De norske Klostres Historie i Middelalderen/4/14

Fra Wikikilden
Chr. Tønsbergs Forlag (s. 480-485).
◄  § 13.
§ 15.  ►

§ 14. Kastelle Augustiner-Kloster.
(Kastala-klaustr.)

Kong Sigurd Jorsalfarer nærede Forkjærlighed for Konghelle, og opholdt sig ofte paa denne Kant af Landet. Til Egnens Forsvar lod han 1115 der ved Landsenden opbygge et Kastel af Torv og Kampesteen med Grav omkring; han byggede Huse, Kongsgaard og Kirke inde i Borgen[1]. Denne Kirke var af Træ, bygget med Omhu og Pragt, og kaldes deels Kastalakirkja efter Borgen, deels Kors-Kirken efter den Splint af Christi Kors, som Sigurd hjembragte fra Jerusalem og gav til denne Kirke, der indviedes 1127. 8 Aar derefter blev Borgen indtagen af Venderne, Kirken plyndret og brændt, og Korset røvet, men senere tilbagegivet af Hedningerne, og nu ført til Olafs Helligdom i Nidaros[2]. Hermed forsvinder Kastelle Kirke; men mod Aarhundredets Slutning finder man et Kastala-klaustr, et Augustinerkloster i Konghelle, som vi formode i en eller anden Henseende staar i Forbindelse med den af Kong Sigurd byggede og uden Tvivl med gode Indtægter forsynede Kirke. Det omtales første Gang ved 1182 som fuldt organiseret Kloster, og er følgelig i det Mindste nogle Aar ældre. Dets Stifter er ubekjendt, men den Forbindelse, hvori Kastelle Kloster senere stod til Nidaros Erkestol og Ebelholt Kloster i Sjælland, gjør det sandsynligt, at det er stiftet ved Munke fra dette Kloster af een af Norges Erkebiskopper, nærmest Øystein, med Bistand af Ebelholts berømte Abbed Vilhelm, der senere blev kanoniseret[3]. I saa Fald er Kastelle Kloster stiftet for regelbundne Chorherrer af St. Victor mellem 1176, da Vilhelm flyttede fra det af ham reformerede Eskildsø til Ebelholt, og 1182, da det første Gang nævnes[4]. Det eneste Sikre er dog, at Konghelle fra Slutningen af 12te Aarhundrede havde et Augustinerkloster, hvilket ældre Forfattere deels ikke have kjendt af Navn, deels sammenblandet med Minoritternes Kloster i samme By[5]. Kastelle Klosters Beliggenhed maa med størst Rimelighed søges paa Kastelgaardens Grund vesten for den nuværende Kongelf By, hvor en Gruushob, kaldet Klosterkullen, formodentlig bevarer Mindet derom[6].

Vilhelm, Abbed af Sanct Thomas de Paraclito i Ebelholt, tilskrev 1182–1183 Laurentius, Prior, samt Henrik og de Øvrige, som i Konghelle føre et kanonisk Liv, et Brev, hvori han indskærper dem indbyrdes Kjærlighed, omtaler, at han nylig har tilskrevet dem, for at faa Vished om deres Forfatning, og lover med det Første at sende dem en Ladning Malt, men beder dem, hvis det paa Grund af Fiendtligheder mellem Kongerne (Magnus og Sverre) skulde være utilraadeligt at sende Skibet til Konghelle, at opgive et sikrere Sted[7]. Dette og endnu mere det følgende Brev af 1403 antyder Kastelles klosterlige Forbindelse med Ebelholt; andre ligesaa paalidelige Vidnesbyrd vise, at det stod under Nidaros Domkirke. Saaledes oplystes under Striden mellem Erkebiskop Jørund og hans Kapittel (ved 1300), at det hørte blandt Kannikernes Rettigheder i Forening med Erkebiskoppen at have Tilsyn med og vælge Formanden for Kastala Kloster Øster og Helgeseter ved Nidaros[8], og det Samme sees af Mageskiftet nedenfor af 1354. Det maa forøvrigt være i dette Kloster, at Sysselmanden Jon Drotning i 1206 blev begraven[9].

