De norske Klostres Historie i Middelalderen/4/4

Christian C. A. Lange

De norske Klostres Historie i Middelalderen

Chr. Tønsbergs Forlag, 1856 (s. 397-401).

II.

Klostre i Oslo Stift.

§ 4. Oversigt. Beslægtede Indretninger.

Oslo (Osló, Avsló, udtalt Aaslo, lat. Asloa, Aslogia, Asloja, tydsk Anslow)^[1] forekommer fra 11te Aarhundredes Midte som Kjøbstad inderst i Oslo-Fjorden. Biskop her omtales allerede under Harald Haarderaade, altsaa samtidigt med Byens Anlæg; Domkapitlet, hvis Formand kaldes Erkeprest (erkiprestr) og ikke som ved de øvrige Domkirker Erkedegn eller Degn, er noget yngre end Stiftets ældste Kloster Hovedø (1147). Fra sidste Halvdeel af samme Sekel ere formodentlig Nonneklostrene i Oslo og Gimsø, St. Michaels Kloster i Tønsberg, og Kastelle Kloster. Under Haakon Haakonssøn stiftedes Olafs Dominikaner-Kloster i Oslo, Minoritternes Kloster i Tønsberg, og Dragsmark Kloster. Senere fulgte Værne Hospital, Minoritternes Kloster i Oslo samt Olafs Præmonstratenser-Kloster i Tønsberg, og Minoritter-Klostrene i Kongehelle og Marstrand, hvilkes Alder er uvis. Stiftet havde saaledes 12 (13) visse Klostre, hvoraf 4 i det nu svenske Landskab Bahuus-Len. Men foruden disse lægger Sagnet eller sildigere Formodninger Klostre paa flere andre Steder, saasom paa Tjørn og ved Skedjof Kirke (Skjær Kloster) i Bahuuslen, ved Rakkestad, Thenol (Slitu), Lekum, Thorkildsrud, Langseter, Helene og Borge, alle i Borgesyssel, Skodin og Hofvin i Akershered, Blakestad i Asker, Asak, Skea og Nannestad paa Romerike, Hesthammerø paa Eker, Klosterseter paa Vestfold og Venstøb ved Skien.

Man kjender ogsaa flere Hospitaler i dette Stift end i de øvrige. Foruden Værne, som vi betragte som Kloster, forekommer følgende: 3 eller 4 Hospitaler i og ved Oslo, nemlig St. Laurentii, hvis Jordebog haves, og som allerede 1532 blev forlenet til Provsten Morten Krabbe^[2], St. Jørgens (uden Tvivl for Spedalske, nemlig det hospitale leprosorum, som forekommer 1301)^[3], samt Mariæ Hospital paa Hofvin ved Oslo^[4]; desuden stiftede Kong Haakon V 17de Juni 1308 et Fattighuus (þarfindahús) i Oslo, hvortil han udlagde Tomt ved Mariækirken^[5]. Dette kan neppe være noget af de foregaaende, siden det første af disse var ældre, og de to sidste laa udenfor Byen. – Ligesaa havde Tønsberg 2 eller 3 Hospitaler, nemlig St. Stephans Hospital, anlagt af Kong Haakon Haakonssøn Syd for Olafs-Kirken^[6], og som senere blev et af de kongelige Kapeller. Dette maa i det Mindste i økonomisk Henseende have været forenet med St. Jørgens Hospital i eller ved Byen, da de i 1445 havde Jordegods fælles^[7]; dernæst St. Laurentii Fattighuus for syge Reisende eller Hospitalet under Kapellet (stulkan) ved Mariæ Alter i Laurentii Kirke, stiftet 13 Novbr. 1315 af Hr. Bjarne Audunssøn, Jomfru Maria og Martyren Laurentius til Hæder^[8]. Flere Hospitaler fra Middelalderen kjendes ikke med Sikkerhed, men det er mere end sandsynligt, at Konghelle har havt et saadant^[9].

