tilfælder, da enten en gjerning, udøvet i rimelig vrede, ved skirskotning under de første mænd, man træffer, taber sin strenge kriminelle karakter, eller en almindelig forbrydelse forøvet uden øienvidner, i kraft af en lignende efterfølgende skirskotning bliver at bedømme efter den fornærmedes beretning om sagen.[1]
I kilderne nævnes der imidlertid endnu en række tilfælder, hvori skirskotning benyttedes. Det sees nemlig, at man ogsaa kunde skirskote under vidner, der allerede vare tilkaldte og forud paa almindelig maade opfordrede til at overvære en forhandling eller et retsligt optrin.[2] De herhen hørende steder ere vistnok ikke mange i forhold til deres antal, der omtale tilkaldelse uden at nævne skirskotning; men de ere dog tilstrækkelige til at vise, at nogen principiel adskillelse mellem tilkaldte vidner og vidner, hvorunder der var skirskotet, ikke for de gamle har fremstillet sig, men at man meget mere har anseet ogsaa de tilkaldte vidner som vidner, hvorunder der skirskotedes. Sammenhængen indsees derfor at have været, at den strenge form egentlig altid har krævet en særskilt opfordring til de tilstedeværende om at lægge sig dette eller hint paa minde, men at denne udtrykkelige skirskotning ved de tilkaldte vidner ialmindelighed er faldt sammen med tilkaldelsen og derfor ikke saa ofte er bleven gjenstand for særlig omtale. I virkeligheden var tilkaldelsen altsaa kun en gjensidig, men netop derfor ikke saa skarpt udpræget skirskotning, med hvilken man lod sig nøie, indtil en eller anden uventet vending i forhandlingerne maaske atter har faaet en af parterne til at henvende sig til vidnernes opmærksomhed med en ny, ensidig skirskotning indtryk som: det se I paa, det høre I, derpaa kalder jeg eder til vidne, eller deslige andre.
For at kunne nyde den skirskotningsvidnerne ifølge loven til-
- ↑ Gul. kap. 160, 184; Bj. kap. 14.
- ↑ Gul. kap. 37, 40, 46, 147, 266, 267, 269; Fr. 3–22; 4–8; 12–1; Borg. kr. II. kap. 14. Fr. 3–22 siger f. ex.: Nu ef maðr vill dottur sinn gipta eða þá konu er hann forræði á at lögum, hann skal taka vátta II með sér af hins hendi er fá vil ok fretta at, ef hon vili þvi umræði fylgja er sá leggr fyrir hana er þá á forræði hennar at lögum. En ef hon svarar vel eða þegir þá sé þvi skirskotat ok sé kona fest at þvi.
