fjords (innan fjarðar) skal reisegodtgjørelsen af yderne bringes til den, der skal reise, tre dage før reisetid, men udenfjords (útan fjarðar) raader den, der skal reise, nemlig for tiden, da nisten skal bringes ham. Man har her været tilbøielig til at forstaa ordene inden- og udenfjords i overensstemmelse med udtrykkene i kap. 2 „indenfra Throndhjem“ og „udenfra Throndhjem,“ og altsaa henføre dem til den bekjendte deling i ind- og udthrønderske fylker. Men herimod stiller sig den omstændighed, at udenfjords slet ikke kan betyde folk, der bo ved den ydre del af fjorden, men derimod alene folk, der bo udenfor fjorden, medens indenfjords passer paa alle dem, der bo ved fjorden lige ud til Agdenæs.[1] Der vilde heller ingensomhelst grund være for at have forskjellige regler som de i lovstedet fremsatte i de ydre og indre bygder ved fjorden. Disse havde alle en forholdsvis kort og paa sommertid letreist veilængde til thingstedet, og den dag, da thingfolket maatte drage afsted for at naa frem i rette tid, lod sig derfor uden vanskelighed udregne; i de fleste bygder har det været tilstrækkeligt at bryde op dagen før første thingmøde. Anderledes udenfjords; her havde man en længere og usikker reise for sig, og det maatte komme an paa mange omstændigheder, naar man burde drage afsted; vind og veir, baadenes forskjellige seileevne eller lethed, de reisendes personlige skjøn kunde bringe dem til at vælge forskjellig afgangstid, og derfor maatte det her staa dem aabent selv at raade for, naar deres reisekost skulde bringes til gaards. Skulde man imidlertid fremdeles ikke finde udtrykkene i Fr. 1–1 utvivlsomme, saa giver 4–56 i det mindste klar besked. Det bestemmes her, hvor lang stævnetid man i Fr.lagen skulde bruge til fylkesthingene,
og de forskjellige tilfælder opregnes, at begge parter nemlig vare
- ↑ At innan fjarðar har denne betydning sees bedst af landsl. 1–2, hvor de innan fjarðar boende sættes i modsætning til Romsdøler, Nordmøringer og Namdøler, og en saadan stedsbetegnelse er ikke af de ord, der anvendt paa den samme egn kan benyttes i forskjellig betydning; den antager der karakteren af et slags stedsnavn. Jfr. tillige udtryk som útan-heraðrs-maðr, útan-lendis, útan brautar, útan borgar, útan-borðs, útan garðs, innan kastalans, innan bœar, innan hallar, innan-borgar-maðr, innan-heraðs-maðr, innan-hrepps-maðr, innan-bords. Fra den ydre og den indre del af fjorden maatte have hedt útan af fjorð, innan af fjorð.
