han nys havde udviklet, var rigtigt eller urigtigt, lov eller ikke lov?
Hvad angaar lagrettens opgave paa lagthingene, saa sees den af de ovenfor anførte steder af love og sagaer at have været thingenes egentlige dømmende bestanddel, hvorfor den ogsaa i Egils saga kaldes domen. Man har naturligvis fundet den af flere hundrede mænd bestaaende thingforsamling ubrugelig som raadslaaende og forhandlende komité, og thingmændenes deltagelse i beslutningerne har derfor regelmæssig indskrænket sig til med vaabentag at slutte sig til lagrettensø afgjørelse, som dog paa den anden side først derigjennem erholdt gyldighed. Noget exempel paa, at lagrettens mening er bleven fraveget af thinget findes ikke og har man maaske aldrig havt. Lagrettens dom sees derimod atter sædvanligvis at være bleven dikteret af de tilstedeværende lagmænd.
Et emne, som det efter de opbevarede loves udtalelser kunde synes vanskeligt at udrede, er, hvorvidt der ved thingenes beslutninger er bleven krævet enstemmighed eller blot en vis stemmeflerhed. Paa den ene side er det nemlig lovenes tydelige og hyppigt fremtrædende forudsætning, at dommene afsagdes enstemmig, og dog tales der paa dere steder, navnlig i Gul. kap. 35 og 266 og Fr. 10–30, om mindretal, der under indsigelse forlade thinget og ikke ville være med i domsafsigelsen. I det sidste ligger imidlertid netop spørgsmaalets løsning. Sagen var nemlig simpelt hen, at de paa thinget tilbageblivende i egenskab af frie bønder ogsaa efter de andres bortgang kunde tage hvilken beslutning, de fandt for godt, og naar den fattedes paa thinget af thingføre mænd, der lovligen vare kaldte til thingforsamlingen, blev den en thingbeslutning, saalænge der kun var saa mange tilbage, at lovligt thing overhovedet kunde holdes. Saaledes gik det til, at dommen kunde blive afsagt enstemmig, og at der dog kunde forekomme mindretal. Denne grundbetragtning indskrænkedes dog i sin anvendelse ved de lavere thinge formedelst reglerne om appel. Ved lagthinget maa den derimod helt igjennem være bleven befulgt; men her havde man i lagretten en institution, der har
