Ved at lade de 20 aar hengaa uden lysning tabte løsningsmanden derfor ikke muligheden af at foretage sin løsning; men han maatte finde sig i, at denne skede efter taxt og ikke, efter hvad han i sin tid selv havde faaet, hvilket paa grund af skirskotningsvidnernes præskription ikke længere kunde oplyses. Gul. kap. 272 udtrykker dette saaledes: „Nu ligger jorden i 20 vintre, og der er ingen lysning paa, da ligger den til fuld værd (til fullra aura)“. Kap. 276 bruger derimod om det samme følgende ordelag: „Nu ligger jorden over stævnetid (um stefna, nemlig uden at indløses til aftalt tid) og ligger 20 vintre, og have de ingen lysning derpaa, da er den bleven til odel (þá er hon at oðrli orðin)“. Den sidste yttring kan naturligvis ikke forstaaes saaledes, at jorden ved de 20 aars forløb var bleven til kjøberens odelsjord i teknisk-juridisk betydning; thi dertil krævedes som bekjendt ganske andre betingelser, hvilke opregnes i kap. 270. Da imidlertid baade kap. 272 og 276 forudsætte, at løsningen ogsaa efter de 20 aars forløb kunde gaa for sig, saa bliver det klart, at kap. 276 med sin sats: da er den bleven til odel, vil udtrykke det samme som kap. 272, naar det siger, at jorden ligger til fuldt værd, og virkelig forklarer ogsaa kap. 276 selv nedenfor sagen derhen, at han skulde „løse den jord med dens fulde værd, hvis ikke lysning havde været i de 20 vintre“. Ordret af tyde yttringen falder derimod lidt usikkert; man kan nemlig enten tænke sig, at ordet odel er brugt i en mindre streng forstand, kun for at betegne en bedre ret ligeoverfor en mindre god,[1] eller ogsaa er, hvad der turde være det rigtigste, meningen, at jorden var bleven til odel i den forstand, at dens løsning maatte foregaa i odelsprocessens former og da navnlig efter taxt. Dette være nu, som det vil; saa meget er sikkert, at begge kapitler give regler for den efter de 20 aars forløb foretagne løsning, hvilken væsentlig stemmer med de ikke vitterlige odelssager. Vistnok gjaldt der intet om, at
løsningen skulde være foretagen 1 aar efter de 20 aars forløb,
- ↑ Man sammenligne verbet oðrlast, der bruges i den almindelige betydning af at erhverve. Jfr. ogsaa den fortolkning, som Sars giver af sagaernes udtryk, at Harald haarfagre fratog bønderne deres odel, Historisk Tidsskrift II p. 171 flg. og Udsigt over den norske Historie, Kristiania 1873 p. 179 flg.
