Grundtrækkene i den ældste norske proces

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk

GRUNDTRÆKKENE

I

DEN ÆLDSTE NORSKE PROCES

Af

EBBE HERTZBERG,

CAND. JUR., UNIVERSITETSSTIPENDIAT.

UDGIVET EFTER DET AKADEMISKE KOLLEGIUMS FORANSTALTNING

VED

DR. FR. BRANDT,

PROFESSOR I LOVKYNDIGHED.


UNIVERSITETSPROGRAM FOR FØRSTE HALVAAR 1874.


KRISTIANIA.

TRYKT HOS. A. W. BRØGGER.

1874.

Som man strax vil se, har hensigten med dette arbeide over vore ældste loves rettergangsmaade ikke været at give nogen systematisk fremstilling. Til en saadan turde emnet endnu være for lidet bearbeidet og for fuldt af tvivl. En række bidrag til disses løsning er alt, hvad jeg har tilsigtet at yde.

Vor retshistorie fandt hidtil kun faa dyrkere. Saa meget mere personlig bliver den følelse af taknemlighed, hvormed den yngre i dette fag fæstes til sine lærere. Professorerne Dr. Fr. Brandt i Kristiania og Dr. Konrad Maurer i München ville i de efterfølgende undersøgelser i det væsentlige finde de grundanskuelser gjort gjældende, som de gjennem skrifter og forelæsninger have opstillet.

Et nyt, særdeles fortjenstfuldt specialarbeide over retsfuldbyrdelsen i den oldnorske ret af Dr. Karl v. Amira kom mig desværre først ihænde, da min afhandling var indleveret til trykning, og har derfor blot i enkelte knappe noter kunnet tages hensyn til.

Kristiania i Februar 1874.

Ebbe Hertzberg.
Indhold.
Side.
Første kapitel: Om skirskotningen 1–15.
Kontrakters afsluttelse i fjölda manna p. 1. – Lýsing p. 2. – Tilkaldelse af vidner og skirskotning under dem p. 3. Vidnernes antal, modvidner p. 5. – Ogsaa de i fjölda manna tilstedeværende blev skirskotningsvidner p. 7. – Vidnernes personlige egenskaber og præskription p. 10. – Skirskotningens virkning p. 13. – Skjøn p. 13.
Andet kapitel: Om skiladomen 15–71.
To forskjellige rettergangsmaader for skiladóm p. 16. – Hjemstævning p. 16. – Kvaða p. 17. – Skiladomens former p. 18. – Fr.lovens bestemmelser om tre dómssættelser p. 19. – Erfaringsvidner p. 23. – Fr.lovens vindikations- og gjældssøgsmaal p. 25. – Enkelt dómssætning i edssager p. 27. – Gul.lovens tilsvarende bestemmelser p. 28. – Skiladomens afskaffelse i almindelige sager angaaende penge og gods p. 30. – Arvesøgsmaal p. 33. – Gul.lovene løsningsseger p. 35: – Odelssager p. 35. – Løsning af stefnujörð p. 38. – Løsning af máls-jörð p. 42. – Fr.lovens løsningssager p. 42. – Gul.lovens markeskjelssager p. 43. – Fr.lovens markeskjelssager p. 46. – Fr.lovens forbud (lovfæstelse) og fimtarstefna p. 47. – Lovkjævlen p. 55. – Gul.lovens forbudssager p. 61. – Straffesager for skiladóm p. 64. – Skiladomens betydning og systematiske plade p. 65. – Dómsuppsøguváttar p. 71. –

Benægtelsesed p. 71.

