Side:Grundtrækkene i den ældste norsk proces.djvu/133

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

fra samme eller fra hvert sit fylke, at de vare Udthrøndere eller Indthrøndere begge, eller den ene Udthrønder og den anden Indthrønder. Derpaa fortsættes der: „Men hvis de mænd have sag sammen, som ere indenfjords og andre udenfjords mænd, men inden vore love (d. e. i Fr.lagen), da skal man stævne thing med maaneds frist. Men hvis mænd have sag sammen, som ere udenfjords og inden samme fylke, da skal man stævne thing med halv maaneds frist; men hvis de mænd have sag sammen, som hver er fra sit fylke, hvor langt det end er imellem dem, inden vore love og udenfjords, skal man stævne thing med maaneds frist.“ Heraf sees det altsaa med fuld sikkerhed, at der udenfjords og dog i Fr.lagen laa fylker, der hverken beboedes af Udthrønder eller Indthrønder og følgelig blot kunne være Romsdalen, Nordmøre og Namdalen, og sammenholdes hermed 1–1, tør det neppe blive tvivl tilbage om, at sidstnævnte sted med sit udtryk udenfjords ogsaa sigter til dem og viser, at de allerede før Magnuses tid have havt mænd paa Frostathing. Hermed stemmer da ogsaa Historia Norvegiæ ganske overens, naar den i sin geografiske indledning til lagdømmet (patria) Trondemia regner otte fylker (provinciæ) indenfor Agdenæs

og tre udenfor, tilsammen elve.[1] – Men hvorledes forklares det

  1. Historia Norvegiæ, ed. P. A. Munch, Christianiæ. 1850. Med hensyn til det citerede værks forfattelsestid henholder jeg mig i det hele taget til Gustav Storm, Aarbøger f. nord. Oldk. og Hist. 1871 p. 410 o. flg. Her er det dog tilstrækkeligt at paavise, at det er skrevet før lovreformen under Magnus lagabøter, og dette fremgaar klart nok deraf, at der kun tælles de 6 gamle fylker som tilhørende Gulathingslagen, medens denne fra Magnus’es tid ogsaa indbefattede Valders og Hallingdal. – Hvad selve de tre udenfjords fylker angaar, kunde beretningerne om Sigurd af Steigs proces synes at antyde en nærmere forbindelse mellem Namdalen og Haalogaland, og da det sidste aldrig har været led af Frostathingslagen kunde man maaske ville slutte, at heller ikke Namdalen i hin tid hørte dertil. Som støtte herfor kunde ligeledes anføres, at de i Fr.lovens 16de bolk indeholdte retterbøder af kongerne Sigurd Jorsalfarer, Eystein og Olaf meddeles i tre bestemmelser, for Frostathingslagens almue (öllum lögunautum), for Haalogaland (Haleygjum öllum) og for Namdalen (Naumdölum eigi heldr en allir aðrir þrœndir). Hvorfor give en særskilt lov for Namdalerne, naar de allerede vare indtagne under „allir lögunautar“? Muligt er det jo, at Namdalen