Denne siden er korrekturlest
| Side. | |
|
ning og systematiske plads p. 65. – Dómsuppsøguváttar p. 71. – Benægtelsesed p. 71. | |
| Tredie kapitel: Om vitterligheden | 71–100. |
| Der var kun én art vitterlighed p. 72. – Rettergangsmaaden i vitterlig sag p. 74. – Kraf p. 75. – Det var ran, naar en sagvolder i vitterlig sag nægtede godvillig at rette for sig p. 82. – Betalingsstævne p. 85. – vitterlige løsningssager ifølge kontrakt p. 86. – Vitterlige odelssager p. 89. – Opladelsesstævne p. 90. – Vitterhedens karakter og grundtanke p. 95. | |
| Fjerde kapitel: Om sættarstævnet | 100–111. |
| Privat møde til forligs afsluttelse i útlegðarmál p. 100. – Sagsøgeren kunde nægte at modtage tilbudte bøder p. 102. – De i lovene nævnte bødesummer vare ikke ufravigelige straffesatser p. 104. – Jafnaðareiðr p. 104. – Stævnets indretning og fremgangsmaade p. 106. – Trygð og grið p. 107. – Stævnet gaar over til en thingsdóm p. 110. | |
| Femte kapitel: Om thingorganisationen | 111–186. |
| Tre arter af thinge p. 111. – De engeste thingforsamlinger p. 113. – Ingen lagret ved bygdethingene p. 114. – Regelmæssige thingmøder p. 114. – Melleminstantserne p. 116. – Lagthingene p. 116. – Gulathingets organisation p. 117. – Endringer indføres p. 119. – Lagretten p. 120. – Fr.lovens thingfarebestemmeleer p. 120. – Ørething p. 127. – Thingordningen søndenfjelds p. 127. – Lagthingenes former p. 128. – Lovbogen paa lagthinget p. 129. – Hvor gammel er denne thingordning p. 131. – Stiftsinddelingens forhold til lagdømmerne p. 131. – Forholdet mellem Ørething og Frostathing p. 132. – Haakon den gode har stiftet Frostathing p. 133. – Søndmøres stilling i lagthingsordningen p. 137. – Haakon den gode har udvidet Gulathingets kreds p. 139 – Olaf den hel- |
