De norske Klostres Historie i Middelalderen

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Chr. Tønsbergs Forlag (s. tittel-innhold).

De norske Klostres Historie


i


Middelalderen


af


Christian C. A. Lange.


Anden omarbeidede Udgave.



Christiania.
Chr. Tønsbergs Forlag.
1856.
Trykt af H. J. Sørum.
Forord.

At der nogensinde skulde blive Spørgsmaal om et nyt Oplag af mit første selvstændige Forsøg i Norges Middelalders Historie, var mig saa utænkeligt, at jeg kun tilfældigviis optegnede de Rettelser og Forøgelser, som jeg senere stødte paa. Vistnok var der ikke mange Exemplarer tilbage af første Udgave, og disse gik aarlig jævnt af, men det saa dog ud til, at de vilde holde mit Liv ud; men ved Flytning for to Aar siden mistede jeg alle uindbundne Exemplarer af 4de Hefte, og dermed var Oplaget uventet ryddet. Da vaagnede hos mig en stor Lyst til at faa omgjort de mange Feil i første Udgave, hvorpaa jeg efterhaanden var bleven opmærksom; men jeg havde dengang hverken Helbred til at overtage Arbeidet eller Haab om at finde nogen Forlægger, der vilde trykke det. Senere har jeg faaet begge Dele, og finder min Læser, at nærværende Udgave i mange,Dele er bedre, er hiint Tab vendt til Fordeel for ham og mig.

Havde jeg imidlertid fra først af været beredt paa en ny Udgave af dette Skrift, vilde det maaske lykkes mig at lade det fremtræde med færre Mangler og i en mere fuldendt Form; imidlertid haaber jeg, at den skjønsomme Læser finder flere væsentlige Forbedringer. Hertil tror jeg at kunne regne § 9 i 1ste Afsnit om Birgittinerne, hvortil Udgaven af „Vadstena-Klosterreglor“ har givet mig stor Hjælp. Ligesaa vil Læseren i Udviklingen af Munkelivs Overgang til Birgittinerordenen finde mange og vigtige Tillæg, som jeg skylder den tillidsfulde Velvillie, jeg i Stockholm har mødt ved Udlaan af derhen hørende Haandskrifter, hvorfor det være mig tilladt her at udtale min oprigtige Tak. Til Fremstillingen af Klostrenes Undergang i Norge har jeg ingen væsentlige nye Oplysninger fundet, og denne er derfor næsten uforandret. Men naar nogen Læser tilfældigviis skulde bemærke, at Udtrykkene i denne Udgave S. 175–177 ordret stemme med et Ræsonnement om Sveriges kirkelige Forhold paa Reformationstiden, trykt i Biografiskt Lexikon öfver namnkunniga Svenska män 16de Deel S. 210–212, saa maa jeg til mit Forsvar oplyse, at denne Artikkel er trykt, efterat 1ste Udgave af min Klosterhistorie udkom, hvor de samme Ytringer om de norske Forhold gjenfindes fra S. 289 nederst til S. 292.

Forandringerne i denne Udgave bestaa fornemmelig i Bortskjæring af meget Klosterhistorien Uvedkommende, som i forrige Udgave kunde ansees mere nødvendigt, da vi dengang baade savnede en kritisk Rigshistorie og en Fremstilling af den norske Kirkehistorie. Fremdeles ere mange urigtige eller dog unødige Formodninger udeladte, og jeg har i det Hele bestræbt mig for her kun at omhandle det Sikre og Beviislige. De 1ste Udgave tilføiede Bilage ere udeladte, da de nu efterhaanden ville blive indtagne i det norske Diplomatarium. Forøvrigt vil man finde stor Forskjel i Fremstillingen af de enkelte Klostres Historie. Dette er maaske for nogen Deel min Feil, forsaavidtsom jeg ikke har kunnet blive Herre over Materialet, men jeg tror dog at Grunden væsentlig ligger i selve Kildernes Ueensartethed, i det de med Hensyn til nogle Klostre (f. Er Munkeliv i Benediktinernes Tid og Værne Hospital) kun give Oplysning om Kjøb og Salg, til andre (f. Ex. Nonneseter i Bergen, Lyse og Halsnø) kun om Rettergange og indre Uorden. Og selv de eensartede Kilder har jeg troet at burde benytte forskjelligt. Da Munkelivs Brevbog er trykt, var en Opregning af alle dets verdslige handler ufornøden, men ved Værne maatte de medtages i større Omfang, fordi Kundskaben derom hentes fra en utrykt Registrant. Naar saa forskjellige Hensyn maa tages, og det, som skal behandles, i og for sig bestaar af uvæsentlige Enkeltheder, der alene i sin Heelhed faa Betydning, taler*der altid noget til Undskyldning for Manglerne i en Forfatters Fremstilling, og dersom disse maatte blive Kritikkens væsentligste Udsættelse ved mit Arbeide, da er jeg dermed mere end tilfreds.