Thorgeir, Prior i Kastelle, mageskiftede i Lødese 28de Marts 1317 Klostrets Gods i Skinhell til Hertug Erik af Sverige mod dennes Gaard Aker, og i sit Testamente af 1331 gav Guttorm Haavardssøn, Kannik i Oslo, Hr. Arne Prior i Kastala en Sølvrose, ligesom Klostret i Kong Magnus’s og Dronnings Testamente af 1347 fik 40 Mark Penge foruden Andeel i Fællesgaven 300 Mark til de norske Klostre, som havde Jordegods[10].

Efter den store Mandedød 1350 synes Nidaros Erkestol at have havt Vanskelighed for at bestyre det fraliggende Kastelle Kloster; thi 2den August 1351 kundgjorde Erkebiskop Olaf, at han ikke besad hverken lærde eller læge Mænd, som vare skikkede til at betroes Kastelle Kloster. Han havde derfor gjort et Mageskifte med Kong Magnus, og overdraget denne hiint Klosters Tilsyn og Bestyrelse i verdslige Sager med Ret til at oppebære alle dets Indtægter mod at holde med Kost og Klæder de to Prestbrødre, som anbetroes Messerne og Tjenesten i Klostret, samt sørge for Bøger og Messeskrud. I Mageskifte herfor har Kongen afstaaet til Erkebiskoppen en Deel Krongods i Nidaros Biskopsdømme[11]. Dette Brev hæver Erkestolens verdslige Myndighed over Kastelle over enhver Tvivl, ligesom det viser, at Konventet strax efter Pesten kun bestod af to Munke. Imidlertid kom selve Mageskiftet ikke istand, men det gav længe efter Anledning til Strid om Klostret mellem Kong Hans og Erkebiskop Gaute. I 1495 lod Kong Hans sig give Vidisse af Mageskiftet, og da han i Advent 1498 var samlet med Norges Rigsraad paa Bahuus, gjorde han Kronens Fordring paa Kastelle gjældende. Men Erkebiskoppen svarede, at „Kastelle Kloster ved Konghelle med fuld Ret fra sin største Stiftelse af havde ligget under den hellige Nidaros Domkirke“, og bad derfor Kongen ei gjøre ham Hinder derpaa Denne bespurgte sig da med Rigsraadet Norden- og Søndenfjelds, som han for nogle Aar siden havde befalet at ransage det sande Forhold med det Bytte, som skulde fundet Sted Man fandt da, at Byttet af 1354 aldrig var kommet i Stand, men at Kronen stedse havde beholdt og endnu eiede det Gods Nordenfjelds, som ifølge Byttebrevet skulde været afstaaet til Domkirken for Kastelle. Da saaledes intet Vederlag var givet, tilsagde Kong Hans Erkebiskoppen og hans Domkirke Kastelle Kloster med alt dets Gods frit for Kronens Paatale til evig Tid, og lod derpaa i Rigsraadets Paasyn cancellere (sønderskære) det Exemplar af Mageskiftet, som var tilstede i Raadet, samt befalede Hr. Henrik Krumedike ligeledes at kassere det, som laa i Oslo, samt alle andre Byttet vedkommende Breve[12]. – Forøvrigt oplyses i samme Anledning, at et mindre Mageskifte dengang kom istand, idet Kronen overlod Domkirken 3 Gaarde paa Ytterøen, nemlig Linvik, Myr og Løvesand, medens to Gaarde, som vare komne fra Kastelle under Bahuus Ladegaard (nu Kastelgaarden), tilligemed hvad Kronen nu havde i Gunnarsbø paa Hisingen, fremdeles skulde blive Kronens, eftersom disse Gaarde i længere Tid urettelig havde tilhørt begge Parter. Desuden fritog Kongen ad gratiam Klostrets Landbønder for at holde Hefte af Slottet, d. e. modtage Lensherrens Heste paa Foder.

