at danne fuldtalligt thing synes i regelen en fjerdedel af thingalmuen at maatte have været tilstede[1]; at man ikke kunde kræve en større forsamling, havde navnlig vestenfjelds sin tvingende grund i herredets vidde. Paa den sædvanlige thingplads tør det vistnok antages, at der altid fandtes en egen indgjærdet thingvold[2]; men naar thinget afholdtes andetsteds, kan det ikke formodes, at nogen særegen eller helligende indhasling har fundet sted, da en saadan intetsteds omtales.
Spor af, at der paa bygdethingene er bleven gjort et særskilt udvalg af gode mænd til sagens paadømmelse i lighed med lagthingenes lagret, findes ei, hvilket tør antages som et sikkert vidnesbyrd om, at et saadant ikke har været i brug; thi at en hel og tilmed meget praktisk institution ganske skulde lades uomtalt, ikke alene i én, men i samtlige retskilder, vilde dog have været for besynderligt. Den 12 mænds dóm, der fra Magnus lagabøters tid af saa hyppig forekommer i forbindelse med thinget, og som man har troet at burde anse som efterkommer af en gammel lagret ved bygdethingene[3], tro vi i forrige kapitel at have paavist at være af en anden oprindelse.
Derimod er der maaske grund til at antage, at derved siden af de thingforsamlinger, der sammenkaldtes til ubestemte tider, eftersom man behøvede dem, ogsaa er bleven holdt to regelmæssige thingmøder. Hermed sigtes ikke til de administrative mandtals- og vaabenthing, hvis afholdelsesdag fastsattes af de kongelige ombudsmænd[4], men som først sent kom i berørelse med rettergangen; derimod tænke vi paa de thinge, som ifølge Magnus lagabøters landslov holdtes ved midfaste og i august før og efter lagthingets afholdelse.[5] Det siges vistnok intetsteds, at disse thinge ogsaa tidligere ere blevne afholdte; men da hensigten med
vaarthinget efter den nye lov var, at nævndemændene til lagthinget
