De norske Klostres Historie i Middelalderen/3/9

Christian C. A. Lange

De norske Klostres Historie i Middelalderen

Chr. Tønsbergs Forlag, 1856 (s. 254-258).

§ 9. Tvivlsomme Klostre i Nidaros Stift^[1].

1. Ilevoldens Kloster i Nidaros opføres i nogle haandskrevne Optegnelser om Norges Klostre af Presten Andr. Mørch som stiftet af Erkebiskop Jon omtr. 1270. Men det er ovenfor S. 196 oplyst, at denne Jons Stiftelse var et Fattig-Hospital for begge Kjøn, og det er sandsynligviis kun Mørchs Sammenblanding af Klostre og Hospitaler, der har ladet ham give Stiftelsen dette Navn.

2. Alstahaug Kloster i Skogn er ligeledes saaledes opført af Mørch. Skogns Hovedkirke Alstahaug ligger ved Hovedveien, der fra Throndhjem fører gjennem Stør- og Verdalen til Jæmteland. Mørch angiver, at paa Vestsiden af Kirken findes Ruiner af Klosterbygningen, og har vistnok dette fra Schøning, som meddeler^[2], at der før hans Tid saaes Grundvold efter en Bygning udenfor Kirkens Vaabenhuus, som Sagnet udgav for et Kloster. Stedet ligger bekvemt som Herberge eller Hospitium, og det kan derfor være rimeligt nok, at der ved Alstahaug Kirke har været et saadant for de fra Sverige over Jæmteland kommende Pilegrime (ovenfor S. 77).

3. Munkeby Kloster i Skogn. Et Sagn beretter, at der paa Gaarden Munkeby i Levanger Sogn har været et Kloster, hvilket Schøning (i sin haandskrevne Reise) antager rimeligt, og Klüver^[3] for aldeles vist. Kraft derimod antager dette med Rette for lidet sandsynligt. Det er nemlig vist, at de derværende Ruiner, hvoraf Klüver har givet Tegning, ere Levninger ikke af en Klosterkirke, men af en Sognekirke, der nedlagdes ved den saakaldte Reformats af 1589, og følgelig siden har staaet til Nedfalds, og til et Klosters Tilværelse her findes ingen Spor. Stedsnavnet Múnkabú betyder ligefrem: Munkenes Avlsgaard. Tuterøens Jordebog viser, at Gaarden Munkeby i Skogn samt den nærliggende Gaard Munkerøstad tilhørte dette Kloster, og herved er Navnet forklaret og den sidste Tvivl mod Klostrets Udslettelse hævet. Da Ruinerne paa Stedet finde deres tilbørlige Forklaring som Levninger af Kirken, er der ingen Grund til at beholde Munkeby i Klosterhistorien som andet end en Bugaard under Tuterøen, skjønt det er ligesaa sandsynligt alene at betragte Gaarden som Bygselgods derunder. Kirken paa Munkeby, der ikke ligger bekvemt som Sognekirke, kan have tilhørt Tuterøen, og dette har da været Grund til at nedlægge den efter Reformationen.

4. Huseby Kloster i Børgseskogn ved Throndhjem. Gaarden Huseby (Húsabúr) i Skogns Sogn, Børgsens Prestegjeld, var Einar Thambeskelvers Høvdingesæde. Et Sagn beretter, at Gaarden, efterat hans Slægt var uddød, overgik til et Kloster, der blev sløifet, fordi en Munk der myrdede sin Prior for Alteret^[4]. Paa Gaarden findes Levninger af en Kirke, hvis Skib er $\scriptstyle 22{\frac {1}{2}}$ Alen langt og 16 Al. bredt, med $\scriptstyle 2{\frac {1}{2}}$ Al. tyk Muur og Choret 10 Al. i Firkant, følgelig af samme Form og Størrelse, som Børgseskogns Kirke, der ligger strax derved^[5]. Man kjender intet til Gaardens eller Kirkens Historie iøvrigt, men Kirkens nære Beliggenhed ved Sognekirken gjør det usandsynligt, at ogsaa den har været Sognekirke; snarere har den været Høgendeskirke (privat Kapel) for Huseby, men forenet med et Hospits eller Gilde. Herfor taler nemlig den Skik, Klüver omtaler, at syge Folk der omkring ty til Huseby for at faa et Stykke af en gammel Bygning, der ansees som en sikker Helsebot. Denne Overtro henpeger paa, at her i Middelalderen har været et helligt Sted, maaske en Pleieanstalt for Syge og Veifarende, eller et Klosterhospitium. For et saadant Herberge for Pilegrime er Huseby allerede ovenfor S. 77 antaget, og dets Beliggenhed en kort Dagsreise fra Nidaros i Forening med Sagnet og hiin Overtro med det gamle Huus, forskjelligt fra Kirken, henpege derpaa. At et Hospits har været her, styrkes og derved, at „Huseby Gaard og Len“, der maa være dette Sted, opføres blandt „Kloster- og Smaa-Len i Throndhjems Stigt“ i Christian IIIs Tid; thi ellers vilde den ikke blevet nogen særskilt Forlening efter Reformationen^[6]. Derimod har her visselig ikke været noget selvstændigt Kloster.

