Side:Grundtrækkene i den ældste norsk proces.djvu/266

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

vare i flertallet. Ganske udenfor denne udvikling staar derimod klagens egen vægt og dens benægtelse ved hjælp af ed og meded. Her gjaldt det ikke at bringe paa det rene, hvad der inden en vis kreds var vitterligt, men under umuligheden heraf at komme sandheden nær. Klagen stilledes til den ende op mod benægtelsen efter begges indre psykologiske værd, og man fandt, at benægtelsen maatte ske i høitidelig form, under ed, for at komme op mod hin, og at den tillige i regelen maatte støttes ved meded, medens klagen paa sin side for at blive fuldt bevis maatte styrkes ved den kjendsgjerning, at sagvolderen ikke formaaede at afgive en paalidelig benægtelse. Anvendte i en anden grundtankes tjeneste falder derfor ogsaa mededsmændene ind under ganske andre regler end vitterlighedsvidnerne, disse være nu enten skirskotnings- eller erfaringsvidner: de afgive sine erklæringer i samme ordelag som de ellers lidet fremtrædende sannaðarvitni, de ledsage disse erklæringer med ed, deres antal er ikke fastsat til to eller en ubestemt flerhed større end to, men er efter sagernes slags enten et større eller mindre, men altid i loven bestemt og endelig erholde reglerne om modvidner paa dem aldeles ingen anvendelse. Opfyldende en anden opgave og fremtrædende i andre former have de derfor i virkeligheden kun lidet med de øvrige vidner tilfælles, og naar det sees hen til, at de øvrige oldgermaniske retsforfatninger drage en skarp grændse mellem vidner og edshjælpere, turde den slutning være berettiget, at det kun er den ydre omstændighed: at de som gode mænd fremtraadte med et udsagn til fordel for en part, der har bevæget de gamle Nordmænd til at hensætte dem i vidnernes klasse.

Vi kunne efter dette sammenføre vor anskuelse af de gamle loves bevissystem saaledes: Klagen, en mands ord, var i sig selv et bevismoment. Dettes styrke kunde øges ved hjemrygtesvidner, synsvidner, hjemsøgelsesvidner, den døendes angivelse af drabsmanden og lignende omstændigheder, den kunde forringes ved andre f. ex. ved at en anden end den anklagede viglyste sig drabet paa hænde, ved at et tyveri ikke blev lyst osv.; tillige steg den og sank med beskyldningens mere eller mindre graverende indhold.