været fritaget for at anlægge søgsmaalet ved de lavere thinge, og denne formodning har man støttet ved en henvisning til Morkinskinnas ord om heredsthinget, at det kun var bleven sat af lagmændene og bønderne, forat de kunde have sand lov sig imellem[1], hvoraf skulde følge, at udenhereds mænd overhovedet ikke var nødt til, med mindre de selv vilde, at anlægge søgsmaal ved sin modstanders hjemthing, hvor dennes slægt og venner kunde forventes at øve uberettiget indflydelse. Saa interessant end denne bemærkning er, og om den ogsaa finder bestyrkelse ved islandske procesregler, lader den sig dog neppe for Norges vedkommende med nogen grad af sandsynlighed opretholde. For det første tør man vistnok ikke tolke Morkinskinnas ord saaledes, at der fremkommer en modsætning mellem inden- og udenhereds mænd; thi de have kun til hensigt udhæve, at en lendermand paa grund af sin embedsstilling ligeoverfor det hele fylke ikke kunde dømmes ved bygdethinget, og bønderne modsættes følgelig paa dette sted de høitstaaende værdighedsbærere, men ikke udenbygds ligemænd. Dernæst kan det tilføies, at lovene, hvor de tale om søgsmaal fra et hered til et andet eller fra by til land og omvendt, ikke nævne et ord om, at det stod klageren frit for i egenskab af udenbygds eller udenbyes at gaa det almindelige thing forbi; thi denne taushed vilde ikke være saa let forklarlig, hvis retten kun var til som en undtagelse for fremmede, medens det langt bedre kan tænkes, at en for alle gjældende, forudsætning om, at man selvfølgelig kunde anlægge søgsmaalet for hvilket thing i instantsrækken, man vilde, ikke er bleven udtrykkelig udtalt. Synes kilderne saaledes kun egnede til at vække, men ikke til sikkert at besvare det fremsatte spørgsmaal, henvises vi til i thingenes egenskab af almindelige folkeforsamlinger at søge en hjælp til dets løsning. Og det kan da vanskelig nægtes, at det i det mindste maatte staa dem frit for, om de vilde, at tage en sag under paadømmelse, der ikke havde været ved en lavere domstol; thi thingene vare jo frie besluttende forsamlinger med rettighed til at yttre sin mening om
eller i hvilkensomhelst sag. Om det derimod ikke har været en
- ↑ Morkinskinna p. 179.
