Hopp til innhold

Side:Grundtrækkene i den ældste norsk proces.djvu/256

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

stærkere det spørgsmaal, hvori en saa udpræget formel forskjel mellem dem og de øvrige vidner oprindelig har været begrundet. Svaret herpaa maa tildels søges i deres udsagns accessoriske karakter i forhold til den sagsøgtes benægtelse; idet denne krævedes afgiven under ed, har man anseet det for nødvendigt, at de mænd, der skulde bestyrke dens rigtighed, meddelte sin bevidnelse i ligesaa sikkrende former. Som vi nedenfor skulle se, var imidlertid denne formelle forskjel betinget af en dybere reel, der viser, at det mere var rent ydre grunde end indre institutionel sammenhæng, hvortil de gamle tog hensyn, naar de henregnede mededsmændene til vidnernes klasse.

Edshjælpernes regelmæssige antal var 2,5 eller 11. Eden med to hjælpere kaldes i kilderne lyritareiðr, og vi støde i dette ord atter paa det dunkle udtryk lyrit, som vi ovenfor allerede have nævnt i forbindelsen laga kvöð ok lyritar. Foruden i disse to sammensætninger forekommer det i norske kilder paa et par steder ogsaa i en tredie, idet et lovformeligt kjøb betegnes som laga kaup ok lyritar.[1] Dermed er imidlertid alle bidrag, som vore love til udtrykkets opklarelse yde, opregnede; thi at de to bistene, som pleie at sættes en grændsesten ved siden, i senere tid undertiden sees kaldte lyritar[2], er klarlig kun begrundet i en symboliserende efterligning af hovedsværgeren med sine to edshjælpere. Derimod er det af vigtighed, at ordet paa Island hovedsagelig benyttes i betydning af retsligt forbud; thi ogsaa denne anvendelse deraf maa have sit udspring fra dets oprindelige bemærkelse. Nu viser alliterationen lög og lyrit i de først anførte forbindelser, at disse to ord maa betegne to i en eller anden retning korresponderende begreb (kjöb, kvaða i kraft af eller ifølge lov og lyrit); af disse er lög i sig selv utvivlsomt nok, og det gjælder altsaa for lyrit at finde en betydning, der med hensyn til kjøb og kvaða kan svare til og udfylde begrebet lov, og som tillige tillader en forklaring af udtrykket lyritareiðr og en tilbageførelse af den afledede bemærkelse

forbud. Holde vi os til den ende først til forbindelsen laga

  1. Gul. kap. 57, Bj. kap. 154.
  2. Magnus lagabøters landsl. 6–3. Jfr. Udskiftningslov af 12 okt. 1857 § 18 g.