ligestillethed[1] til den ovenfor gjorte betragtning af vidneudsagnets stærkt fremtrædende retslige moment, ogsaa hvor det aflagdes af andre end dómsuppsøguváttar, saa tro vi os fuldt berettigede til kun at tale om ét slags vitterlighed i den gamle proces, hvad øiensynlig ogsaa stemmer med kildernes egen anskuelse.
Derimod laa det i vitterlighedens begreb, at man ikke kunde tænke paa at faa en dóms kjendelse omstyrtet ved noget slags appel til en høiere ret[2]; det faktum, at domen havde tildømt vedkommende en rettighed, lod sig ligesaa lidt bringe ud af verden som det, at en mand ved en for vidner indgaaet kontrakt havde indrømmet en anden visse rettigheder. Som i enhver vitterlig sag kunde tvist desangaaende blot reises, enten fordi rettighedens indhold var underkastet tvivl, eller fordi den dømte ligeud vægrede sig ved et efterkomme domen. Til den rettergangsmaade, som derved blev at anvende, gaa vi nu over; for at vinde fuld klarhed bliver det imidlertid nødvendigt enkeltvis at gjennemgaa de angjældende lovtexter.[3]
Udgangspunktet danner Gul. kap 35, der, forsaavidt den her vedkommer os, lyder saaledes: „Hvis en Mand har gods tilgode hos en anden, hvilket vidner vide, da skal han stævne ham hjem til krav og til vidneudsagn, bonde i sit høisæde, men drengkarl til sin arving, med saa kort varsel, som han vil, inden 14 dage i det længste. Nu skal han saa sige, at han skal være hjemme, naar han kommer der. Hele dagen kan bruges til stævne mellem dem, enten han kommer tidlig paa dagen eller senere, i lyse og uden at skjule sig; da skal han der strax lade bære hjemstævningsvidnesbyrd, men derpaa skal han føre vidner til saa meget gods,
som han har tilgode hos ham. Men hvis han da ikke vil betale,
- ↑ Vel at mærke, ikke af vidneudsagn og domskjendelse, men af domskjendelsen og selve den vitterlige, under vidner skirskotne retshandel, eller om man saa vil, ligestilletheden af vidneudsagnet om retshandelen og vidneudsagnet om domskjendelsen.
- ↑ Naar man har villet anse rettergangen for de tre skiledome, som ført for forskjellige instanser hviler dette paa en fuldstændig miskjendelse af den hele fremgangsmaades indre konstruktion.
- ↑ Jfr. v. Amira p. a. s. p. 234 flg.
