samfund, skulle vi derfor ogsaa medtage den institution, som blev anvendt til at fremme forligs afsluttelse.
I sin retterbod, indtagen i Gul. kap. 32 og Fr. 5–46, siger kong Magnus Erlingssøn: „Alle de dome, som man skal sætte om drabsfærd eller om leiermaal med de kvinder, (til opreisning) for hvilke mænd ifølge lovene kunne begaa drab, dem skal man sætte med lov og grid til første betaling. Men den, som bryder lovrigtig dom før betaling eller ved første betaling, han spilder sin grid, og er han fredsbryder. Men første betaling skal fremkomme inden den samme maaned og skal bringes hjem til ham og tilbydes med to vidner. Men den anden eller hans ombudsmand skal tage derimod, med mindre den, der skal modtage, vil gjøre ham indrømmelser (med hensyn til betalingen). Men med hensyn til alle andre sager, hvorfor mænd tilsætte lovlige dome sig imellem, da forbryder den, der bryder dommen, 18 øre til sagsøgeren og holde den som før, men til kongen 15 mark. Men hvis han ikke vil holde domen, skal sysselmanden stævne ham thing og gjøre ham utlæg, med mindre han betaler, som dømt var.“ Stedets sidste del er i en sildigere fri bearbeidelse ogsaa gjengivet i Bj. kap. 104. Man ser imidlertid heraf, at der ved drab og andre forbrydelser, for hvilke fredløshed rammede gjerningsmanden, naar han ikke betalte bøder, brugtes en privat dómssætning, hvorved den bod, der af gjerningsmanden til sagsøgeren skulde udredes, blev vedtagen og betalingsdagene fastsatte. Det er ogsaa klart, at denne art af private dome strengt maa adskilles fra skiladómene. Her var der ingen fordring, som af den ene part paastodes og af den anden benægtedes, og intet retsfaktum, til hvis oplysning vidner skulde fremføres og anerkjendes eller benægtelse paalægges; det gjaldt blot at afgjøre, hvorvidt en gjerningsmand, der vedgik sin gjerning, vilde betale bøder eller valgte at paadrage sig utlegdsdom. I betragtning heraf synes ordet dóm som betegnelse for denne institution ikke at være ganske paa sit rette sted, og da vi ved siden ogsaa finde brugt ordet sættarstefna, ligger det nærmest at antage, at stefna er det oprindelige tekniske udtryk, der, eftersom fremgangsmaaden mere og mere antog dómsformerne,
