holdene og med dem den tilsvarende retsforfatning langsomt udviklet sig i aarhundredernes løb og passede nøie sammen med landets og folkets historie og retslige behov; loven stod fast i beboernes bevidsthed og uvilkaarlige udøvelse, og om der end gaves mænd med større lovkundskab end de heste andre, saa var dog dette mere en fordel end en nødvendighed. Med alt dette brød den udvandrende nybygger. Han kom ind i andre og ukjendte forhold, der tildels først skabtes ved ham selv; nylandets økonomiske egenskaber, dets bebyggelse fra forskjellige lagdømmer og meget lignende maatte i mange retninger gjøre nye retsregler nødvendige. Ordnede man sig derfor til et samfund, blev den første omsorg at faa retsvæsenet i skik og folkestammens gamle lovanskuelser afpassede efter de nye forhold eller indklædte i nye sætninger. Men jo mere hine havde været det hele folks eie, desto stærkere maatte trangen være til at skaffe sig et organ, hvorved ogsaa disse, der endnu ikke havde faaet tid til at fæste sig i almuens erindring, kunde opbevares, og saaledes blev det den naturlige udvikling, at man her ved særskilt udnævnelse udsaa sig mænd, hvem lovstudiet tillaa som embedspligt. Paa denne maade fik Island en lovsigemand, og paa de øvrige øer maa ordet lagmands hurtige forsnævring til teknisk udtryk forklares i overensstemmelse hermed. Den nys førte argumentation svækkes ikke ved en henvisning til, at der dog ogsaa i sverge meget tidligt fremstod lagmænd som ombudsmænd, uagtet landet aldeles ikke havde et nybyggerlands karakter. Thi vi have kun søgt at vise, at der i kolonier vare omstændigheder tilstede til befordring af et saadant ombuds oprettelse, hvilke ikke fandtes i moderlandet, hvorved paa den anden side naturligvis ikke er udelukket, at der ogsaa i et fra oldtiden af bebygget land kunde træde andre forhold til, der medførte det samme. Hvilke disse forhold for Sverges vedkommende have været, se vi os her ikke istand til i korthed at udvikle; dertil ligger dets ældste historie endnu altfor meget i det dunkle. Men derimod maa vi stærkt udhæve den forskjel, der hersker i beretningerne med hensyn til de norske og de svenske lagmænd. Medens Sverge i sammenligning med Norge kun kjen-
