videre thingkreds. Den kunde blot finde sted, naar der blandt thingmændene herskede en bestemt dissents.
Dommens fuldbyrdelse var atter sagsøgerens private sag. Lød den paa utlegd kunde hvermand ustraffet dræbe ham; men staten paatog sig kun i visse enestaaende undtagelsesfald denne pligt. Aabnede dommen derimod kun adgang til almindelig exekution, nemlig for sagsøgeren til inddrivelse af hans fordring og de ham tilkommende private bøder, for den kongelige aarmand til inddrivelse af boden til kongen, skulde der endnu paa thinget stilles den dømte en sidste opfordring til godvillig at rette for sig. Skede dette fremdeles ikke, gjorde de berettigede atfør, hvorved udtoges det til alle fordringers dækkelse fornødne. Den samme fremgang benyttedes i utlegdssager, forsaavidt angik de formuesstraffe, der fulgte med fredløsheden. Til hjælp ved atføren kunde saavel den private sagsøger som aarmanden kræve thingmændenes bistand; det gjaldt ogsaa, at de begge skulde udtage sit tilkommende ved samme leilighed og under én forretning.
Disse ere omridsene af det ældste rettergangssystem, som de gamle love tegne for os. Men de indskrænke sig ikke dertil. Skridt for skridt lade de os tillige se, hvorledes retsudviklingen efterhaanden fjernede sig derfra og tilsidst skabte et nyt, i vigtige henseender forskjelligt og hvilende paa andre principper.
Eftersom landet traadte i fredelige forbindelser med de sydligere folk, og navnlig efterat det ved kristendommens indførelse var kommen i umiddelbar berørelse med den sydeuropæiske kultur, begyndte udviklingen at tage en stærkere fart. Man blev sig formaalene mere bevidst, statslivet gjorde sig stedse mere gjældende, og den økonomiske samfærdsel blev livligere, mere indviklet og mindre overskuelig. Retsforfatningen maatte følge med, afsatte i alle retninger sine omdannelser og skabte nye sætninger. Under disse omstændigheder blev det ikke længere en selvfølge, at hver mand kjendte loven, og da det ældste rettergangsvæsen dog hvilede paa denne grundbetragtning, begyndte ogsaa det at blive utidsmæssigt og antog former efter de nye forhold.
Den vigtigste, men ogsaa den mest nærliggende ændring skede
