brugt, hvis begge parter førte vidner for sin paastand. Løsning inden de tyve aars forløb eller efter denne tid, naar lysning havde fundet sted, var vitterlig sag og skal som saadan nedenfor paa sit sted behandles.
Den anden løsningskontrakt, der gik ud paa løsning naarsomhelst, omtaler Gul. loven mere sparsomt. Kap. 280 og 288 forudsætte, at sagen var vitterlig; men kap. 79 viser, at ogsaa besidderen af málajørð i paakommende tilfælde kunde værge sin besiddelse med skiladóm.[1] I modsætning til stefnujørd gjaldt det ved málajørð, at udsigelsen kom tidsnok en halv maaned før thorsdag i paaskeugen. Besidderens forhold til gaarden var altsaa her slet ikke saa fast og sikkret, og naar udsigelsen i kap. 280 siges udtrykt i de ord, at „besidderen selv kunde bruge sine penge den sommer“[2], idet nemlig løsningsmanden ikke havde mere brug derfor og vilde betale ham dem tilbage, saa gives ogsaa herved et vink om, at kontrakt om málajørð økonomisk fjernede sig langt mere fra det virkelige salg end kontrakten om stefnujørð, og nærmede sig jordleien eller pengelaan mod brugspant for udlaaneren i jorden.[3]
Paa en ganske anden maade end Gul. loven behandler vor thrønderske retskilde løsningssagerne: medens hin er vidtlyftig, fuld af gjentagelser og dernæst skiller mellem tre slags løsninger, af odels-, stefnu- og málajørd, men derimod kaster vitterlige og uvitterlige sager om hverandre, er Fr. loven meget kortfattet, giver i 12–1 og 2 regler for vitterlige løsningssøgsmaal, hvorved dog vitterlige odelssøgsmaal forbigaaes, og i 12–6, 7 og behandler den dernæst samtlige uvitterlige løsningssager under ét som „jardarbrigð“. Kun de sidste vedkomme os her. At det virkelig er lovens
mening i de tre kapitler at give bestemmelser for al slags løsning
- ↑ Gul. kap. 79: – þá skall harm siðan hallda skiladómi fyrir leigujørd sina, ok svá málajørd at sømu.
- ↑ Gul. kap. 280: Nu kaupir maðr jørd, ok skall han aptr leysa er á, á hverjum degi sem hann vill, þá skall hann segja honum hálfum mánadi fyrir þorsdag i páska viku, at hann megi sér aura nýta þat sumar. Leysir hann jørð aptr eptir fardaga, þá skall hinn hafa bæði aura ok leigu.
- ↑ Mærk ogsaa, at kap. 79 stiller málajørð, men ikke stefnujørð sammen med leigujørð, og at kap. 280 taler om rente.
