Side:Grundtrækkene i den ældste norsk proces.djvu/126

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

et ophold paa Romerike „stævnede et talrigt thing paa det sted, hvor Eidsævisthing siden er bleven holdt; da satte han i loven, at dette thing skulde Oplændingerne søge, og at Eidsævislagen skulde gjælde over alle fylker paa Oplandene og saa vide andensteds, som den siden har gjældt“.

Senere høre vi intet synderligt, førend vi i de os opbevarede retsbøger støde paa mere i det enkelte gaaende bestemmelser, hvoraf de tidligste findes i den ældre redaktion af Gul. kap. 3. Ifølge denne afholdtes Gulathing én gang om aaret, thorsdag efter paaske og de følgende dage. Til denne tid skulde et bestemt antal bønder fra de til thingkredsen hørende fylker under straf af bøder have indfundet sig, nemlig fra Hørdaland 102 mænd, fra Rogaland ligesaa mange, fra Fjordene 80, fra Sogn 64, fra Agder 27 samt fra Søndmøre saa mange, som vilde; altsaa, bortseet fra Søndmøringerne, 375 mænd. Ligeledes skulde samtlige i disse fylker boende lendermænd være tilstede. Bønderne siges at være opnævnte, men ikke udtrykkeligt af hvem; der kan dog ingen tvivl være om, at det allerede dengang som senere skede af lendermændene og aarmændene. Nævndemændene fik paa hele reisen frem og tilbage fri underholdning, hvilken ved afreisen in natura udrededes af de hjemmesiddende. Spørges der nu, hvad hensigten med denne opnævnelse egentlig var, kunde man med nutidens forhold for øie være tilbøielig til at mene, at man vilde sikkre sig mod, at ikke det ene fylke sendte flere repræsentanter og derved fik større indflydelse, end dets betydenhed i sammenligning med de øvrige tilstedede. Lige overfor det thingstedet omgivende

hered kan dette hensyn maaske ogsaa i en vis grad have gjort sig

    siðan hefir verit Heiðsævisþing. Setti hann þá þat i lögum, at til þess þings skyldi sœkja Upplendingar, ok Heiðsævislög skyldu ganga um öll fylki á Upplöndum, ok svá víða annarstaðar, sem siðan hafa þau gengit. Endelig lader Snorre, Magnus den godes saga kap. 16, landets bønder i almindelighed klage: hvat mun konungr þessi fyrir ætla, er hann brýtr lög á oss, þau er setti Hákon konungr hinn góði? Og da saa Sogningerne gjøre forberedelser til opstand, siger Sighvat skald i fritalenhedsviserne: þjóð hélt fast á fóstra fjölbliðs lögum siðan, enn eru af þvi minni, Aðalsteins, búendr seinir.