De norske Klostres Historie i Middelalderen/4/6

Christian C. A. Lange

De norske Klostres Historie i Middelalderen

Chr. Tønsbergs Forlag, 1856 (s. 424-436).

§ 6. Nonneseter i Oslo.

(Nunnusetr. Claustrum monialium sanctæ Mariæ).

Leret, d. e. Strøget fra Munkebækken til Tøienbækken mellem Oslo og Akers-Elv, forekommer allerede i 12te Aarhundrede, og her laa et Nonnekloster, Nunnusetr á Leiruni, hvis nøiagtige Beliggenhed ikke kjendes. Da en stor Deel af den nuværende Forstad Grønland med Mundingen Syd derfor er senere opskyllet Land, kan Klostret ikke have ligget paa Lerets lavtliggende Strøg, men maa snarere søges paa Høiden ved Enerhaugen eller Aageberg (Valkaberg), rimeligviis paa det nuværende Bodsfængsels Tomt. Det kan nemlig ikke have ligget langt fra Søen, da den ene Fløi af Kong Inges Hær i Kampen med Kong Haakon Herdebred paa Isen mellem Hovedøen og Oslo ifølge Sagaens Beretning stødte op mod Nonneseter^[1]. Det er ved denne Leilighed 1161, at Klostret første Gang nævnes. Dets Stiftelsestid kjendes iøvrigt ligesaalidt som Stifteren; man veed kun, at det indviedes 27de Septbr.^[2]. Man feiler dog neppe ved at antage det samtidigt med Gimsø Kloster, altsaa fra første Halvdeel af 12te Aarhundrede, samt stiftet af Oslo Biskop, hvis Overtilsyn Nonnerne vare undergivne. Det er nemlig sikkert, at Klostret var af Benediktinerordenen, skjønt dette ikke udtrykkelig berettes; men Gimsø Kloster var af denne Orden, og stod i den nøieste aandelige Forbindelse med Nonneseter, hvorfra endog en Søster blev Abbedisse i Gimsø, ligesom der nævnes et St. Benedikts Kloster i Oslo, som maa være Nonneseter^[3]. Men er end Nonneseter ikke stiftet af Oslo Biskop, saa skylder det i det Mindste ham een af sine største og betydeligste Eiendomme, nemlig hele Stor-Aker Gaard, som ved Sekularisationen blev Kronens, og af Christian IV udlagdes til Bymark for Christiania, samt jus patronatus til Akers Kirke og alle prestelige Indtægter deraf^[4]. Dette er uden Tvivl i den samme Gave, somt Regist. af 1622 tillægges Biskop Helge 1186, men med den urigtige Forandring, at han lagde hele Akers-Hered til Nonneseter; thi mangfoldige Gaarde i dette Sogn tilhørte før og efter den Tid Bønder, andre Klostre, Kronen og geistlige Korporationer Ved Gaven, som Kapitlet bifaldt, forbeholdt Biskoppen sig sin kanoniske Ret, hvorfor ogsaa Akers Kirke og Nonneseter opføres i Oslo Stifts Jordebog.

Om dette Kloster ere Efterretningerne uvæsentlige og usammenhængende. Ved Aar 1200 skal det have faaet en Gave af en Jon paa Dvergstein, og i 1209 Beskyttelsesbrev af Pave Innocents III; ligesom Baglerkongen Philip (1207–1217) for sig og sin Dronning Christina, og Kanniken i Hammer Mester Thorleif ved sit Testamente af 1237 skal have skjenket det forskjelligt Jordegods. Ligesaa omtales forskjellige Værnbreve for Nonneseter af Erkebiskopperne; saaledes af Sigurd (1230–1252) Peter, Arne (1349), Vinald, Askel, Aslak, Gaute (1478) og Erik; ligesaa, som det synes, af samtlige Konger, hvorved den Mening bestyrkes, at slig Stadfæstelse paa ældre Friheder ansaaes ved Tronskifte ligesaa fornødent for Klostre som for Byer, Domkapitler o. s. v.^[5]. – I 1248 udstedtes Vidnesbyrd om, hvad en Maria Arnesdatter havde bragt med sig ind i Klostret. Af Gavebreve, som Registr. henfører til 13de Aarhundrede, seer man, at Nonneseter allerede da har erhvervet Fiskeriet i Frysia (Akerselv), Andeel i Djupvik-Fisket, Ullern i Aker, Blakestad i Asker og Svavaldstad paa Romerike, hvilke sidste to store Gaarde Hertug Haakon Magnussøn gav Nonneseter, foruden meget andet Gods. I denne Tid fik det og af Kong Magnus 30 Mark gangbar Mynt, en Gave han i sit Testamente af 1277 stadfæstede^[6]. – Fra Sønnen Haakons Hertugstid nævnes flere Klostret vedkommende Gaver, Domme m. v. 1287 tildømte han det en Deel Gods, Fru Ingerid havde givet did, 1290 ligesaa Gaarden Rud, og 1296 tilbagekaldte han en ældre af ham afsagt Dom, angaaende det Gods, Sigrid Askelsdatter havde skjenket Abbedissen, og han havde fradømt denne ustevnt, men nu dømte under Klostret. I 1295 stat Biskop Eyvind af Oslo have tilkjendt Nonneseter 2 Markebol i Thorp, og s. A. gav Ragna Petersdatter sig derind med sit Gods.