Af de kongelige Kapeller laa 3 inden Oslo Stift, nemlig to Kollegiat-Kirker; St. Mariæ Kapel i Oslo og St. Michaels Kapel paa Tønsberghuus med Provst og 3 eller 4 Kanniker, hvis Præbender dog allerede ved 1390 vare samlede til een, hvorved altsaa Collegiet var opløst; samt det ovennævnte Stephans Hospital i Tønsberg. Af disse var Mariekirken i Oslo den vigtigste med Provst, 6 Kanniker og 6 Vikarier eller Chorprester^[10]. Denne Kirke var Stifterens kjæreste, hans egentlige Sognekirke, som han meget berigede, og hvis Provst han 31te August 1314 bestemte til Kongens og Rigets stadige Kansler, en Værdighed, han med faa Afbrydelser beholdt lige til Reformationen^[11]. Provsterne vare disse: Ivar Olafssøn 1314–1323 og maaske til 1327. Fra 1319 var Rigsforstanderen Erling Vidkunssøn Kansler, til Kong Magnus blev myndig. Paal Baardssøn 1327–1333, da han om Vaaren blev Erkebiskop. Erling Gullessøn 1337. 1340. Arne Aslakssøn 1345. 1350. Peter Eirikssøn 1351–1369 eller 1370, da han døde. Henrik Henrikssøn 1372–1388; var kun i den senere Tid Kansler. Arne Sigurdssøn 1390–† 1405. Jens Klemetssøn 1406. 1408. Andreas Muus 1424. 1440. Sigurd Bjørnssøn 1441. Gunnar Thjostolfssøn Holk 1444 eller før –1453, da han om Vaaren blev Biskop i Oslo. Biskop Jens af Oslo var Kansler fra 1421 og med nogle Afbrydelser til sin Død 1453. Ivar Vikingssøn 1453–1482 eller noget senere; levede 1498 i Værne Hospital. Jon Paalssøn 1485. 1512. Hans Olafssøn 1516. 1518. Mag. Matthias Anderssøn Hvarfe 1521– † Vaaren 1532. Under Christiern IIs Ophold i Norge 1531–1532 var Peter Paal Kempe Provst og Kansler. Mag. Morten Krabbe Oktbr. 1532–† 1543. Nils Henrikssøn (Nils Skriver) udn. 22de Mai 1543, maaske dog kun midlertidigt. Peder Huitfeld Jan. 1547 eller før. – Mariekirkens Gods eller Oslo Provstis Gods inddroges vel ved Reformationen under Kronen, men derunder havde det i Grunden ogsaa forhen hørt, og det vedblev ligetil Enevoldsmagtens Indførelse at være et særskilt Len for Rigets Kansler, hvis Embedsindtægt det var. Michaelskirken i Tønsberg vil nedenfor blive omtalt blandt Klostrene.

Af Gilder i Stiftet omtales ogsaa flere. I Byen Oslo nævnes 3: a) Hellig-Legems Gilde, uden Tvivl det fornemste, som havde sit Alter i Domkirken, og i hvis Skaale Lagthinget nok holdtes^[12]; b) St. Annas Gilde i Oslo, der laa ved Olafs-Klostret, og hvis Brødre, „Borgere i Oslo“, i 1461 fik St. Annas Alter i samme Kloster til Brug^[13]. Denne Forbindelse med Olafskloster kostede paa Reformationstiden Gildet dets Gods, som Kongen 1541 forlenede til Slotsskriveren paa Agershuus Mats Christenssøn^[14]; c) da man i Middelalderen skjelnede mellem Borgerne og Haandverkerne i Byerne, maa hiint Gilde være forskjelligt fra Skomagernes Gilde i Oslo (societas et convivium sutorum Osloie), som i 1409 ogsaa optoges i Prædikebrødrenes Broderskab. Endnu længe efter Reformationen havde Skrædderlauget i Oslo Navn og Indretning som Gilde, formodentlig det ældre Skomager-Gilde^[15]. I Tønsberg ere to Gilder sikre, nemlig St. Olafs Gilde, hvori Lagthinget holdtes, og St. Annas Gilde, hvis Eiendom i 1575 tildømtes Kongen, som i 1577 første Gang oppebar Indtægten af Gildets 8 Gaarde paa Landet og 6 Tomter i Byen^[16]. Om derimod Tønsberg har havt et særskilt Gilde for de tydske Havndværkere i Byen, er uvist, skjønt Rostockernes store Magt i Tønsberg, lignende Gilder i Bergen og Oslo, samt Navnet Skomagergaarden (Sudergarthen, sútaragarðr) i Tønsberg taler derfor. – Forresten har Oslo Stift uden Tvivl paa Landet havt flere Gilder, som vi ikke kjende. Gaardsnavnene Gildhuus, f. Ex. i Lier $\scriptstyle {\frac {1}{4}}$ Miil fra Drammen, synes at hentyde paa slige Indretninger i Fortiden.

Til dette Stifts geistlige Historie have vi mange og indholdsrige Kildeskrifter bevarede. Hertil hører, foruden en Mængde Diplomer i Norge og Danmark, især Biskop Øysteins Register eller Jordebog over Stiftets geistlige Gods, forfattet mellem 1388 og 1400, almindelig kaldet „den røde Bog“; samt en i 1622 efter Befaling optagen Registratur over Archivet ved Agershuus Slot, som uagtet alle dens Mangler er af stor Vigtighed for Hovedøens, Værnes og Gimsø’s Historie, da disse Klostres Brevskaber endnu paa hiin Tid vare i Behold i Archivet. Hvor de senere ere blevne af, veed man ikke med Vished. Man fortæller, at Statholder Grev Christian Rantzau skal have taget Kisterne, hvori de laa, med sig til Danmark, og der i et Anfald af Vanvid opbrændt. dem^[17]. I vort Rigsarchiv (en Fortsættelse af hiint ældre Archiv i de samme Rum) findes de nu ikke. Men de ældste Jordebøger her afgive mange nye Bidrag til Kundskab om de osloiske Klostres Jordegods. Her mangle altsaa i det Hele ikke Kildeskrifter til Klosterhistorien, men ogsaa i dette Stift angaa de i betydeligere Grad Penge- og Eiendoms-Forhandlinger, end ønskeligt kunde være for Fremstillingen af Munkenes indre Forhold, Liv og Sæder.

