sit land brugtes den samme skik. Lex salica benytter endog udtrykket jactare festucam in laisam d. e. kaste staven i det fremholdte kjoleskjød og minder derved om den nordiske overdragelse af fast eiendom ved at kaste muld i kjøberens skjød.[1] Men ikke alene ved fast eiendoms overdragelse brugtes formen med festuca; den anvendtes, som det synes, ved alle formelt afsluttede kontrakter.[2] Sammenligner man nu disse sydgermaniske kontraktsceremonier med de i de gamle norske love omtalte, saa finde vi vistnok, at disse kun have bevaret en enkelt af Tyskernes mange symboler, nemlig ved salg af jord at overgive kjøberen et stykke muld af det kjøbte land. Men der opstaar den stærkeste formodning for, at den mærkestav, som i Syden ligeledes overleveredes kjøberen som et tegn paa hans nyerhvervede ret, netop er Fr. lovens lovkjævle, ved hvis fremkastelse den, der paastod at være eier, under en forbudsnedlæggelse værgede sin jord mod andres uretlige brug eller i andre tilfælder som sagsøgt protesterede mod sagsøgerens paastand.
Og at identiteten virkelig er sikker, synes at fremgaa deraf,
- ↑ Lex Sal. tit. 46 og Gul. kap. 292.
- ↑ Se saaledes det ofte citerede sted Lex Rip. tit. 71: De quacunque causa festuca intercesserit ect. (Stedets fortolkning, Siegel p. a. s. p. 35). Ligesaa tit. 31 om et bindende løfte: cum festuca fidem faciat. Marculf 1–21 om overdragelse af retssag: omnes causas suas per festucam ei visus est commendasse, og 2–14 om deling af arv: per fistucam omnia partitum esse. Ogsaa ved salg af trælle brugtes festuca (se Michelsen) og endnu i den senere tid berettes fra øen Man, der i middelalderen vexelvis stod under norsk og engelsk herredømme (Spelmann col. 156, b.): In insula maris Hibernici, quæ Manniæ dicitur, hodie in usu est equorum aliarumque rerum venditiones traditione stipulæ ratas facere.
sterialis domni imperatoris, qui profitebatur salica vivere lege, per cultellum, wantonem et festucum notatum, seu ramum arboris, justa sua lege salica, in manus Petri. Ducange, dipl. a. 951: Ideo constat, me A. ex natione Bejubaria secundum meam Bajubariorum legem per festucam et gazonem et per rames de arboribus et per ostium domorum vendidi et manibus meis tradidi atque investivi tibi. Mabillon, dipl. p. 542, charta a. 872: Et justa meam legem per cultellum et festucam notatam seu guazonem terre vobis exinde ad vestram partem corporalem facio vestituram ad vestram proprietatem habendum. Og om fyrster Pertz I. p. 43, Ann. Guelferb. et Nazar. ad. a. 787: Et illuc venit dux Tasilo et reddit ei (Carolo) ipsam patriam cum baculo.