Den ældste Abbedisse, som med Bestemthed omtales, er Fru Gro, der forekommer mellem 1299 og 1326. I hendes Tid nød Klostret indre Velmagt og ydre Anseelse. Med Kong Eirik mageskiftede hun i 1299 forskjelligt Gods, hvilket dennes Eftermænd siden stadfæstede, ugfra Kong Haakon nævnes flere Breve om Klostret, hvoriblandt Stadfæstelse paa de Gaarde paa Hedemarken og i Sted Sogn, som Fru Gro og hendes Moder Gunhild havde givet til Klostret for Førstnævnte og hendes Søster (1300); ligesaa (1302) paa 4 Gaarde, som den nysnævnte Fru Ingerid^[7] havde givet did; en Dom, hvorved Fru Gro tilkjendtes Retten til et Laxefiske i Arendals Sogn, en anden om Klostrets Ret til Hvitsteen i Vestby Sogn o. fl. I 1301 blev en Søster optaget, der medbragte to Gaarde paa Hedemarken og en Del af Lindern i Oslo Hered, og 1303 fik Klostret Gaarden Aas paa Eker og en anden Deel af Lindern. Omtrent til denne Tid hører vel og Aasa Alfsdatters Gave af en Gaard for sin og Fleres Sjæle, samt flere Breve om, at Baldesholm og Sudesholmene i Nykel Sogn paa Hedemarken vare givne did^[8]. Ved Fyrst Witzlaw IIIs Testamente af 1302 fik Nonneseter ligesom Hovedøen m. fl. 30 Mark norsk. Blandt navngivne Kvinder, som i Fru Gros Tid her gik i Kloster, nævnes Bergliot Gudbrandsdatter og Fru Jartrud (ovenfor S. 407), der desuden i sit Testamente af 8de Mai 1307 gav Nonneseter en Deel af Solberg i Sørum og sit Maardskind til Søster Sigrid Potentia der^[9]. Fremdeles nævnes Ragnild Hjullesdatter (?), der efterat have aflagt noget til sine Søstre, gav sit øvrige Gods til Fru Gro, og Margareta Birgersdatter, som medbragte Ormstad paa Romerike (1307?). Med Forøgelsen af Klostergodset fulgte Eiendomstrætter, hvoraf flere nævnes. Om Djupvikfisket kom det i Fru Gros Tid til Forlig med Hovedøen, men 1307–1308 havde hun Rettergang med Oslo Kanniker angaaende Kjølberg (nu under Tøien) ved Oslo, som maa være Nonneseter tildømt, da dette senere eiede hele Kjølberg^[10], og maaske er det denne Dom, Kongen 1308 stadfæstede. I 1306 indskjærpede han Nonneseters Ret til Fisket i Frysia, og forbød alle Andre at fiske der. Ligesaa nævnes et Brev, hvori Kong Haakon fornyer et ældre (uomtalt) Løfte til Non- nerne, men formaner dem at følge deres Regel rigtig en Formaning, som uden Tvivl staar i Forbindelse med det osloiske Bispemødes Statut af 1306 om Nonneklostre (S. 94). Fra Kong Haakons senere Aar er hans Gave 1315 (1316) til Klostret af et Sølvkors med Stene og Helligdomme i, som skulde „binnes“ (?) paa alle Gangdage og ved Kongers og andre Høvdingers Ankomst^[11], samt et Brev af 1318 (?) om at undersøge Sammenhængen med et Fiskeri, som Hr. Hafthor Jonssøn skulde have berøvet Nonneseter, medens han levede.

Efter Fru Gro var Fru Gunhild Abbedisse, der fremdeles havde Proces med Hovedø om Djupvik (S. 410), ligesom hun 1334 i Overvær af hendes Søstersøn Thorkel solgte Gaarden Dunheim i Eids Sogn paa Romerike^[12]. Da Kong Magnus i 1335 holdt sit Bryllup med Blanka af Namur, laante han hertil af Nonneseter en Deel Bordtøi (borðbúnaðr), hvorfor han gjorde dem Vederlag, samt gav dem to Markebol i Østre Vik^[13]. Ved en Søsters Optagelse 1338 fik det Gaardene Austren og Bryn i Bærum, og Registr. berører desuden andre Erhvervelser ved Kjøb, Gave eller Dom fra disse Aar.

