Side:Grundtrækkene i den ældste norsk proces.djvu/94

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

varer,[1] synes det rimeligt, at man ofte ved betalingens erlæggelse har maattet tilkalde gode mænd, der kunde vurdere, om der blev givet god og lovlig betaling; for en enkelt leilighed siger Gul. kap. 266 dette udtrykkeligt, idet den giver de ved en odelseiendoms opladelse for løsningsmanden tilstedeværende gode mænd den opgave, ikke alene at vurdere jorden (jörð meta), men ogsaa betalingsmidlerne (meta lögeyri). Iøvrigt omtales ikke fremgangsmaaden paa betalingsstævnet nærmere; vi maa dog tænke os, at sagsøgeren har indfundet sig med de vidner, hvorunder modpartens løfte om at betale var bleven skirskotet, og efter deres fremførelse har krævet og erholdt sit tilgodehavende.

I det foregaaende ere vitterlige løsningssager ladte ude af betragtningen. De danne nemlig en klasse for sig, hvis behandling er underkastet særegne vanskeligheder, dels fordi lovenes og navnlig Gul.lovens hidhørende afsnit ere yderst uklart affattede og øiensynlig sammenarbeidede efter flere kilder, dels ogsaa fordi der, som det synes, hos de gamle selv har hersket en vis uklarhed over emnet. Det bliver derfor nødvendigt at fremlægge undersøgelsen i dens fulde bredde.

Nærmest de almindelige vitterlige søgsmaal staa de, der grunde sig paa en kontraktmæssig løsningsret; thi denne blev selvfølgelig at bevise ved skirskotningsvidner. Havdes saadanne ikke, gik sagen over til en uvitterlig og er i den egenskab omhandlet i forrige kapitel; Om løsning af stefnujörð for det tilfælde, at vidner havdes, giver Gul. kap. 276 de greieste bud: „Nu ligger jord til stævne“, heder det her, „da skal han sige ham ud om høsten og gjøre begge dele med én gang (d. e. udsigelse og stævning) og stævne ham til jorden thorsdag i paaskeugen, hvis han vil modtage saadan betaling (við aurum slikum), som vidner vide, at han gav ham (nemlig ved salget); hvis de blive enige derom, da er det vel, at han stævner ham til jorden og til betalings modtagelse (til aura töku). Men hvis han nægter det, da skal han nævne sine vidner, hvor mange penge (hversu miklu aura) hin har i den jord, men

da skal han byde ham slig betaling (aura slika), som vidnerne

  1. Gul. kap. 266 og 274.