Side:Grundtrækkene i den ældste norsk proces.djvu/156

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

tolkning at det har været Gul.loven, som er bleven fulgt paa disse landskabers fylkesthing. At en saadan overførelse af et landskabs love til et andet i Norge neppe var ganske ukjendt, have vi ovenfor søgt at vise, og dette synes ved de citerede ord at blive utvivlsomt. Det er tillige høist sandsynligt, at en lignende overførelse har fundet sted af Fr.loven til Haalogaland; thi uagtet dette fylke aldrig sendte repræsentanter til Frostathing, tages der dog i loven paa flere steder særligt hensyn til dets forholde, hvilket vilde være uforklarligt, hvis grunden ikke netop var den, at loven ogsaa gjaldt der og følgelig ogsaa maatte indeholde de særegne bestemmelser, som der i enkelte tilfælder skulde følges. Naar saaledes Fr. 10–3 efter at have omtalt visse stævnefrister, brugelige i det egentlige Trondhjem tilføier regler for „de 4 fylker udenfor Agdenæs“, kan tallet 4 her ikke naaes uden at tage Haalogaland med, og dette stod altsaa umiskjendelig i en vis forbindelse med Fr.lagen, der under mangelen af større fællesskab ikke kan have bestaaet i andet end en fælles lov. Ligesaa betegnende er det, at Fr. 16–2 meddeler en hel lovparagraf, der udelukkende indeholder retterbøder for Haalogaland. En særskilt afskrift af Fr.retten til brug deroppe har da vel den „Vágsbók“ været, der omtales som lovbog for fylket, og heller ikke turde det være for dristigt at antage, at ogsaa de øvrige enkeltstaaende landskaber have staaet i et lignende afhængighedsforhold til den ret, der gjaldt ved det nærmeste store lagthing, der altsaa blev etslags hovedthing ogsaa for fylker, der ikke i egentlig forstand tilhørte thingsognet.

I redegjørelsen for thingenes organisation hører ogsaa ind at behandle det tvivlsomme spørgsmaal om vaabentaget. Herved forstaaes nemlig i vore kilder en handling hvorved den paa thinget

fattede beslutning erholdt en ydre vedtagelse og stadfæstelse.[1]

    nuncupatur, usque protelatur .vi. implectens provincias. De sex fylker ere de i Gul.loven nævnte: Agder, Rogaland, Hørdaland, Sogn, Fjordene og Søndmøre. Nedenfor heder det derimod: – – Waldresia et Vallis Haddingorum ac ceteri, qui Gulatiis subjacent legibus.

  1. Gul. 267, 292; Fr. 5–46; videre Norges gamle love I p. 438; landsl. 1–5; Norges gamle love III p. 206 (retterbod af 1380); Snorre, Magnus Erlingssøns saga kap. 10; Sverres saga kap. 16.