Tredie kapitel: Om vitterligheden 71–100.
Der var kun én art vitterlighed p. 72. – Rettergangsmaaden i vitterlig sag p. 74. – Kraf p. 75. – Det var ran, naar en sagvolder i vitterlig sag nægtede godvillig at rette for sig p. 82. – Betalingsstævne p. 85. – vitterlige løsningssager ifølge kontrakt p. 86. – Vitterlige odelssager p. 89. – Opladelsesstævne p. 90. – Vitterhedens karakter og grundtanke p. 95.
Fjerde kapitel: Om sættarstævnet 100–111.
Privat møde til forligs afsluttelse i útlegðarmál p. 100. – Sagsøgeren kunde nægte at modtage tilbudte bøder p. 102. – De i lovene nævnte bødesummer vare ikke ufravigelige straffesatser p. 104. – Jafnaðareiðr p. 104. – Stævnets indretning og fremgangsmaade p. 106. – Trygð og grið p. 107. – Stævnet gaar over til en thingsdóm p. 110.
Femte kapitel: Om thingorganisationen 111–186.
Tre arter af thinge p. 111. – De engeste thingforsamlinger p. 113. – Ingen lagret ved bygdethingene p. 114. – Regelmæssige thingmøder p. 114. – Melleminstantserne p. 116. – Lagthingene p. 116. – Gulathingets organisation p. 117. – Endringer indføres p. 119. – Lagretten p. 120. – Fr.lovens thingfarebestemmeleer p. 120. – Ørething p. 127. – Thingordningen søndenfjelds p. 127. – Lagthingenes former p. 128. – Lovbogen paa lagthinget p. 129. – Hvor gammel er denne thingordning p. 131. – Stiftsinddelingens forhold til lagdømmerne p. 131. – Forholdet mellem Ørething og Frostathing p. 132. – Haakon den gode har stiftet Frostathing p. 133. – Søndmøres stilling i lagthingsordningen p. 137. – Haakon den gode har udvidet Gulathingets kreds p. 139 – Olaf den hellige har endelig ordnet Eidsivathing p. 141. – Han her stiftet

Borgarthing p. 143. – De enkeltstaaende lendskabers stilling p. 146. – Vaabentaget p. 148. – Thingforsamlingernes ledelse p. 155. – Gjaldkeren p. 155. – Lendermænd og aarmænd p. 155. – Lagmændene p. 156. – Der er ikke bleven holdt regelmæssige foredrag af loven paa de norske thinge p. 170. – Lagrettens stilling p. 177. – Om afstemningen pen thinge p. 177. – Reglerne om værnethinget p. 178. – Bymøderne p. 180. – Bjarkøret og landsret p. 181. – Hirdstævnet p. 182. – Thingskot p. 183.

Sjette kapitel: Om søgsmaal for thinget 187–232.
Hvorvidt vitterlighed var betingelse for sagsanlæg for thinget p. 187.

– De forskjellige erter af thingsøgsmaal p. 189. – Bótamál p. 189. – Atfør p. 192. – Sager angaaende de ved sættardóm idømte bøder p. 193. – Utlegðssager p. 195. – Drabsssger p. 195. – Viglýsing p. 195. – Gul.lovens ørvarthing p. 197. – Fr.lovens tilsvarende bestemmelser p. 200. – Sager angaaende floksvig p. 203. – Tyvssøgsmaal p. 207. – Andre sager p. 209. – Heimiliskviðarvitni p. 210. – Skirskotningsvidner p. 217. – Den anklagedes forsvar p. 218. – Ed og meded p. 218. – Gudsdommen p. 222. – Domsafsigelsen p. 223. – Arter i utlegðssager p. 225. – Civile søgsmaal for thinget p. 226. – Dommens exekution p. 229. – Tak p. 232.

Syvende kapitel: Om bevissystemet 233–270.
Læren om vitterligheden var bevissystemets grundlag p. 233. –

Váttar og vitni p. 234. – De forskjellige slags vidner p. 236. – Mededsmændene p. 238. – Vidnerne tillagde oprindelig ikke ed p. 240. – Mededsmændenes antal p. 248. – Lyrit p. 248. – Lyritareden p. 250. – Gudsdommen p. 252. – Parternes stilling til beviset p. 252. – Ed fra sagsøgerens side p. 256. – Grundprincipperne i

Ottende kapitel: Oversigt 271–279.
Det ældste rettergangssystem p. 271. – Hvorledes retsudviklingen

fjernede sig derfra p. 276. – Thingorganisationens udvikling p. 278.



PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.