sagde, at han var glad, om dette hindrede domsafsigelsen; han erklærede ogsaa, at loven var, som Eystein sagde.“ Den tredie beretning om dette søgsmaal foreligger os i Hrokkinskinna[1] og synes at være den paalideligste. Om thinget paa Kefsisey heder det her, at sagen blev ransaget efter loven, „og syntes det lagmændene“, at Eystein havde ret i sin lovfortolkning. Om lagthinget i Nidaros siges næsten ganske det samme som i Morkinskinna; dog kaldes Jon Mornef her lendermand og den største leder med hensyn til lovene (mestr forgangsmaðr laganna). Ligesom i de andre teater siges ogsaa her, at Bergthor bokk, om hvem det vides, at han var lendermand, var den eneste, som erklærede Sigurd af Steig skyldig i at have tilvendt sig fremmedt gods; men Hrokkinskinna bruger det udtryk, at ingen vilde give orskurd derom, undtagen Bergthor. Derpaa, heder det, „bad kong Sigurd lagmænd og dommere at dømme i sagen,“ og Eystein henvender sig strax efter til lagmændene med de ord: „Det henskyder jeg nu til lagmændene, at de sige lov om, hvorvidt osv.“
Af disse anførsler se vi altsaa, at lagmændene i begyndelsen af det 12te aarh. vare dem, til hvilke man henvendte sig for at faa oplysning om landets lov og ret, og selv en saa lovkyndig konge som Eystein fandt sig beføiet til at lade sin mening stadfæste af dem. Vi se ogsaa, at lagmændene allerede da indtog en særegen, udhævet og saavel fra bønderne i det hele som tillige fra dommerne forskjellig stilling, idet de sagde lov eller, som det det kaldtes, gav orskurd. Vistnok faldt det undertiden naturligt og let at bruge ordet dømme ogsaa om lagmændenes udsagn; men man ser øieblikkelig, at dette kun var et hurtigt og unøiagtigt udtryk. Derimod er der ingen tale om lagmænds ret til udenfor thinget at afgive kjendelser, og da de altid nævnes i flertallet faar man intet indtryk af, at de endnu havde hver sin lovsaga, hvorimod de nærmest synes at have udgjort et vist usbetemt antal ved hver enkelt leilighed. Heller ikke siges det, om de skyldte
en udtrykkelig udnævnelse fra kongens eller almuens side deres
- ↑ Fornmanna sögur 7de bind.
