indre styrke. Her fik nemlig alle saadanne omstændigheder en indflydelse paa beviset for gjerningen, som de i deres egenskab af blotte angivere ikke umiddelbart kunde udøve, men som dog ofte var stærk nok til praktisk at hæve dem til de i virkeligheden ene afgjørende, omend formelt ikke fuldt anerkjendte bevisligheder. Saaledes bevirkede den døendes sigtelse, at renselsen for mord steg fra tylftared til jernbyrd, og den samme virkning havde heimsóknarvidnernes udsagn. Ifølge Fr. 4–14 bliver den deltager, der om natten forlader et gildehus uden at skirskote, at alt er i orden, at anse for udøver af det i nattens løb forøvede mord, hvis han ikke kunde forsvare sig med gudsdom, ligesom Bj. kap. 110 indeholder et exempel paa, at heimiliskviðarvitni gjorde eden for den anklagede vanskeligere. Paa den anden side blev mord, som en anden havde viglyst sig paa hænde, efter Gul. kap. 156 kun at benægte med lyritared. Undersøger man derpaa nærmere, hvilke forbrydelser de forskjellige eder forbindes med, saa ser man, at landrád eller landsforræderi, mord, tryggrof d. e. drab mod given fred, bestialitet og efter Fr.loven større ildspaasættelser benægtes med tylftared, og at spillverk d. e. større beskadigelser, falsk bagvaskelse, herjen og hævn for tyves henrettelse samt efter Gul. loven alle og efter Fr.loven mindre ildspaasættelser benægtes med settared. Lyritareden derimod indtager, uagtet den maaske er den hyppigst nævnte, ikke en saa selvstændig stilling; naar bortsees fra enkelte i kristenretterne optagne forbrydelser, hvilke paa grund af deres løsrivelse fra den almindelige borgerlige landsret unddrage sig al nærmere paavisning af sammenhæng med denne, er der i virkeligheden kun en klasse forbrydelser, nemlig de forskjellige slags legemsbeskadigelser, som i sin renhed benægtes med lyritared. Alle andre, der i lovene sættes i forbindelse med denne ed ere saadanne, hvis begreb er et diminutiv, en formildelse eller afledning af de ovenfor nævnte hovedforbrydelsers. Vi nævne saaledes brandstiftelse, udført af trælle, mord paa træll, bistand under mord, hæleri, tyveri, som af eieren ikke er bleven lyst, hjælp ydet utlæg mand, mord, der af en anden er lyst paa hænde, drab, der paastaaes at være af vaade, altsammen følgelig forbry-
