traadte med det fyldte 15de aar. Derimod er der intet spor til, at man ved de her omhandlede vidner har krævet særegne og fortrinlige egenskaber. Efter forløbet af et vist antal aar ansaaes deres erindring ikke længere for fuldt paalidelig, og de maatte derfor inden den tid have afgivet deres forklaring for andre tilkaldte vidner, der da atter vare troværdige i en ligesaa lang tid.[1] Perioden synes efter Gul. loven for ethvert tilfælde at have være 20 aar.[2] Frost. loven sætter derimod som almindelig regel 10aar[3]; men da den for vidner paa gaardkjøb ogsaa har 20 aar,[4] tør man vistnok slutte, at tiden oprindelig har været den samme i begge lagdømmer, men i Throndhjem for alle sager med undtagelse af det vigtige kjøb af jord er bleven forkortet til det halve. Søndenfjelds findes der spor af, at 30 aar har været den regelmæssige præskriptionstid.[5] Det var dog, som det synes, kun i særegne, vigtige tilfælder, at en fornyelse af vidnerne almindelig brugtes; Gul. kap. 58 og Fr. 9–12 nævne de fald, at gjenstanden for vidnesbyrdene var stands- og familiespørgsmaal. Ellers var regelen bleven ændret derhen, at bevis ved vidner efter de nævnte tidsrum ikke kunde føres. For udøveren af en rettighed vilde dette sige, at han var fri for at føre andet bevis for sin adkomst end
vidner paa, at udøvelsen gik de 10 eller 20 aar tilbage,[6] fra hvil-
- ↑ Gul. kap. 58: Nu skal maðr lýsa ættleiðing sinni á hverjum XX vetrum til hann tekr arf, þá skal arfr bera hanum vitni um alldr ok um æfi siðan. Fr. 9–12: þá sé lýst á hverjum X vetrum ok njoti harm þeirra vitna þegar er hann þarf.
- ↑ Gul. kap. 39, 53, 58, 86, 272.
- ↑ Fr. 3–10, 24; 9–12, 29, 30; 10–28; 12–4.
- ↑ Fr. 10–28; 12–1, 7; Bj. kap. 159.
- ↑ Borg. kr. II. kap. 10.
- ↑ Fr. 3–10: á hann eigi lengr at ábyrgjast þá vátta en X vetr. Fr. 3–24: þá skal hann ábyrgjast vitni sin innan X vetra ok hafi siðan eins eiði fyrir sér, at þat
og kenna, altsaa velkjendte; men ingen af delene synes tilfredsstillende. Gul. kap. 88 formenes med nödvendighed at kræve en oversættelse som ubeslægtet eller lignende. Herpaa gjætter ogsaa Fritzner. Jfr. Gul. kap. 40 og 266; Fr. 5–40 etc. Østgøtal. Wad. 31–5, 32–1. Ordet synes allerede i det 13de aarh. at have været antikveret, idet det i yngre tekster erstattes ved andre: se saaledes Gul. kap. 40 og Jerns. kap. 119.
