 202 203 204 205 206 207 208 209 210 211 212 213 214 215 216 217 218 219 220 221 222 223 224 225 226 227 228 229 230 231 232 233 234 235 236 237 238 239 240 241 242 243 244 245 246 247 248 249 250 251 252 253 254 255 256 257 258 259 260 261 262 263 264 265 266 267 268 269 270 271 272 273 274 275 276 277 278 279 280 281 282 283 284 285 286 287

Indhold.

	Side.
Første kapitel: Om skirskotningen	1–15.
Kontrakters afsluttelse i fjölda manna p. 1. – Lýsing p. 2. – Tilkaldelse af vidner og skirskotning under dem p. 3. Vidnernes antal, modvidner p. 5. – Ogsaa de i fjölda manna tilstedeværende blev skirskotningsvidner p. 7. – Vidnernes personlige egenskaber og præskription p. 10. – Skirskotningens virkning p. 13. – Skjøn p. 13.
Andet kapitel: Om skiladomen	15–71.
To forskjellige rettergangsmaader for skiladóm p. 16. – Hjemstævning p. 16. – Kvaða p. 17. – Skiladomens former p. 18. – Fr.lovens bestemmelser om tre dómssættelser p. 19. – Erfaringsvidner p. 23. – Fr.lovens vindikations- og gjældssøgsmaal p. 25. – Enkelt dómssætning i edssager p. 27. – Gul.lovens tilsvarende bestemmelser p. 28. – Skiladomens afskaffelse i almindelige sager angaaende penge og gods p. 30. – Arvesøgsmaal p. 33. – Gul.lovene løsningsseger p. 35: – Odelssager p. 35. – Løsning af stefnujörð p. 38. – Løsning af máls-jörð p. 42. – Fr.lovens løsningssager p. 42. – Gul.lovens markeskjelssager p. 43. – Fr.lovens markeskjelssager p. 46. – Fr.lovens forbud (lovfæstelse) og fimtarstefna p. 47. – Lovkjævlen p. 55. – Gul.lovens forbudssager p. 61. – Straffesager for skiladóm p. 64. – Skiladomens betyd- ning og systematiske plads p. 65. – Dómsuppsøguváttar p. 71. – Benægtelsesed p. 71.
Tredie kapitel: Om vitterligheden	71–100.
Der var kun én art vitterlighed p. 72. – Rettergangsmaaden i vitterlig sag p. 74. – Kraf p. 75. – Det var ran, naar en sagvolder i vitterlig sag nægtede godvillig at rette for sig p. 82. – Betalingsstævne p. 85. – vitterlige løsningssager ifølge kontrakt p. 86. – Vitterlige odelssager p. 89. – Opladelsesstævne p. 90. – Vitterhedens karakter og grundtanke p. 95.
Fjerde kapitel: Om sættarstævnet	100–111.
Privat møde til forligs afsluttelse i útlegðarmál p. 100. – Sagsøgeren kunde nægte at modtage tilbudte bøder p. 102. – De i lovene nævnte bødesummer vare ikke ufravigelige straffesatser p. 104. – Jafnaðareiðr p. 104. – Stævnets indretning og fremgangsmaade p. 106. – Trygð og grið p. 107. – Stævnet gaar over til en thingsdóm p. 110.
Femte kapitel: Om thingorganisationen	111–186.
Tre arter af thinge p. 111. – De engeste thingforsamlinger p. 113. – Ingen lagret ved bygdethingene p. 114. – Regelmæssige thingmøder p. 114. – Melleminstantserne p. 116. – Lagthingene p. 116. – Gulathingets organisation p. 117. – Endringer indføres p. 119. – Lagretten p. 120. – Fr.lovens thingfarebestemmeleer p. 120. – Ørething p. 127. – Thingordningen søndenfjelds p. 127. – Lagthingenes former p. 128. – Lovbogen paa lagthinget p. 129. – Hvor gammel er denne thingordning p. 131. – Stiftsinddelingens forhold til lagdømmerne p. 131. – Forholdet mellem Ørething og Frostathing p. 132. – Haakon den gode har stiftet Frostathing p. 133. – Søndmøres stilling i lagthingsordningen p. 137. – Haakon den gode har udvidet Gulathingets kreds p. 139 – Olaf den hel- lige har endelig ordnet Eidsivathing p. 141. – Han har stiftet Borgarthing p. 143. – De enkeltstaaende landskabers stilling p. 146. – Vaabentaget p. 148. – Thingforsamlingernes ledelse p. 155. – Gjaldkeren p. 155. – Lendermænd og aarmænd p. 155. – Lagmændene p. 156. – Der er ikke bleven holdt regelmæssige foredrag af loven paa de norske thinge p. 170. – Lagrettens stilling p. 177. – Om afstemningen pen thinge p. 177. – Reglerne om værnethinget p. 178. – Bymøderne p. 180. – Bjarkøret og landsret p. 181. – Hirdstævnet p. 182. – Thingskot p. 183.
Sjette kapitel: Om søgsmaal for thinget	187–232.
Hvorvidt vitterlighed var betingelse for sagsanlæg for thinget p. 187. – De forskjellige erter af thingsøgsmaal p. 189. – Bótamál p. 189. – Atfør p. 192. – Sager angaaende de ved sættardóm idømte bøder p. 193. – Utlegðssager p. 195. – Drabsssger p. 195. – Viglýsing p. 195. – Gul.lovens ørvarthing p. 197. – Fr.lovens tilsvarende bestemmelser p. 200. – Sager angaaende floksvig p. 203. – Tyvssøgsmaal p. 207. – Andre sager p. 209. – Heimiliskviðarvitni p. 210. – Skirskotningsvidner p. 217. – Den anklagedes forsvar p. 218. – Ed og meded p. 218. – Gudsdommen p. 222. – Domsafsigelsen p. 223. – Arter i utlegðssager p. 225. – Civile søgsmaal for thinget p. 226. – Dommens exekution p. 229. – Tak p. 232.
Syvende kapitel: Om bevissystemet	233–270.
Læren om vitterligheden var bevissystemets grundlag p. 233. – Váttar og vitni p. 234. – De forskjellige slags vidner p. 236. – Mededsmændene p. 238. – Vidnerne tillagde oprindelig ikke ed p. 240. – Mededsmændenes antal p. 248. – Lyrit p. 248. – Lyritareden p. 250. – Gudsdommen p. 252. – Parternes stilling til beviset p. 252. – Ed fra sagsøgerens side p. 256. – Grundprincipperne i bevissystemet p. 257. – Spor af jury i Norge p. 259. – Tvekampens forhold til beviset p. 269.
Ottende kapitel: Oversigt	271–279.
Det ældste rettergangssystem p. 271. – Hvorledes retsudviklingen fjernede sig derfra p. 276. – Thingorganisationens udvikling p. 278.