1. Oslo Stift bestod af følgende 9 Provstier: Gjerpen, Vestfold, Oslo, Raumarike, Soløer, Eidsberg, Sarpsborg, Elvesyssel og Ranrike. Domkirken var helliget den norske Helgen St. Halvard, der blev skudt i en Baad paa Dramnsfjorden og nedsænket med en Steen. Han blev tillige Oslos Skytshelgen, og Byens Segl fremstiller ham siddende, med Pile i den ene Haand og en Møllesteen i den anden, samt en Kvinde ved Fødderne. Seglet er senere blevet Christianias, hvor dog St. Halvard i Tidens Løb blev til en Kvinde, Stenen til en Ring og Kvinden til en Mand.
2. Øyst. Reg. fol. 142–143. Norske Registranter i Afskr. I. 253.
3. Dipl. Norv. III. No. 75.
4. Hospitalet kaldes kun Hofvinar spital i Øyst Reg. fol. 143, hvor der om dets Jordegods henvises til Akers Kirke, hvorunder det var opført; men disse Blade af Jordebogen ere desværre tabte. Denne Oplysning viser imidlertid, at Hospitalet har hørt under Akers Kirke følgelig under Nonneseter. Heraf dets Navn „Mariæ Hospital, kaldet Hofvinar“, hvorunder det forekommer i ei Afladsbrev af 1395 (Dipl. Norv. III. No. 522); thi Nonneseter i Oslo var viet Maria.
5. Thork. Analect. 24–26. Dette Huus maa søges i Oslo Strandgade eller i dens Nærhed, og der er endnu en gammel Fattigstue. Dennes nuværende Bygning er vel (Kraft Norg. Beskr. 1ste Udg. I. 304) bygget 1778 af Ladegaardens Eier, men en Indskrift over Døren viser, at Stuen er ældre, og der er meget, som taler for, at den er en Levning af hiint Kongens þarfindahús. Den ligger paa en Tomt, der maa have tilhørt Kongens rige Kapel Mariekirken, Ladegaardens Grund er fremdeles netop denne Kirkes, som ved Reformationen lagdes under Kronen og Agershuus Slots Regnskab; og heraf kan man da forklare sig, at Ladegaardens senere private Eier baade har overtaget Pligten efter Mariekirken og senere Kronen at vedligeholde, og desuden Retten til i Forening med Sognepresten at vælge Lemmer af dette Fattighuus.
6. Haak. Haakonss. Saga c. 333. Dipl. Norv. II. No. 139.
7. Dipl. 1445 i Deichm. Bibl. Det er en Fortegnelse over Godset, optaget af Gudbrand Rolfssøn, Kannik i Oslo „et hospitalis sanct. Stephani & Georgii apud Tunsberg provisor.“ Det var maaske en Dobbeltstiftelse som den i Bergen.
8. Vidisser i Rigsarchivet fra 1555 af Fundats og Gavebrev, samt fra 1554 af Jordebogen, der aldeles stemmer med Fortegnelsen over Hospitalets Gods i Øyst. Reg. fol. 106. a. Dette Hospital sit Kong Christian IIIs Stadfæstelse 22de Juli 1551 (Norske Registr. I. 309.) og er endnu til.
9. Dette bestyrkes og af Holmbergs Bohusläns Beskrifn. III. 157, hvorefter et nu ubetydeligt, for rigere, Hospital er til der som Fattighuus.
10. „Vicarii seu chorales presbyteri“; ifølge en Oplysning om Kapitlernes Størrelse og Indretning i Norge af 29de Novbr. 1493, meddeelt Aabo Domkapittel fra Erkebiskoppen. Afskrift fra Sverige i danske Geheimearchiv.
11. Danske Magaz. I. 325. Dipl. Norv. I. No. 143.
12. Dipl. Norv. II. No. 536. 726. 893. Byernes Lagthing holdtes i Gildeskaalerne (Norges gl. Love II. 187–188), men Oslo Bylov har ingen Bestemmelse herom. Gildets Alter i Domkirken blev 14de Aug. 1546 tillagt det nystiftede Hospital (før Graabrødre Kloster) i Oslo. Norske Registranter i Afskrift. I. 279.
13. Dipl. Norv. III. No. 854. Nye Danske Magaz. I. 97.
14. Norske Registranter i Afskr. I. 267.
15. Skræddernes Gildeskraa af 27de Febr. 1607 i Norske Registre.
16. Registratur over Brevskaber paa Agershuus 1622. Jordebogen i Rigsarchivet. jfr. ovenf. S. 69–70.
17. Dette er og antydet af Thorkelin i Fortalen til Diplomatariet S. V. jfr. Vedel-Simonsens Udsigt over haandskrevne Kilders Skjebne S. 94. At Grev Rantzau virkelig har ført med sig til Danmark idetmindste en Deel af Archivet, sees af en Kancelli-Skrivelse til ham af 14de Novbr. 1739, hvorefter man vilde indhente Kongens Villie, om det Tagne skulde tilbagesendes eller beholdes; men nogen kongelig Resolution herpaa findes ikke i Rigsarchivet.