I 1347 nævnes Fru Elin Abbedisse, hvis Ombudsmand Thorleif fik Fisket i Løksaa og Søen Folangren dømt under Nonneseter og Hovedø, og s. A. stadfæstede Biskop Salomon Klostret i Besiddelse af forskjellige Gaarde, hvoriblandt LilleSogn i Aker I 1349 var Presten Gunnar Thordssøn Raadsmand (ræðsmaðr) i Nonneklostret i Oslo^[14]. – Fru Elin er uden Tvivl død i den store Mandedød; i al Fald var hun allerede 1351 efterfulgt som Abbedisse af Fru Thora, der 18de November blev af Officialen Gyrd Aslessøn krævet for 96 Mark og 3 Ører, som Klostret skyldte i Pavetiende. Da hun ikke havde rede Penge, pantsatte hun efter Officialens Forslag og med de tilstedeværende Søstres Sigrid Priorisses og Ragnhild Genovefas Samtykke Gaarden Sindsin i Aker, 4 Markebol, til St. Sebastians Alter i Domkirken i Oslo. Indløses Pantet ikke inden 3 Aar, skal Gaarden være Altrets mod at give Klostret, hvad Gaarden er mere værd end hiin Sum^[15]. Til Søster Sigrid Jonsdatter i Nonneseter gav Katarina Sveinsdatter i 1352 halve Birke Gaard paa Romerike, mod at den skulde falde tilbage til Giversken, hvis hun overlevede Sigrid, og 15de Oktbr. s. A. testerede Elin Thordsdatter Klostret en Silkeklædning og Søster Elisabeth der et agnus dei. Desuden gav hun sin Datter Ingeborg Gud i Vold og ofrede hende til Nonneklostret i Oslo; til hendes Indgang gaves to Markebols Jordegods og til hendes Beklædning og Underhold 40 Mark Penge, forskjellige Klæder og Indbo^[16]. I 1354 udstedte den fra Oslo Bispestol forflyttede Gyrd, Biskop i Stavanger, et Vidnesbyrd om, at Fisket i Aura i Borgesyssel altid havde tilhørt Nonneseter, indtil nylig Hovedøen havde gjort Paastand derpaa.

Allerede 1357 var Fru Thora efterfulgt som Abbedisse af Fru Sigrid Jonsdatter (Priorinden ovenfor?). I hendes Tid maa Nonneseter have været i trange Kaar, da hun solgte den ene Gaard efter den anden; i 1357 Sundby i Enebak til Bonden Thorstein, i 1358 4 Markebol i Birke paa Romerike til Hr. Svale Ølverssøn, i 1359 1 Markebol i søndre Fraunar (Frogner) i Aker til Guttorm Gudbrandssøn, og i 1360 Bjerknes i Nes til Helge Erikssøn^[17]. Med Undtagelse af et Mageskifte af s. A., hvorved Gudbrand Thorssøn fik Asker Gaard for andet Gods, omtales ingen Erhvervelser i denne og nærmest følgende Tid – Fra 1368 haves dog to hidhørende Testamenter, nemlig Oslo-Kanniken Thorstein Einarssøns, der gav Abbedissen et lidet hvidt Skriin (kistill) og Søster Benedikta en hvid Kappe, samt en Unævnt, som gav Gaarden Økern ved Oslo til Klostret. Efter sin anden Mands Hr. Halvard Næpas Død gav Fru Cecilia Haakonsdatter (Bolt) sig i 1376 ind i Nonneseter som Proventkvinde, og levede 1392 endnu her som „ærlig og velbaaren Kvinde“, altsaa ei som Nonne. Hun medbragte Gaarden Ossin i Aker^[18]. Blandt Klostrets Erhvervelser i denne Tid mærkes Medalby og Kønestad i Nannestad, som Amund Erikssøn gav 1377, Birkenes i Nes, som tildømtes Klostret s. A., Thorstein paa Askers og Sigrid i Sluppens Testamenter af 1380 og 1381, hvori det fik Gaarden Høne i Asker, Vox og Penge, og endelig 3 Markebol i Kjos i Jæsheim, som 1385 afhændedes af Sigurd Arnessøn i Drabsbøder^[19].

Under sit Ophold i Oslo om Vaaren 1388 tog Dronning Margreta sig med sin sædvanlige Kjærlighed for Kirker og Klostre ogsaa af Nonneseter, stadfæstede dets Privilegier, og tilstod desuden Abbedissen Margreta „Visøre og Udfare-Leding kvit og fri af forskjelligt Gods“^[20]. Allerede i det følgende Aar 1389 var den nysnævnte Fru Cecilias Søster Fru Gudrun Haakonsdatter Bolt^[21] Abbedisse her, og i 1397 (eller 98) bevilgede Kong Erik hende Gaarden Tossin i Aker, hvilket maa forstaaes som Bekræftelse paa ældre Besiddelse, da 3 Markebol i Tossin tilhørte Nonneseter allerede 1396, da Biskop Øystein lod Nonneseters Gods optage i sit Stifts Jordebog. I denne saakaldte røde Bog indtager Listen over Nonneseters Gods Bladene 143. b – 147. b, og bærer Vidne om den Rigdom, det allerede 140 Aar før Reformationen havde naaet^[22]. Gaardenes Antal beløber sig til 272, hvoraf nogle paa 8, 10, 12 Markebol, men de fleste naturligviis meget mindre; men allerede hvad Klostret ved unionstiden besad, maa ansees som tilbørlig Hjemmel for Tilnavnet „det rige“, som det lige til senere Tider skal have baaret. Iøvrigt oplyser Anhanget til Jordebogen (fol. 11) Biskoppens Ret til Cathedraticum og Gjæsthold af Nonnerne ved hans Visitats paa Aker (ovenfor S. 110). – Fru Gudrun havde givet Hestvall, to Gaarde, og Holme i Borgesyssel til Klostret, ligesom hun gav østre og vestre Vakaas til Asker Kirke til evindeligt Bønnehold^[23].

