inden dens afsigelse af dommen at sige, hvad de for tilfældet ansaa som lovens bud.
Den udprægede rolle, som lagmændene allerede i denne beretning spille, har været hel vanskelig at forklare for dem, der ikke ville medgive, at deres forretning var en særegen og formel før Sverres tid. Munch har derfor troet her at burde oversætte lögmenn med lagrettesmænd. Men med Maurer maa vi erklære os enige i, at lagmændene dog for skarpt udhæves ved siden af dommerne til, at de kunne gjøres til de samme som disse, og vi tilføie, at det vistnok maa ansees utilladeligt at omgaaes saa frit med sprogets ordforraad. Paa de steder i den norsk-islandske literatur, hvor betydningen af ordet lögmaðr er utvivlsom, betyder det enten en lovkyndig mand overhovedet[1], eller, som tilfældet er i den sildigere del af den gamle norske historie, en lovkyndig mand med det offentlige hverv at sige lov. Da man altsaa heraf ser, at ordet har havt tilbøielighed til at indsnævre sin almindelige betydning til denne tekniske, saa gaar det ikke an at formode, at det ogsaa har kunnet bruges i en ganske anden ligesaa strengt teknisk; thi derved vilde jo sprogets betegnende evne erklæres ophævet, idet det ikke skulde kunne skjelne mellem to vigtige og velkjendte, men dog væsentlig forskjellige institutioner.
Denne betragtning leder os til ogsaa i en anden forbindelse at modsætte os en oversættelse af ordet lögmenn med lagrettesmænd. Foruden i det oven anførte sted af Fr.lovens indledning, findes ordet endnu brugt paa tre steder i de gamle love, Fr. 1–1 og Eids. kr. I kap. 30 og 44, og her vil ogsaa Maurer, som det forekommer os med inkonsekvents, fastholde betydningen lagrettesmænd. Af Eids. kr. I kap. 25 og 39 sees det, at gods, forbrudt ved forseelser mod kristenretten, skulde tredeles, saa at biskop, konge og almue fik hver sin del. I kap. 30 og 44 nævnes nu den samme tredeling, men uden nogen forstaaelig grund til, at derom skulde gjælde noget andet, siges det her, paa det ene sted, at biskop, konge og „lagmand“, og paa det andet, at biskop, konge og
„lagmænd“ skulde tage hver sin del. Hvorfor nu ikke her forstaa
- ↑ F. ex. Njáls saga kap. 20 fg., 139.
