sion kap. 34 og 35, af hvilke det første for trolddomsanklage mod mænd siger, at hvis anklagede „byder nægtelse for sig, da skulle de bedste bønder, som ere i heredet, bære ham unda“. Lader disse ord sig i nogen henseende anvende paa settareden, der skulde aflægges af anklagede, en af hans slægtninge, en af et udvalg af mænd, hvilke han ogsaa selv tildels kunde opnævne, samt tre af ham ganske frit valgte? De kunne blot betegne en paa thinget foretagen udvælgelse af en kvið. Og paa samme maade udelukke udtrykkene i kap. 35 tanken paa ed med edshjælp. Om anklage mod kvinde erklæres, at „hvis hun siger nei dertil, da har hun at staa for 6 mænds ed“, hvoraf sees baade, at hun selv ikke var med i eden, og at man i Eidsivathingslagen ikke havde fundet det nødvendigt at lade beviset for kvinde udføre af kvinder, men holdt sig til samme form som for mændene.[1] Sammenføres nu alt dette turde det med temmelig bestemthed fremgaa, at den ældre maade, hvorpaa en for trolddom anklaget kunde fries fra sigtelsen, bestod i, at der paa thinget opnævntes 6 gode, i bygden hjemmehørende mænd, hvilke med sit kjendskab til vedkommendes forhold før og nu havde enten at erklære ham uskyldig eller nægte at afgive saadan erklæring. Var anklagede kvinde, blev i Gulathingslagen 6 gode husfruer at opnævne. Med undtagelse af det sidste tilfælde, siges udsagnet at skulle afgives under ed; men ogsaa i Gul. kap. 28 synes sammenhængen med de øvrige bud at tale for, at meningen var, at erklæringen skulde beediges. Spørgsmaalet bliver dernæst, hvorledes disse ældre lovsteder staa i forbindelse med de øvrige, der for trolddom tillade almindelig ed med edshjælp. I saa henseende er det lærerigt at sammenligne Eid. kr. II kap. 35 med det tilsvarende og næsten ligelydende I kap. 46. Her ombyttes
nemlig udtrykket „har hun at staa for 6 mænds ed“, med
- ↑ Ligeoverfor disse steder i Eid. kristenret, hvortil ogsaa kan føies Borg kr. I kap. 16, synes det enkeltstaaende sted, Eid. kr. I kap. 47 at blive tvivlsomt; det kræver nemlig „12 mænds vidnesbyrd“ i trolddomssag, medens alle de andre har 6. Kunde her en skrivfeil af 12 for 6 antages at foreligge, blev stedet ligelydende med de øvrige bestemmelser om trolddommen i den samme lov.