Kort efterat denne Fortegnelse over Jordegodset optoges, fik det en ny betydelig Forøgelse ved Rigsraaden Hr. Jon Marteinssøns Testamente (ved 1401), idet han gav til Nonneklostret i Oslo $\scriptstyle {\frac {1}{12}}$ af alt sit Gods paa Romerike, Hedemarken, Follo og Soløer, en Gave om hvis Betydelighed vel Intet med Vished kan siges, men som maa have været meget stor, da han maaske var sin Tids rigeste Godseier i Norge; i alle Fald var hans Søn Drotseten Sigurd Jonssøn det^[24]. Lignende Gave i Jordegods fik de to Hovedkirker i Oslo, Halvards og Marine Kirke, samt hans egen Sognekirke Sudreim (Sørum) paa Romerike; hans Ven Biskop Øystein indsattes til Executor for at dele Godset, saa at hver af Kirkerne fik, hvad der laa den belejligst. Desuden skulde Nonneseter have $\scriptstyle 2{\frac {1}{2}}$ Mark til fattige Folk, og hans Lig, om han døde før sin Pilegrimsfart til Rom og videre, indføres i forskjellige af Oslos Kirker, deriblandt i Nonneseter, med Hest og Harnisk, som Arvingerne atter kunde indløse for 30 Mark.

Ogsaa i den følgende Tid nævnes Gaver nu og da, dog sjeldnere. Biskop Øystein skal i 1399 have bevilget Klostret Tiendefrihed af Munkeløkken og Greisgaard (?) i Oslo. I 1410 fik det Gaarden Fladeby, og 1412 halve Vegarstein paa Ringerike. 1413 testerede Olaf Eyvindssøn, Kannik i Oslo, $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Pund Vox og 6 Ører Penge hid, i 1414 bestemte Biskop Jakob af Oslo, at det ham tilhørende Holmslag (?) Fiske efter hans Død skulde tilfalde Nonneseter, og udstedte 1419 Vidnesbyrd om, at Abbedissen Fru Katharina havde mødt for ham i Bispegaarden med Anbjørg Gislesdatter, som gav en Gaard i Hofvin Sogn til Nonneseter for sine to Døtre, som vare blevne Søstre der^[25]. I Anledning af Gaarden Lindeberg i Aker, som hovedsagelig tilhørte Nonneseter, men for en liden Deel Medalvads Præbende ved Halvardskirken, opstod der Proces mellem Præbendens Indehaver og Manden, der havde bygslet Gaarden af Nonneseters Ombudsmand og Presten paa Aker, og da det af Biskoppens og Kommunets Register (d. e. den røde Bog) samt med Vidner bevistes, at en Deel af den nordre Gaard tilhørte Præbenden, fik denne ved Officialens Dom af 8de Oktbr. 1423 Ret til at tage Landskyld af sin Deel^[26]. S. A. skal han og have afsagt Dom mellem Abbedissen og Lagmanden i Oslo om Fiskeriet i Løksaa, og i 1433 blev atter et Fiskeri i Eigelder (?) tildømt Klostret, der i 1436 ved Gave fik Gaardene Moldstad i Baadstad Sogn og Bøler i Enebak^[27].

Ved denne Tid nævnes som Abbedisse i Nonneseter Fru Olof Jonsdatter, der i 1437 betingede Klostret 10 Laxe aarlig af Djupvik, og i 1458 bortbygslede Ulvenhagen i Aker til Paal Olafssøn, Bymand i Oslo. S. A. fik Klostret nordre Lysestad i Ullensaker, og under sit Ophold i Oslo 1442 stadfæstede Kong Christoffer Klostrets Friheder, samt i Besiddelsen af Tossin i Aker. I de følgende Aar nævnes atter Gaver af indgivne Søstre og Fremmede, hvoriblandt Hr. Kolbjørn (Gerst?), uden nærmere Oplysning. Mærkelig er derimod en i Registr. omtalt Forening af 1447 mellem Nonnerne her og i Gimsø, hvorefter Vigilier skulde gjensidig holdes i begge Klostre ved en Søsters Død. Den er det eneste Vidnesbyrd, vor Klosterhistorie afgiver, paa at denne ellers almindelige Klosterskik ogsaa fandt Efterligning i Norge, ligesom den til Overflod bestyrker, at Nonneseter var beboet af Benediktinerinder.

