skab til de to sydlige, Eidsivathing og Borgarthing, til hvad vi kunne formode eller i historiske beretninger se antydet.
Eidsivathinget nævnes iøvrigt tidligst af dem alle: i det 9de aarhundredes første halvdel skal Eidsævislagen være „sat“ af Halvdan svarte, der dengang herskede over den sydøstlige del af landet; vi erfare dog intet om thingets organisation.[1] Hundrede aar senere faa vi derimod enkelte mærkelige oplysninger om Gulathing i anledning af en retsstrid, som Islænderen Egil Skallagrimssøn førte i Erik blodøxes tid.[2] Thinget var dengang endnu kun fælles for de tre fylker Hørdaland, Sogn og Fjordene[3]; der tales ikke om, at kun opnævnte mænd fra hvert fylke indfandt sig, hvorimod det udtrykkeligt siges, at lendermændene valgte de mænd, der skulde sidde i domen, og at disses antal var tre tylvter. Domen sad paa en egen, med vébønd, d. e. hellige baand, indhaslet plads Den næste efterretning er den, at kong Haakon den gode (935–961) „satte“ Gulathingslagen og Frostathingslagen, uden at dette udtryk dog sædvanligvis nærmere
forklares,[4] og endelig heder det om Olaf den hellige, at han under
- ↑ Snorre, Haakon den godes saga, kap. 11.
- ↑ Egils saga, kap. 57.
- ↑ Dette siges egentlig ikke udtrykkelig, men antydes ganske umiskjendelig ved beskrivelsen af lagrettens sammensætning.
- ↑ Vi anføre her de forskjellige sagaers udtryk saavel om Haakon som om Olaf den hellige: Snorre, Haakon dan godes saga, kap. 11: Hann setti Gulaþingslög með ráði Þorleifs spaka, ok hann setti Frostaþingslög með ráði Sigurðar jarls ok annarra þrœnda, þeirra er vitrastir váru, en Heiðsævislög hafði sett Halfdan svarti, sem fyrr er ritat. Den større Olaf den helliges saga, kap. 10: Hákon konungr lagði mikinn hug á lagasetning i Noregi; hann setti Gulaþingslög ok Frostaþingslög ok Heiðsævislög fyrst at upphafi, en áðr höfðu sér hverir fylkismenn lög. Fagrskinna kap. 29: Hann setti lög um allan Noreg með ráði Þorleifs ens spaka ok annarra vitra manna, ok af þeim lögum nýtti hinn helgi Ólafr konungr mestan hlut. Ágrip kap. 5: Hann setti Gulaþingslög eptir raðágerð Þorleifs spaka, er verit hafði forðum. Den legendariske Olaf den helliges saga kap. 31: Ólafr setti lög þau er heita Sefsløg; þau standa siðan um Upplönd ok um Vikina austr; þrenn ero lög i Noregi, Frostaþings, ok þau lög er Hákon Aðalsteins fóstri lét setja, er Gulatþingslög heita. Snorre, Olaf den helliges saga kap. 120: þá stefndi Ólafr konungr þing fjölment i þeim stað, sem
