hvert fylke skal gjøre vébaand herpaa thingvolden. Men vébaandene skulle være saa vide, at de, som i lagretten ere nævnte, have rum at sidde indenfor; aarmændene skulle nævne i lagretten saa mange, som sagt er, fra hvert fylke. Nævnes skal indenfra Throndhjem 40 mænd fra hvert fylke, men udenfra Throndhjem 60 mænd fra hvert fylke, og de mænd skal man nævne i lagretten, som ere de ældste og mest erfarne. Ikke skulle lendermænd komme i lagretten, uden naar bønderne give lov dertil. Saa er og sagt, at ingen mand af dem, som ikke er nævnt, skal sidde indenfor vebaandene, uden at blive brødig en mark. Alle mænd, som dertil ere nævnte, skulle sidde i lagretten,saalænge mændene ville have thing, med mindre han gaar i et nødvendigt ærinde; men hvis han gaar ud af lagretten udenfor vebaandene andetstedshen, da er han brødig en mark talt.“ Og i kap. 3 heder det: „Mænd skulle gaa fastende til things og søge thinget, naar solen er i øst og være paa thinget til middag. Men den præst, der skal skaffe bog, han skal ringe med den store klokke, naar han vil gaa til things med bogen; men med den klokke skal der ikke ringes til andet, saalænge thinget staar. Men hvis nogen slaar i sig mad eller øl og ændser det mere end thinget, han skal ikke faa nogen sin sag fremmet det aar, hvilken sag han end har at føre paa Frostathing. Øl skal man ikke bære til things, hverken til salg eller paa anden maade. Men hvis det bliver baaret did, da er det forbrudt, og eie thingmændene det.“ Saaledes som kap. 2 staar der, skulde man nærmest være tilbøielig til at læse den mening ud deraf, at lagretten bestod af 400 mænd, nemlig 160 fra de fire indthrønderske og 240 fra de fire udthrønderske fylker. Da der imidlertid, som af kap. 1 sees, fra hvert fylke sendtes nævndemænd, bliver det ganske uantageligt, at disses antal i nogen mon skulde have været større; i saa fald maatte man nemlig have sendt hele bygden, og sammenligningen med Gul.loven viser desuden, at 400 nævndemænd for det egentlige Thrøndelagen slet ikke var noget lidet tal. Hin fortolkning vilde derfor føre til den antagelse, at samtlige nævndemænd sad i lagretten, eller at den dømmende thingforsam-
Side:Grundtrækkene i den ældste norsk proces.djvu/129
Utseende