Mellem 1459 og 1476 nævnes Abbedissen Fru Eilin Jons- (eller Jens-)datter ved Bygsler, Salg og Kjøb af tildeels allerede nævnte, tildeels ugjenkjendelige Eiendomme, hvoraf to vare givne af en Hustru Ingerid; ligesaa omtales fremdeles Gaarde afstaaede for nye Søstres Optagelse; en Gaard i Fet blev 1476 givet Abbedissen for Livstid. Et mærkeligt Brev omtaler Registr. ved 1461, angaaende en Bog, som Presten paa Thjødling udlaante af Fru Elen Jonsdatter i Nonneseter til sin Reise til Rom, og hvorfor han pantsatte en Gaard, der skulde være Klostrets, hvis han ikke bragte Bogen rigtig tilbage. – I 1473 gav Hr. Peter Henningssøn sig ind i Nonneseter (altsaa som Proventmand tvertimod Statuterne – jfr. S. 94), med hvad han eiede Løst og Fast, og da Provsten ved Mariækirken Hr. Ivar Vikingssøn spurgte, hvad Arvingerne skulde have, svarede han: saameget som de havde givet ham; thi selv havde han erhvervet Alt ved Messer m. v. Han var uden Tvivl Kannik ved Mariækirken. – Hr Hartvig Krumedike havde indsat en Kiste med Penge til Forvaring i Nonneseter. Ved hans Død (henimod 1476) havde Hr. Svend Galde i Kongens Navn opbrudt Kisten, og taget Pengene til sig, i hvilken Anledning Hr. Henrik Krumedike i 1499 reiste Sag mod Peder Griis, Høvedsmand paa Agershuus, der var gift med Galdes Enke Fru Kirsten^[28]. Vi have her et nyt Vidnesbyrd om, at man fremdeles brugte i Klostrene at forvare Kostbarheder, som man ikke andensteds ansaa sikre.

Kong Hans stadfæstede i 1483 Klostrets ældre Friheder og Eiendomme, med Tillæg at det aarlig skulde have en Tønde Lax af hans Embedsmand paa Bratsberg. Abbedisse i denne Tid var Jomfru Ingerid Bjørnsdatter, der i 1485 var electa (endnu ikke indviet), og sidste Gang omtales Aar 1500. Af de fra hendes Tid i Registr. forekommende Brevuddrag nævne vi her dem, som ere bevarede i en nogenlunde paalidelig Form. 1489 (1499?) henviste Oslo Lagmand Erik Erikssøn en Sag, Abbedissen i Nonneseter havde om Grændsen mellem Gaardene Medalnes og Ringstad i Enebak, til 6 Mænds Skjøn paa Aastedet, og som Følge heraf blev 16de Juni 1500 i Abbedissens Jomfru Ingerids Nærværelse en lovlig Gade lagt Gaardene imellem^[29]. 1490 testerede Hustru Ramborg Jensdatter Klostret 5 Spand Smør i Jolsen (?). Med Oslo daværende Biskop Herlaug havde Abbedissen flere Handeler; de mageskiftede i 1492 to Gaarde i Sked Sogn i Viken, og s. A. to andre Gaarde i Oslo-Hered, ligesom han tildømte hende et Laxefiske i Røken. Forresten bleve forskjellige Eiendomme givne og tildømte Klostret ogsaa i hendes Tid, hvoriblandt Hilleren i Ullensaker, Dokken i Eidsvold og Boding i Nes. I 1497 mageskiftede hun Gods med Paal Abbed i Hovedøen. – Amund Olafssøn, Kannik i Oslo, bestemte 5te April 1496 paa sit Yderste, at da hans Søstersøn Hr. Halvard Halvardssøn før sin Død havde paalagt ham at tage sig af hans Barn Katarina, overdrog han hende nu til Hr. Jon Paalssøn, Provst ved Mariækirken, og under Gud hende Livet, skal hun gives til Guds Tjeneste i Nonneseter i Oslo. Han overgav derfor tillige Hr. Jon alt Gods og Penge, hendes Fader havde betroet ham, og naar hun var given i Klostret med dette Gods, skulde Mariækirke eie Gaarden Nypingen (i Oslo) til evig Tid Døer Pigen, før hun bliver indgiven, skal, efterat hendes Kost og Klæder ere betalte, Godset skiftes mellem Kirker og Fattige, men Mariækirken beholde Nypingen^[30].

Senere forekommer som Abbedisse 1511 og 1517 Jomfru Margareta Nilsdatter, som i det første Aar af Erkebiskop Erik fik Stadfæstelsesbrev paa Klostrets Tiende i Aker og Bærum. I 1510 fik Nonneseter 3 Mark Norsk til Deling mellem Søstrene af Gunnar Monssøn, Kannik ved Mariækirken, som da gjorde sit Testamente^[31], og i 1511 fik det Gaarden Hvam i Holter Sogn; 1515 skjænkede en Birgitte Hemingsdatter (?) did 3 Gaarde i Viken Ligesaa gav Sigrid Helgesdatter i 1518 Gaarden Ullereng paa Romerike til Klostret for sin og alle Christnes Sjæle. I Abbedisse Margaretas Tid optoges en Lucia som Søster her, og aflagde Klosterløfterne for Biskop Andreas (Muus) og Abbedissen. Udtrykkene heri (stabilitas, conversio morum et obedientia secundum regulam s. Benedicti) gjør det vist,s ni Nonnerne i Oslo have været Benediktinerinder^[32]. – Foruden at Christiern II baade i 1501 og 1507 skal have taget Klostret i kongelig Varetægt, forekommer et Brev fra ham til Abbedisse og menige Konventsøstre i Oslo, at de maa nyde og til evig Tid beholde deres Gaarde og Gods i Viken, Bahus-Len m. v. samt den tolv Gyldens Rente, som aarlig gives af Bergen, og hidtil er oppebaaret af Gimsø^[33]. Fra denne Abbedisses Tid nævnes endnu en Bevilling af Erkebiskop Erik Valkendorf for Jomfru Margareta Nilsdatter Abbedisse at holde Messe paa 4 Steder i eller udenfor Kirken, dog at hun først skal stænke Alterne med Vievand^[34]; ligesom en tydsk Bergmester Bartholomæus Pantgartner (?) i 1520 udstedte et Revers til Abbedissen i St. Benedikts Kloster i Oslo om den Afgift, han skulde give af Gaarden Haugen ved Akers Kirke med Møllen og Fiskeriet der^[35].

