Skirskotningens nærmeste hensigt og virkning omtale de gamle
love intetsteds i sin almindelighed for alle sager. Synderlig uvished
opstaar dog ikke herved; thi dels fremgaar den tydeligt af
institutets hele karakter og anlæg, og dels gives der for de enkelte
tilfælder og søgsmaalsarter ikke sjelden udtrykkelige bemærkninger,
der med lethed lade sig overføre paa alle. Om gjældssøgsmaal
heder det saaledes i Fr. 10–19: þat er vita fé er fest er fyrir
váttum. Da udtrykket vita fé ligefrem betyder gods, som
vides, saa sees heraf, at virkningen af vidnernes tilkaldelse simpelt
hen var den, at man fik vide om gjælden, og at de nærværende
modtog opfordring til at bære paa denne kundskab. I overensstemmelse
hermed sees ogsaa i alle andre sager skirskotningens
betydning at have bestaaet i, at man sikkrede sig mænd, der ved
personlig iagttagelse erhvervede sig kjendskab til det forefaldne.
Den egenskab, forholdet derved erholdt, har man valgt i det nyere
sprog at gjengive med ordet vitterlig d. e. bekjendt og derfor klar
og grei, og bedre synes man heller ikke at have kunnet træffe de
gamles opfatning. I vitterligheden indgik atter to momenter, hvilke
begge til enhver tid vare tilstede, men hvoraf snart det ene, snart
det andet var det, til hvilket der nærmest toges hensyn. Man søgte
nemlig gjennem vidnerne dels at sikkre sig bevis, dels at befordre
sagens offentlighed. Jo mere den første hensigt var den overvejende,
des ringere, jo mere den anden, des større blev antallet
af de personer, hvortil man henvendte sig; men ligesom vidnernes
tilstedeværelse altid hindrede, at offentligheden ganske udelukkedes
fra forholdet, saaledes blev tilhørerne ogsaa ved den mest
udprægede lysing dog altid vidner, der ved leilighed havde at fremføre
vidnesbyrd om det ved lysingen bekjendtgjorte, under dem
skirskotne faktum.[1]
Inden vi forlade det her omhandlede retsmiddel maa endnu omtales en videre udvikling fra den samme rod. Idet en sag bliver skirskotet under vidner, opfordres disse mere eller mindre ligefrem til at foretage et syn; man skal iagttage, hvad der foregaar,
ofte ogsaa fæste opmærksomheden ved bestemte legemlige gjen-
- ↑ Jvfr. om Notorietet Nellemann Proces p. 274.