Island er gaaet over til at betyde den ved formen udhævede handling, forbudet Nogen sikkerhed kan imidlertid herfor neppe erholdes, før det lykkes filologerne at udgranske ordets afledning, hvilken trods alle forsøg er saa dunkel som nogensinde. Fritzners gjætning, at det skulde staa for lygiript og betyde løgnens sønderrivelse er maaske den mindst halsbrækkende, men kan dog hverken erkjendes for sproglig god eller rammende sagen; i sidste henseende kræver nemlig forbindelserne lyritar kaup og lyritar kvöð nødvendigvis en mere positiv bemærkelse end en jus prohibendi. Paa provindsiallovenes nedskrivelsestid var ordet allerede antikveret eller vel endog uforstaaeligt[1], og dette turde have været grunden til dets yngste brug som navn for de to bistene ved grændsemærker. Idet man nemlig ikke længere vidste, hvad det iøvrigt saa velbekjendte og tidt benyttede ord lyritareiðr egentlig betydede, søgte man at finde en ny, og det laa da nært at tænke paa edshjælpernes antal, der netop var det, der adskilte denne ed fra andre. Af hunkjønsordet lyrit har man derfor dannet hankjønsordet lyritr, der maaske har været brugt om hver af de to mededsmænd, men som sikkert kun vides benyttet og første gang saa sent som i Magnus lagabøters landslov til betegnelse af bistenene.
Med hensyn til lyritaredens benyttelse have vi seet, at den af skiladomen anvendtes i sager angaaende penge og gods, og af thinget ved en række misgjerninger, selv om disse vare underkastede straf af utlegd. Hvad den sidste anvendelse angaar, have vi imidlertid ogsaa seet, at den i det hele taget ikke havde karakteren af oprindelighed, idet det med undtagelse af legemsfornærmelser egentlig kun var forbrydelser vi en eller anden speciel afskygning
eller afart, hvilke blev at benægte med lyritared. Saa-
- ↑ Dette sees dels af dets sjeldne forekomst, der indskrænker sig til strengt teknisk-juridiske udtryk, dels deraf, at ogsaa disse i nyere tekster ændres, øiensynlig fordi det gamle ord var uforstaaeligt. Sammenlign saaledes Bj. kap. 154, der giver en ældre text med Fr. 5–42, der har en yngre og omskriver den antikke formel kaupa saman at laga kaupi ok lyritar med det moderniserede kaupa saman at lögum. Jfr. Fr. 14–11: hegna með lagakefli, der i Bj. kap. 146 er omskrevet med: hegna með lögum.