Den følgende Abbedisse Jomfru Karen Eriksdatter omtales 1530–1537. I 1530 mageskiftede Biskop Mogens i Hammer fra hende Ranneby paa Thoten mod en Gaard i Rygge; ligesaa fik Klostret i dets sidste Aar endnu forskjelligt jordegods, som Valler i Lider, Rør i Id 1531 o. fl. En Philippa Amundsdatter, som da opholdt sig i Nonneseter, solgte 24de Marts 1533, i Overvær af Hr. Gaute Galde og Erik Erikssøn (Gyldenhorn) samt efter den sidstes Raad, sin Gaard Foden i Sæm paa Vestfold til Guttorm og Nils Thorbjørnssønner for 40 Mark danske^[36].

Hvorledes det iøvrigt er gaaet Nonneseter i Reformationens Dage findes ingensteds optegnet; man seer kun, at det endnu i nogle Aar har bevaret en tilsyneladende Uafhængighed. Biskop Hans Reff nævner det ikke blandt de før 1533 sekulariserede Kloster, og endnu i 1544 nævnes en Abbedisse her Jomfru Elen Halvardsdatter, som da mageskiftede Jordegods med Peder Hanssøn, Høvedsmand paa Agershuus. Sandsynligviis er Klostret altsaa blevet behandlet i Henhold til Kirkeordinantsen og den nærmere Forklaring derover for Nonneklostrenes Vedkommende af 1ste August 1545^[37], og saaledes efterhaanden overladt til den Undergang, som Religionsforandringen og Søstrenes Uddøen lidt efter lidt nødvendig af sig selv medførte. En luthersk Prest (en Prædikanter i Nonneseter) blev indsat, og Lensherren fik 12te Mai 1548 Befaling at skaffe denne en liden geistlig Forlening til sin Underholdning. Denne skulde efter Ordinantsen Klostret egentlig bestride, men Norges Kansler Peder Huitfeld, som 13de Octbr. 1547 blev forlenet med Nonneseter (Jomfruklostret i Oslo) mod at „føde og klæde Nonnerne“, har maaske anseet Prestens Underholdning sig uvedkommende, hvorfor der maatte sørges for ham paa anden Maade^[38].

For Klosterbygningen skulde Ingen sørge. Den var om Vaaren 1551 allerede saa forfalden, at Peder. Hanssøn paa Agershuus, som havde Klostret efter Huitfeld, meldte Kongen, at „det slet forfalder, om det ikke faar snarligen Hjælp“. Kongen forlenede da Høvedsmanden paa Hammer Christiern Munk i Juli 1551 med Nonneseter, imod at bygge Hammers Taarn og „forbedre Klostret i Oslo“, og da han i 1553 oplyste, at disse Bygningsarbeider vilde koste meget, fik han kongeligt Løfte om at beholde Lenet for Livstid. Da han tillige ved sit Lensbrev forpligtedes til „at føde og klæde Jomfruerne, som herinde ere eller herefter kommendes vorder“^[39], synes det endog, som man har tænkt paa at holde en kvindelig Forsørgelses-Anstalt vedlige her, ligesom i enkelte Klostre i Danmark; men det er i al Fald snart opgivet. Vi finde sidste Gang Nonner her nævnte i 1551, da Søster Gertrud Thjostolfsdatter, Konventsøster i Nonneseter i Oslo, solgte et Punds Skyld i Gaarden Fossem paa Ringerike til Markus Sværdfeger^[40]. Klostrets Bygninger stode endnu ind i 17de Aarhundrede, da en tydsk Jernstøber Jørgen Wedel i 1606 var forlenet med Nonneseters „Huus og Gaard“ og havde der anlagt en Smelteovn; men 2den August 1616 forundte Kongen Borgerskabet i Oslo Nonneseters Kirkemuur til Raadhusets Bygnings Behov^[41]. Bygningerne vare nemlig Lensherren kun til Byrde, naar han ei blev fri for Vedligeholdelsen, men Godset vedblev som verdslig Forlening, som Christiern Munk dog ei beholdt til sin Død, men fik i 1556 Tilladelse til at afstaa det paa samme Vilkaar til Jørgen Marsvin (1556–1565). De senere Lensmænd over Nonneseters Gods vare: Erik Munk til Hjørne (1565–1566); Jens Holgerssøn Ulfstand, der fik det 1566 til Belønning for sit heltemodige Forsvar af Bahuus Slot, men døde strax efter; Anders Kjeldssøn Bing (1566 til sin Død 24de Decbr. 1589); Steen Bilde (1590–1596); Peder Basse (1596–1601); Herluf Daa (1601–1603), hvorpaa Lenet, hvorfra meget Gods da mageskiftedes til Kansleren Hans Pederssøn Basse mod Sæm Gaard paa Eker, lagdes efter de øvrige Gaardes Beliggenhed deels under Agershuus deels under Bahuus, indtil det blev Embedsløn for Norges Kanslere Anders Green (1605–1614) og Jens Bjelke (1614–1659). Ved den Sidstes Død 4de Marts d. A. fik Sønnen Henrik Bjelke og Hustru Edel Ulfeld Lenet paa begges Livstid.