5. Throndenes Kloster i Senjen opfører Mørch som Kloster og tilføier, at af Klostrets Munke valgtes Prester for Haalogaland. At dette er falskt, indlyser alene deraf, at Throndenes Kald hele Middelalderen igjennem laa til Degnedømmet ved Nidaros Domkirke, hvis Prælat havde hele Indtægten af Kaldene i Senjen, der bestyredes ved flere Kapellaner, der sandsynligviis have været bosatte paa Throndenes, og dette har vel foranlediget Formodningen om et Kloster her. Throndenes herlige Kirke og Prestegaardens massive Kjælderhvælv vidne forøvrigt om, at Degnen i Throndhjem har sat en Ære i at holde sin Kirke og Prestegaard i god Stand^[7].

6. Paa Gaarden Helgumset i Fjeldbygden Lomundalen paa Fjeldet mellem Thrøndelagen og Nordmøre i Surendals Prestegjeld, fortæller Schøning (i sin utrykte Reise), at „der ifølge Beretning skal have staaet et Kloster“. Gaarden ligger en Dagsreise fra Orkedalsøren, og fra Surendalens Hovedbygd, hvorfra Veien gaar ned til Surendalsøren, og her er saaledes et passende Sted for et Herberge, der paa Grund af Klosternavnet vel nærmest har været et geistligt Hospitium.

7. Vedø Kloster i Romsdalen. Vedø – Veey eller Veeyar – Helligdommens Ø eller Øer, da den oprindelig har bestaaet af 2 nu ved et smalt Eid forbundne Øer, i Midten af hele Romsdalen og let tilgængelig for alle Distriktets Egne, har alt meget tidligt været et hyppigt besøgt og helligt Sted, hvor det ikke kan være Tvivl underkastet, at Fylkets Afgudstempel har staaet, ligesom senere Fylkeskirken, den nuværende Sognekirke, opførtes der. Vedø var ligeledes i Middelalderen en Kjøbstad med Kongsgaard og i det Mindste to Kirker, St. Petri og Korskirken, der vel er den samme som Fylkeskirken^[8]. At der har været et Kloster paa Vedøen, antager Schøning, fordi der findes Grundvolde af 2 murede Bygninger, hvoraf den største har været 60 Skridt lang og 44 Skridt bred, den anden nærved liggende betydeligt mindre og omringet af en Muur 50 Skridt i Firkant, der umiddelbart støder til den større Bygnings Hjørneudgang; men saalænge alle Kilder tie om et Kloster, bør man først skaffe de Bygninger, der i Diplomerne omtales, deres Plads, før man paaviser Tomten for Klostret. Sagnet om et Kloster her, der nu er almindeligt i Romsdalen, er neppe ældre end Schøning selv, da han sikkert ellers med sin sædvanlige Nøiagtighed havde optegnet det. Den større Bygnings Udstrækning synes for stor til et Hospitium, som desuden i en By var mindre nødvendigt, og de af Schøning (anf. St.) aftegnede Ruiner lade sig vel rimeligst forklare om Vedø gamle Kongsgaard med et ved samme liggende Kapel (maaske St. Petri Kirke) med Kirkegaard Til noget Kloster er intet Spor.

8. St. Petri Kloster i Borgund. For et Klosters Tilværelse her har man neppe nogen ældre Hjemmel end Strøm, men senere Forfattere have anseet dette for vist, medens alene Munthe med Grund har betvivlet Rigtigheden heraf^[9]. Til Styrke for et saadant Kloster har man heller ikke kunnet anføre andet end de mange prægtige Marmorstene, som derfra ere tagne til Margaretas Kirke der. Men disse Ruiner vise ikkun, saavidt man kan erfare, at her har været endnu en Kirke, og St. Peters Kirke i Borgund er sikker nok. Med mere Grund kunde man paaberaabe den ovenfor S. 208 omtalte Broder Arne af Borgund; men denne havde været Kannik før han blev Munk, og deraf lader Udtrykket sig simplest forklare. At der iøvrigt i Borgund har været et af Nidaros Kapittel underholdt Klosterhospits, er før antydet som ikke usandsynligt.

9. Giske Kloster paa Søndmøre omtales ligeledes af Strøm^[10] og Mørch, men ogsaa dette er høist tvivlsomt. Strax vestenfor Giske Kirke^[11] fandt Klüver endnu Levninger af en vidløftig Bygning, 100 Alen lang og 50 Alen bred^[12], og et Hul i Jorden der kaldes Klosterhullet. Her har man altsaa en Ruin, forskjellig fra Kirken og selve Gisle Gaard, som har ligget mellem denne og det formodede Kloster, og et Stedsnavn. Men havde der paa Giskeættens Hovedsæde været et Kloster, maatte det været stiftet af denne, hvilket dog aldrig omtales i Sagaer, Annaler eller Breve. Neppe har heller denne rige Æt søgt at fri sig fra Reisendes Besøg ved lige inde paa Gaarden at anlægge et Hospitium. Et saadant maatte snarere søges i større Afstand fra Hovedgaarden, neppe engang paa selve Øen, men ved Valderhaug, Aalesund eller en anden af de gode Havne ud for Borgund. Egnen har i al Fald neppe savnet sit offentlige Herberge, enten det har været verdsligt eller geistligt.