Christiania 15 Novbr. 1856.

Chr. Lange.


Indhold.
Første Hovedafdeling.
Indledning 1.
Første Afsnit. Om de i Norge bosatte Munkeordener.
§ 1. Munkevæsenets Opkomst i Norge 8.
§ 2. Benediktinerne 11.
§ 3. Regulære Kanniker af Augustinerordenen 19.
§ 4. Reformerede Benediktinere. Clunyacenserne og Cistercienserne 26.
§ 5. Præmonstratenserne 32.
§ 6. Johannitterne 85.
§ 7. Franciskanerne 40.
§ 8. Dominikanerne 46.
§ 9. Birgittinerne eller Frelserens Orden 53.
§ 10. Kanniker af St. Anton af Viennes Orden 66.
§ 11. Sagn om Klostre. Klosterhospitser og dermed beslægtede Stiftelser 69.
Andet Afsnit. Om det norske Klostervæsen i Almindelighed.
§ 1. Indledende Oversigt 79.
§ 2. Klostrenes Privilegier og Rettigheder, samt den dem vedkommende Lovgivning 83.
§ 3. Klostrenes Indtægter og Udgifter 97.
§ 4. Klostrenes Embedsmænd og deres Forretninger 112.
§ 5. Klostrenes øvrige Beboere, Indretninger og Bygninger 120.
§ 6. Klostrenes Skoler. Levemaade, Sæder og indre Forhold 136.
§ 7. Klostrenes Indflydelse paa Næringsveiene 152.
§ 8. Munkenes Forhold til Sekulærgeistlighed og Almue 162.
§ 9. Klostrenes Undergang i Norge 174.
Anden Hovedafdeling.
De norske Klostres Specialhistorie.
Tredie Afsnit. Klostre i Nidaros og Bergens Stifter.
I. Klostre i Nidaros Stift:
§ 1. Oversigt. Beslægtede Indretninger 195
§ 2. St. Laurentii Kloster paa Nidarholm 199.
§ 3. Bakke Nonnekloster 214.
§ 4. Helgeseter Kloster 219.
§ 5. Prædikebrødrenes Kloster i Nidaros 228.
§ 6. Minoritternes Kloster i Nidaros 235.
§ 7. Tuterøens Kloster 238.
§ 8. Reins Nonnekloster 247.
§ 9. Tvivlsomme Klostre i Nidaros Stift 254
II. Klostre i Bergens Stift.
§ 10. Oversigt. Beslægtede Indretninger 259.
§ 11. Munkeliv for Benediktinerkloster 263.
§ 12. Munkeliv for Birgittinerkloster 280.
§ 13. Mariæ Nonnekloster i Bergen 315.
§ 14. Johannes Døberens Augustinerkloster 323.
§ 15. Prædikebrødrenes Kloster i Bergen 329.
§ 16. St. Olafs Minoritterkloster i Bergen 339.
§ 17. St. Albani Benediktinerkloster paa Selje 344.
§ 18. St. Mariæ Cistercienserkloster i Lyse 346.
§ 19. Halsnø Helligaands-Kloster 358.
§ 20. Tvivlsomme Klostre i Bergens Stift 370.
Fjerde Afsnit. Klostre i Stavangers, Hammers og Oslo Stifter.
I. Klostre i Stavangers og Hammers Stifter.
§ 1. Oversigt. Beslægtede Indretninger 374.
§ 2. St. Laurentii Kloster paa Utstein 377.
§ 3. Prædikebrødrenes Kloster i Hammer. Tvivlsomme Klostre 359.
II. Klostre i Oslo Stift.
§ 4. Oversigt. Beslægtede Indretninger 397.
§ 5. Mariæ Cistercienserkloster paa Hovedø 401.
§ 6. Nonneseter i Oslo 424.
§ 7. Prædikebrødrenes Kloster i Oslo 436.
§ 8. Minoritternes Kloster i Oslo 442.
§ 9. St. Olafs Præmostratenserkloster i Tønsberg 446.
§ 10. Minoritternes Kloster i Tønsberg 453.
§ 11. Gimsø Nonnekloster 456.
§ 12. Værne Johannitter-Hospital 461.
§ 13. Dragsmarks Præmostratenser-Kloster 473.
§ 14. Kastelle Augustinerkloster 480.
§ 15. Minoritternes Klostre i Konghelle og Marstrand. Tvivlsomme Klostre i Oslo Stift 485.
Tillæg og Rettelser 495.
Register 497.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.