Side:Grundtrækkene i den ældste norsk proces.djvu/7

lige har endelig ordnet Eidsivathing p. 141. – Han har stiftet Borgarthing p. 143. – De enkeltstaaende landskabers stilling p. 146. – Vaabentaget p. 148. – Thingforsamlingernes ledelse p. 155. – Gjaldkeren p. 155. – Lendermænd og aarmænd p. 155. – Lagmændene p. 156. – Der er ikke bleven holdt regelmæssige foredrag af loven paa de norske thinge p. 170. – Lagrettens stilling p. 177. – Om afstemningen pen thinge p. 177. – Reglerne om værnethinget p. 178. – Bymøderne p. 180. – Bjarkøret og landsret p. 181. – Hirdstævnet p. 182. – Thingskot p. 183.
Sjette kapitel: Om søgsmaal for thinget	187–232.
Hvorvidt vitterlighed var betingelse for sagsanlæg for thinget p. 187. – De forskjellige erter af thingsøgsmaal p. 189. – Bótamál p. 189. – Atfør p. 192. – Sager angaaende de ved sættardóm idømte bøder p. 193. – Utlegðssager p. 195. – Drabsssger p. 195. – Viglýsing p. 195. – Gul.lovens ørvarthing p. 197. – Fr.lovens tilsvarende bestemmelser p. 200. – Sager angaaende floksvig p. 203. – Tyvssøgsmaal p. 207. – Andre sager p. 209. – Heimiliskviðarvitni p. 210. – Skirskotningsvidner p. 217. – Den anklagedes forsvar p. 218. – Ed og meded p. 218. – Gudsdommen p. 222. – Domsafsigelsen p. 223. – Arter i utlegðssager p. 225. – Civile søgsmaal for thinget p. 226. – Dommens exekution p. 229. – Tak p. 232.
Syvende kapitel: Om bevissystemet	233–270.
Læren om vitterligheden var bevissystemets grundlag p. 233. – Váttar og vitni p. 234. – De forskjellige slags vidner p. 236. – Mededsmændene p. 238. – Vidnerne tillagde oprindelig ikke ed p. 240. – Mededsmændenes antal p. 248. – Lyrit p. 248. – Lyritareden p. 250. – Gudsdommen p. 252. – Parternes stilling til beviset p. 252. – Ed fra sagsøgerens side p. 256. – Grundprincipperne i