hørte denne: „adhibebant et baculum, quem duodecim firmatores (fastar) tangere debebant,“ og hertil knytter sig, siger han videre, udtrykket „skaft ock skötning,“ „quæ dicuntur de tabulis sive instrumentis judicialibus super contractu factis.“[1] Her have vi altsaa den samme stav (skaft), og at dens benyttelse var gammel viser saavel alliterationen i formelen skaft ock skötning, som den omstændighed, at disse ord ganske meningløst kunde anvendes paa den senere i brug komne skriftlige overdragelse. Vistnok beskrives ceremonien noget anderledes end i beretningerne fra Tyskland; men at ikke formerne overalt have holdt sig ganske ens, synes ikke at kunne skjule den oprindelige ligeartethed.[2] Ikke mindre stærkt fremtræder denne i den mærkelige beretning, som vore sagaer indeholde om kong Magnus den godes afstaaelse af det halve kongedømme i Norge til sin slægtning Harald haardraade: Magnus gik frem til sin frænde Harald, holdende to rørtener (mærk Tyskernes calamus og halm) i haanden og sagde: hvilken af disse to tener vil du have, frænde? Den, som er mig nærmest, svarede Harald. Da sagde kong Magnus: med denne rørsprote giver Jeg Eder det halve Norges rige med alle skylder og skatter og al den eiendom, som der ligger til.[3] Altsaa ganske den samme ceremoni, som den, der brugtes, da Tassilo af Bayern underkastede sig og sit land Karl den store. Jævnføres nu alt dette tør sammenhængen maaske sluttes at have været følgende: Blandt de ved overdragelse af rettigheder, være sig over løs eller fast eiendom, brugelige symbolske handlinger har i hele den germaniske verden ogsaa været den, at overgive den nye eier en stav som tegn paa hans ret til for fremtiden
at udøve rettigheden. Skede der saa siden virkelig angreb
- ↑ Stjernhöök, De jure Sueonum et Gothorum vetusto, Holmiæ 1672, p. 235.
- ↑ Denne fremgaar ogsaa ved at jævnføre Stjernhööks beretning med tyske diplomer. Hos Gudenus, cod. dipl., Goettingæ 1743, vol. 3 p. 798 heder det fra aaret 1273: More scotationis, per porrectionem calami, tradiderunt, og hos Schöpflin, Alsatia diplomatica, Manheimii 1772, nr. 893 fra aaret 1314: Vendiderunt, tradiderunt et libere resignaverunt per porrectionem calami, ut est moris, quæ more schottationis secundum consuetudinem civitatis pro traditione habetur.
- ↑ Snorre, Harald haardraades saga kap. 23; Fagrskinna kap. 143; Morkinskinna p. 20.
