Spørges der nu, hvad slags domstol denne med forbudssagerne
saa nær forbundne fimtarstefna egentlig var, saa kan det vistnok ikke
negtes, at den paa flere steder nævnes som noget fra skiladomen forskjelligt.[1]
Undersøger man imidlertid den paa fimtarstefna brugelige
fremgangsmaade, finder man, at denne ganske var den samme som
for skiladomen. Begge parter opnævnte hver 6 mænd,[2] fremførte
for dem sine vidner[3] og modtog derpaa deres dom.[4]. Der findes
ogsaa antydninger til, at man undertiden har brugt dere fimtarstefnur,
men at udviklingen ligesom ved skiladomen er gaaet henimod
en sammendragning til én.[5] Grunden til, at man havde en
egen benævnelse paa denne enkelte slags skiladóm, kan derfor neppe
have været anden end den, at der oprindelig kun for det tilfælde,
- ↑ Se det nys anførte 10–3; ligeledes 10–16: elgi skall lendr maðr koma á fimtarstefnu helldr en i dóm.
- ↑ Fr. 13–23: .vi. menn skall hvárrtveggi nefna i stefnu sem i dóm.
- ↑ Fr. 5–8: Svá er mælt um fimtarstefnu, at sá maðr skall fyrr sina vátta njóta er fyrr løgfesti.
- ↑ Fr. indl. kap. 16: En allar þær eignir ok landskyldir er menn skulu fimtarstefnu til leggja, þá skall sakaráberi nefna við vátta tvá ok leggja stefnu eptir. En ef þá skill i dómi, ok verða eigi samdóma etc.
- ↑ Fr. indl. kap. 16: Ein skall ok fimtarstefnu at hverju máli vera en eigi fleiri. Stedet indeholdes i en retterbod af Haakon den gamle og har tydeligvis hensyn til en tidligere modsat brug. Se ogsaa Fr. 8–17 om arvesøgsmaal, hvor det udhæves, at arven kan søges á einni fimtarstefnu.
ok leggi fimtarstefnu; Fr. 13–1 i. f. om søgsmaal mod leilænding til husenes udbedring: þá skall landsdrottinn leggja fimtarstefnu ok festa løg fyrir lóð hans; Fr. 13–9 om benyttelse af elv: festi løg fyrir ok leggi fimtarstefnu, samt Bj. kap. 48 om søgsmaal mod leilændingen til landskylds betaling: þá skall løg fyrir lóð festa ok leggja fimtaretefnu. – Naar Fr. 10–3 paaberaabes som bevis for, at ogsaa besidderen i disse tilfælder kunde lægge fimtarstefna, er neppe heller denne slutning ganske bindende, da forudsætningen er, at besidderen allerede er stævnet til stefna, men at den fastsatte dag kræver hans nærværelse andetsteds, hvorfor han maa sætte en anden dag istedet for den af modparten tidligere nævnte. En 10–3: Ef maðr er heimstefnu váttr eða þingstefnu eða kvøðuváttr, ok er siðan fest løg fyrir lóð hans, ok ber allt á einn dag þing ok dóm ok fimtarstefnu hans, þá skal hann kost bjóða þeim er løgfestir fyrir lóð hans hvert er hann vill hafa fernæting eða sexnæting, en ef hann vill hvárki kjósa, þá leggi .vi. næting.