1. Haakon Herdebr. Saga c. 18. Fornm. Sögur VII. 276. Munthe (Aalls Snorre II. 56) antager, at det har ligget der, hvor Oslo Prestegaard nu et; men denne, endnu kaldet Munkeklostergaard, er utvivlsomt de Gamles Múnkagarðr, der har Navn af Munkeklostret Hovedøen. Men Nunne-Elven i Oslo, der nævnes i Dipl. Arn. Magn. fasc. 97 No. 16, maa have Navn efter Nonneseter, og er rimeligviis den nuværende Hofvin- eller Munkebek, der gaar forbi Munkeklostergaard, og i Nærheden af begge disse bekjendte Punkter har derfor Nonneseter ligget. De øvrige Steder i Sagaerne, hvor det nævnes (Sverres Saga c. 134. 135. 163. 164. Haak. Haakons. S. c. 233.), synes og at antyde den her antagne Beliggenhed.
2. Script. Rer. Dan. V. 396.
3. Kjøbenh. Vidensk. Selsk. Skrifter VII. 511. Noget Benediktinerkloster fandtes iøvrigt ikke i Byen. Søster Ragnhild Genovefa nævnes først som Nonne i Oslo, og kort efter som Abbedisse i Gimsø. Fabelen om Klosterets Stiftelse af den hellige Edmund er allerede omtalt S. 402. Da altsaa Nonneseter var af Benediktinerordenen, og dennes Tid ophørte i Norge som andensteds med Cistereiensernes Udbredelse, maa det være ældre end disses Ankomst til Norge (1146). Jfr. Munchs Historie II. 626–627.
4. Øysteins Riegist. fol. 143 b.
5. Alt efter Regist. paa Agershuus, og ligesaa i det Følgende, hvor ingen anden Hjemmel er anført. Blandt disse Konger nævnes Kong Sigurd ( Jorsalfarer eller Ribbung?). Turde man sætte for vist, at her menes Sigurd Jorsalfarer, saa er Klostrets Alder afgjort, og det bliver da det ældste Kloster her i Egnen, hvilket i og for sig er rimeligt nok.
6. Dipl. Norv. IV. No. 3. Thork. Dipl. II. 257. Script. Rer. Dan. VI. 251. Til denne Tid er det og rimeligst at henføre Abbedissen Fru Signe, af hvem en Anbjørg Kolbjørnsdatter optoges, hvis ellers Signe ikke er en Skrivfeil for Sigrid (1357–1360).
7. Maatte Ingerid Aslaksdatter, hvis Testamente til Nonneseter, Mariæ, Klemens og Korsets Kirker i Oslo samtidigt hermed nævnes i Registr.
8. Registr. paa Agershuus. Om den sidste: Øysteins Reg. fol. 146. b.
9. Suhm XI. 419. Dipl. Norv. II. No. 85.
10. Øyst. Reg. 144. a. Det øvrige er fra Registraturen, hvis flere mindre tydelige Adkomstbreve m. v. ere forbigaaede. En af de længst omtvistede Eiendomme synes Laxefisket i Enningdalen at have været ifølge forskjellige Kongebreve fra 1322, 1323, 1326, 1347. Mange er det d. s. s. Laxefisket i Auru ude ved Søen, der opførtes som Nonneseters i Øyst. Regist. 445. a. Om Djupvik havde Klostret forskjellige Trætter med Hovedø og Olafsklostret i Tønsberg i disse og følgende Tider, uden at Registr. derom giver klar Oplysning.
11. Registr. af 1622. Danske Mag. III. 1, hvor et lignende norsk Kors er afbildet og beskrevet. Suhm XI. 790.
12. Dipl. Arn. Magn. fasc. 62. No. 24. 25. 1331 gav Guttorm Haavardssøn, Kannik i Oslo, to Mark Penge og et Pund Vox til Nonneseter. Dipl. Norv. III. No. 160.
13. Registr. paa Agershuus, der ogsaa nævner et Transskript heraf fra 1454 som Beviis for, hvori Vederlaget bestod. Bordtøiet maa, da Brylluppet stod i Sverige, være sendt derhen. Af Navnet Vik eiede Nonneseter Gaarde baade i Borgesyssel og paa Ringerige (Øyst. Reg.).
14. Ovenf. S. 410 Dipl. Norv. I. No. 307. 320.
15. Dipl. Arn. Magn. fasc. 67. No. 1. jfr. Dipl. Norv. I. No. 329. Gaarden blev ikke indløst af Nonneseter; thi den nævnes i Øyst. Reg fol. 136 blandt Sebastians Alters Gods, og ikke ved Nonneseter. Senere blev den beneficeret Rector scholæ i Oslo, nu Christiania, og blev Enkesæde for dette Embede.