Mindre sikker end Kastelles verdslige Afhængighed af Erkestolen er derimod dets aandelige eller klosterlige Afhængighedsforhold til Ebelholt. Brevet fra Abbed Vilhelm antyder vel et saadant, og Konventets egen Erklæring af 29de Juni 1403 vilde gjøre det utvivlsomt, dersom den ikke tillige anerkjendte en Afhængighed i verdslige Sager, som efter det alt Oplyste i det Mindste ikke kan have været stadig eller ubestridt. Erik Thordssøn, Prior af Augustinerordenen i Kastelle i Norge, og hele hans Konvent aflægge nemlig i dette Brev den ærværdige Fader Hr. Benedikt Esbernssøn, Abbed i Ebelholt, Lydighedsløfte. De overdrage ham, der nu efter Augustins kanoniske Regel er deres Abbed, fuld Raadighed over Klostret og alt dets Gods Ifølge Priorens Forgængeres Erklæring havde Kastelle stedse været Abbeden i Ebelholt undergivet, og følgelig maatte Ingen uden dennes Samtykke vælges til Prior, ligesom Kastelle lover sønlig Lydighed mod Ebelholt, hvis Konvent stedse med broderligt Kjærlighedsbaand skal være forenet med Kastelles[13]. Dette Brev er udstedt paa en Tid, da Erkestolen var ledig efter Vinalds Død 1402, medens dennes, 20de Decbr. 1402 valgte, Eftermand Askell var paa sin Romerreise. Heraf har formodentlig Abbeden i Ebelholt benyttet sig for at knytte ældre Forbindelser fastere; men det er ikke rimeligt, at Nidaros Domkirke derfor har tabt en Indflydelse, som den i alle Fald endnu 100 Aar derefter fremdeles uden Modsigelse besad.

19de Septbr. 1484 overleveredes Kastelle Kloster med Gods og Ornamenter til Forstanderen Arne Gunnarssøn, som fremdeles var her 1409, medens han tillige vedblev at være Kannik i Oslo[14]. Klostrets Jordegods paa Indland, Hisingen og Thjørn rentede dengang 84 Gylden mindre end 3 Skilling, 139 Pund Smør, 72 Tønder Malt og 6 Tønder Meel, og desuden havdes 2 Gylden aarlig af 4 Tomter i Konghelle, samt 14 Tdr. Meel af en Kværn. Klostrets Ladegaard laa i Ytreby Sogn[15]. – Til dette Kloster maa efter al Rimelighed den frater Petrus Laurentii de ordine canonicorum regularium diocesis Asloensis have hørt, som 30te Juni 1508 indskreves som Student ved Rostocks Universitet[16], men vi kjende forresten Intet til denne eller andre af Kastelles Munke.

De sidste Efterretninger om dette Kloster angaa atter den under Kong Hans bilagte Tvist om samme mellem Kronen og Erkebiskoppen. I August 1529 forlenede nemlig Kong Frederik I sin Tjener Jørgen Steenssøn med Kastelle Kloster mod en Læst Smør i aarlig Afgift og at tjene Kongen med 3 vaabenføre Mænd. Over dette Indgreb i sin Kirkes Ret maa Erkebiskop Olaf strax have klaget; thi 10de Mai 1530 tilskrev Kongen ham fra Husum og bad ham, naar han indfandt sig ved een til 2den Juli berammede Herredag i Kjøbenhavn, at medtage Beviserne for Domkirkens Ret til Kastelle Kloster, som Kongen havde betroet Jørgen Steenssøn, fordi man havde sagt ham, at Klostret hørte han og Norges Krone til[17]. Olaf mødte imidlertid ligesaalidt ved denne som ved de øvrige før og siden i Danmark tilstevnede Herredage; derimod sendte han Kongen forskjellige Klagepunkter, hvoriblandt og Forleningen af Kastelle, hvorover han ligeledes beklager sig i Brev til Esge Bilde af Mai 1531[18]. Klagen fremlagdes af de i Kjøbenhavn mødende norske Rigsraader, men som sædvanligt blev Intet afgjort, og med Nordmændenes Overgang til Christiern II og dens Følger traadte sandsynligviis Spørgsmaalet om Kastelle i Baggrunden. Jørgen Steenssøn fik i 1539 fornyet Lensbrev paa Kastelle Kloster[19], hvis Gods senere lagdes under Bahuus Slot. Det forekommer derfor ikke som særskilt Forlening[20].

