eller paa, at sagsøgeren var kommen til sit søgsmaal, hvilke udtryk indeholdt meddelelsen af en ubegrændset og en begrændset adgang for klageren til at tage sig selv tilrette. Hvis forbrydelsen var en saadan, at utlegden kunde afløses ved bøder, udtalte thinget dog i almindelighed ikke fredløshedsdommen, men indskrænkede sig til at konstatere faktum og overlod det derpaa til parterne paa en privat sættarstefna under mægling af en af dem selv opnævnt voldgiftsret at komme overens om afløsningsvilkaarene.
Var sagen ikke vitterlig, havde klageren efter tilfældets beskaffenhed at samle de oplysninger, som paa forskjellig vis kunde haves, og thinget paalagde nu anklagede nægtelsesed med mededsmænd, hvis antal rettede sig efter oplysningernes styrke og den forbrydelses grovhed, hvorpaa anklagen lød. For enkelte meget grove misgjerninger paalagdes istedetfor ed renselse ved gudsdom, hvilken derimod ellers kun kom til anvendelse som en sidste tilflugt, naar edsaflæggelsen mislykkedes. Der er desuden maaske spor af, at man ved tilfælder, da enten troen til den anklagedes karakter maatte være usædvanlig ringe eller andre grunde forelaa, ikke har tilladt ham selv at aflægge benægtelsesed, men har befalet ham umiddelbart at lade sig sværge fri af gode mænd (jury). Fælles for alle arter af bevisdomme var det, at de ikke forudsatte nødvendigheden af nogen senere dom til fældelse; denne ansaaes nemlig at ligge som stiltiende alternativ i den første og traadte af sig selv i kraft, hvis frifindelsesbeviset mislykkedes.
Det eneste tilfælde, da en uvitterlig civil sag kunde forebringes thinget, var, naar dómsmændenes uenighed havde bevirket, at sagen ikke ved skiladómsbehandlingen var bleven vitterlig. I saa fald afgjorde thinget selv, hvilke vidner skulde have fortrinnet, og det henstilledes til sagvolderen at rette sig efter den saaledes udtalte dom; nægtede han dette, gjorde han sig skyldig i ran, og sagen sluttede saaledes ogsaa i dette fald som straffeklage.
Appel i nutidens betydning kjendtes ikke. Derimod forekom under navn af thingskot en i en vis grad tilsvarende overførelse fra et thing til et høiere, d. e. til et, der sammenkaldtes for en