16. Dipl. Norv. II. No. 313. Dipl. Arn. Magn. fasc. 67. No. 7. a. Ovenf. S. 103 og 122.
17. Dipl. Norv. II. No. 336. 353. I. No. 354. Dipl. Arn. Magn. fasc. 68. No. 8.
18. Dipl. Arn. Magn. fasc. 71. No. 13. fasc. 77. No. 28. Øysteins Registr. fol}} 144. a. jfr. Saml. I. N. F. Hist. IV. 576 ff.
19. Dipl. Norv. III. No. 435. Øyst. Reg. fol. 144. b.
20. Registr. paa Agershuus. Maaske er dog Abbedissens Navn urigtigt.
21. Døtre af Hr. Haakon Ogmundssøn paa Throndstad i Hudrum. Saml. t. N. Hist IV. 476. V. 343 ff.
22. Vi ville og her nævne nogle af de største Gaarde: Store-Aker med Kirken og hele dennes Gods, Kjølberg, Tøien, Tossin, Frøn, Frogner, Ullern, Økern i Akers Sogn, Blakestad, Skogheim, Aamot, Bryn i Asker, Haaeim i Røken, Thrandby og Linnes i Lider, Aas paa Eker, Djupvik paa Modum, Berg og Mardal i Viken, Huseby i Borgesyssel, Hvitsteen og Klovesteen paa Follo, Gislevold, Bjerke, Sørum (i Gjerdrum), Fossum, Rommen, Vormnes, Thesen, Svavaldstad, Faller o. m. fl. paa Romerike, samt udenfor Stiftet meget Gods paa Ringerike, Hadeland (deriblandt hele Dynna), Thoten og Hedemarken.
23. Øyst. Reg. 145. a. 61. a.
24. Testamentet kjendes kun af en slet Afskrift, trykt i Pontopp. Annal. II. 492–495, og Originalen er uden Tvivl tabt. Blandt Aftrykkets mange Feil hører især hid, at der staar Stumme-Kloster i Oslo, istedetfor Nunne Kloster.
25. Dipl. Norv. II. No. 627. Dipl. Arn. Magn. fasc. 86. No. 30.
26. Dipl. Arn. Magn. fasc. 87. No. 25. Øyst. Reg viser fol. 132. b. og 144, at Præbenden eiede 12 Ørtugsbol og Nonneseter to Markebol i Lindeberg i Oslo Hered.
27. Alt efter Registr. paa Agershuus. Sammesteds nævnes og et Forlig mellem Biskop Halvard af Hammer, Hovedøen og Nonneseter om Djupvik Laxefiske ved Aar 1434, men dette maa være 1334, da Halvard i dette og ikke i hiint Aar var Biskop i Hammer.
28. Danske Mag. Tredie Række. II. 6. 33.
29. Dipl. Norv. I. No. 1001.
30. Dipl. Arn. Magn. fasc. 96. No. 8. Uden Tvivl staar dette i Forbindelse med Registraturens Udtryk, at 1496 indgav „Ealsin“(Catrin?) Halvardsdatter sig i Nonneseter med sit Gods.
31. Original i Rigsarchivet.
32. Orig. paa Perg. udateret iblandt Dipl Arn. Magn. uregistreret. En Afskrift af Arne Magnusen i Barth. C. 591.
33. Suhms nye Samlinger III. 139. Brevet omtales og i Registr. paa Agershuus og henføres der til 1521. Denne Rente var uden Tvivl Udbyttet af Gimsø Klosters 9 Gaarde i Sogn, hvorom nærmere i § 11 nedenfor.
34. Registr. paa Agershuus. Uddraget er utydeligt og tildeels meningsløst; det synes som om Vievandet skulde hentes fra Throndhjem.
35. Kbhvn. Vidensk Selsk. Skr. VII. 511. Brünnich, Norges Bjergverker S. 11. Registr. paa Agershuus.
36. Orig. paa Perg. hos Pastor J. B. Sorterup i Kbhvn.
37. Danske Mag. I. 151. Sandvigs Oversættelse af Chr. IIIs Historie II. 170. Ovenfor S. 186 ff.
38. Norske Registr. i Afskr. I. 39. 289.
39. Norske Registr. i Afskr. I. 78. 115. 308.
40. Diplom i danske Selskabs Saml. i Kbhvn.
41. Norske Tegnelser, Orig. III. fol. 258. Norske Registre III. fol. 506. Det er maaske et Vidnesbyrd om hiin Smelteovn, at man ved at grave Grundvold til Bodsfængslet der forefandt to gamle Kanoner, og dette Fund bestyrker i saa Fald vor ovenfor anførte Mening, at Nonneseter har ligget paa Aageberg-Løkken eller Bodsfængslets nuværende Tomt.