  1. Fornm. Sögur. VII. 110. 159.
  2. Heimskr. Sig. Jorsalf. S. c. 40. Magn. Bl. S. c. 10. 11. Fornm. Sög. VII. 110. 189. X. 416. 417.
  3. Under Krigen mellem Magnus Erlingssøn og Sverrer opholdt den Første, hans Fader og Erkebiskoppen sig oftere i Danmark, hvor Bekjendtskab med Abbed Vilhelm kan være gjort. Munch (Norske F. Hist. II. 939) fremsætter den ikke usandsynlige Gisning, at den kongelige Kirke i Borgen i Konghelle er overdraget Erkebiskoppen ved Kong Magnus’s Kroning, hvorved Klostrets Afhængighed af Nidaros Erkestift forklares.
  4. Script. Rer. Dan. V. 458–495, især 470 not. i.
  5. Saavel Rhyzelius (Monasteriol. Sviogoth. 188) som Ødman 95 nævne her et Munkekloster ved 1202, altsaa før Franciskus’s Fremtræden, men synes ikke at have anet, at det var Kastelle Augustinerkloster. Messenius (Scond. illustr. I. 94) fortæller, at et Kloster stiftedes i Konghelle efter Sigurd Jorsalfarers Tid. Herved er og Wieselgren (I. 8–10) bleven staaende. Munthe (Aalls Snorre I. 154) og Holmberg III. 362 antage det for Franciskanerklostret.
  6. Brunius’s Resa 67. Holmberg III. 363. – Wieselgren I. vil søge det paa Munkholmen i Elven, men Klostrets Jordebog af 1485 (nedenfor) nævner denne Holme, „liggende i Elfven nider fraa Castelle,“ blandt det Klostret underliggende Jordegods.
  7. Script, Rer. Dan. VI. 55. Dipl. Svecan. I. 115. Det er paa Grund af den her antydede Krig, at Langebek har henført dette Brev til et af hine Aar.
  8. Dipl. Norv. III. No. 35. Schønings Anhang til Domk. Beskr. 21. At Kastelle Kloster, skjønt liggende under Oslo Stift, ikke stod under dettes Biskop, er aldeles klart. Klemet nævnes ikke i Øysteins Register, ei heller i Hans Reffs Klage af 1533, medens dets Sekularisation derimod samtidigt paatales af Erkebiskoppen.
  9. Fornm. Sög. X. 19.
  10. Dipl. Svec. III. 320. Dipl. Norv. III. No. 160. Prioren Arne og Broder Vemund have forseglet Brevet. Suhm. XIII. 807. Saml. til Norges Historie V. 585. Det kaldes Klostret „in Castello.“
  11. Dipl. Norv. II. No. 326.
  12. Dipl. Norv. II. No. 982. Erkebiskop Gautes Erklæring er indført bag i Kastelles Jordebog 1485, Münch. Dipl. No. 4292. b, hvis Original er afgiven til Sverige, men Erklæringen er trykt i 1ste Udg. af dette Skrift S. 790. Under dette Rigsraadets Ophold paa Bahuus pantsatte Knut Alfssøn, Ridder og Høvedsmand paa Agershuus, 28de Decbr. 1498 i Kastelle Kloster ved Konghelle, Bjørø og Bjørø Gods til Erkebiskop Gaute for 200 Mark. Dipl. Norv. I. No. 995.
  13. Eskildsø og Ebelholt Klostres Brevbog i Script. Rer. Dan. VI. 176.
  14. Kastelle Jordebog af 1485. Dipl. Norv. I. No. 718. II. 990. 1006. Han er nemlig uden Tvivl den samme Arnerus Gunnari canonicus ecclesiæ Osloensis, som 11te Januar 1493 fra Kastelle erkjendte Modtagelsen af Pave Alexanders Bemyndigelse for ham til at tillade Hr. Henrik Krumedike at ægte Anna Rud, uagtet de vare beslægtede i 3die og 4de Led. Orig. i danske Geh. Arch.
  15. Jordebogen er tilligemed et samtidigt Inventar over Klostrets Ornamenter trykt med mange Feil hos Holmberg III. 363–366. Ornamenterne vare faa.
  16. Rostocks Universitets Matrikul i Norske Saml. 8vo. I. 82.
  17. Saml. til N. Folks Hist. VI. 31. Münch. Dipl. No. 2062.
  18. Saml. til N. Folks Hist. II. 71. Orig. i danske Geheimearchiv.
  19. Norske Registr. i Afskr. I. 258.
  20. Endnu kan mærkes, at det vel var i dette og ikke (som Wieselgren II. 37 antager) i Minoritterklostret i Konghelle, at Birgittinernes Generalconfessor i Klostret Paradisus ved Florens Lucas Johannis 1429 blev begraven, efter at være død paa Bahuus paa sin Hjemrejse fra et Generalkapittel i Vadstena. (Diar. Vadst. p. 73.)