10. St. Albani Kloster paa Herø omtales af Torfæus, Strøm, Neumann, Kraft o. Fl. Strøm^[13] taler baade om Gildestuen paa Herø, hvis Tilværelse er aldeles vis, og om et Kloster der, hvoraf man endnu paaviser Levningerne paa Øens Vestside. Men da hele Klostret efter disse at dømme kun har været 14–15 Skridt i Firkant, og da man paa den lille Ø ikke veed at paavise noget Spor af Gildestuen, er det sikkert Gildestuen paa Herø, hvoraf man har Tomten tilbage, hvortil Omfanget ret godt passer, og Almuens Sammenblanding af de saakaldte papistiske Indretninger har siden dannet Klostersagnet, der efter det Anførte Intet har at støtte sig til. Torfæus’s Beretning, at Klostret var viet St. Albanus, skal vel enten sige, at Gildet har været St. Albanus helliget, eller og har han forvexlet det af ham antagne Kloster paa Herø med St. Albani Klvster paa Selje, den nærmeste Havn søndenfor Herø og Statlandet.

11. Endelig omtaler Mørch et Munkefjord Kloster i Finmarken, hvilket dog ikke vedkommer den norske Klosterhistorie. Munkefjord er en af Ishavet dannet Fjord i den Deel af de forrige Fællesdistrikter, der nu hører til Rusland. Her skal Russerne i det 16de Aarhundrede have anlagt et græsk-katholsk Kloster, Leborin, for at fremme den græske Læres Udbredelse blandt Lapperne. Munkefjorden har dog snarere Navn efter et andet russisk Kloster Pezinga ved Peizen-Elv, 3 Mile fra dennes Udløb i Munkefjord; men hvilket af disse Klostre det end er, som Mørch har betegnet ved Navnet Munkefjord Kloster, saa er det klart, at det ikke vedkommer Norge, hvis nordligste christne Kirke i Middelalderen var paa Tromsø (ovenf. S. 196). Strax Vest for Munkefjorden ligger Korshavn, der ogsaa hentyder paa christen Kultus, men som efter det Anførte maa tilskrives Russerne^[14].

---

1. Hermed betegnes ikke alene de Klostre, hvis Tilværelse i og for sig kan ansees tvivlsom, men og alle de Stiftelser, som hist og her omtales som Klostre, hvad enten dette grunder sig paa Sagn, Stedsnavne, Ruiner, nyere Forfatteres Opgave, Lærdes Gjetninger eller deslige. Her blive saaledes ogsaa Steder omtalt, om hvis Udslættelse af Klosterhistorien der ingen Tvivl kan være, og som jeg derfor i Grunden uegentligen har givet Ravn af tvivlsomme Klostre.
2. I hans haandskr. Reise III, efter Meddelelse af Hr. N. Nicolaysen.
3. Norske Mindesmærker S. 63.
4. Klüver Mindesmærker. S. 111.
5. Mere om denne i 1848 udgravne Kirkeruin findes i Aarsberetn. f. 1848 fra Foreningen til norske Fortidsmind. Bevaring. Man seer deraf, at det er Grundvolden af en gammel Kirke hvilket og Kraft (Norg. Beskr. V. 637) har antaget, skjønt han forvexler den med Usmodals Kirke paa Nordmøre, sammest. S. 267. Klüver antager den uden Rimelighed for Rudera af Einars Borg.
6. Norske Registr. i Afskr. I. 124. 470, jfr. 38. Peder Pederssøn (Borgermester i Throndhjem?) havde fra 1548 Børgseskogn og Budviken (altsaa de omliggende Bygder) i Forlening.
7. Nicolaysens archæol. Fortegnelse. 146–148. Det S. 147 omtalte Vaaben tilhører Degnen i Nidaros Svein Erikssøn (1430?–1472).
8. Jfr. Schønings Reise II. 94–101. Kraft V. 186–188. Dipl.Norv. I. No. 285.
9. Søndmørs Beskrivelse II. 71. Kraft Norges Beskrivelse V. 117. Neumann i Budstikken VI. 598. Munthe i Urda I. 373. jfr. Nicolaysens Fortegn. 120.
10. Søndmøre Beskrivelse. II. 115–116.
11. Denne Kirke var, som Kraft V. 124 formoder, virkelig fra først af et Kapel for Armødlingerne paa Giske. Dipl. Norv. I. No. 294. Uagtet man heraf seer, at Kirken har været Maria helliget, kan man dog ikke deraf just uddrage, hvad Strøm anf. St. vil.
12. Denne Klüvers Beretning (S. 129) bliver dog noget mistænkelig, da den nøiagtige Strøm kun kjender Hullet i Jorden, og Neumann (Budstikken VI. 590) ikke engang fandt Spor af Bygningstomten.
13. Søndmørs Beskrivelse II. 432–434.
14. Om de russiske Klostre i de forrige Fællesdistrikter haves Efterretninger i Budstikken V. 598. 641 ff.