De norske Klostres Historie i Middelalderen/4/13

Fra Wikikilden
Chr. Tønsbergs Forlag (s. 473-479).
◄  § 12.
§ 14.  ►

§ 13. Dragsmarks Kloster.
(Mariskógr. Silva sanctæ Mariæ.)

Yderst paa Halvøen Bokenes, Lane Hered, Bahuus-Len, ligger det ubetydelige Dragsmarks Sogn, som man henregner til de skjønneste Egne i dette Landskab, fordi Løvskovene der endnu ere nogenlunde bevarede. Disse Skove have givet den Indsænkning mellem skovløse Bjerge, hvoraf Bygden bestaar, Navnet Dragsmörk, og det her siden stiftede Kloster beholdt samme, uagtet dets officielle Navn var Silva sanctæ Mariæ eller i norsk Oversættelse Mariskógr[1].

Dragsmarks Kloster er stiftet af Kong Haakon Haakonssøn, som, efter hvad S. 453 er viist, flyttede Barfodbrødrenes Klosterkirke fra Tønsberg derhen. Tiden angives ingensteds, og det er kun gisningsviis, at man har opført 1260[2]. Sagnet sætter Klostrets Stiftelse i Forbindelse med den gamle Vise om Axel og Valborg, idet Kong Haakon af Kjærlighed til hende skal have bygget Dragsmarks pragtfulde Kirke. Skjønt flere Egne i Norge, hvoriblandt Giske paa Søndmøre og Teige ved Tønsberg, gjøre Paastand paa at have været Skuepladsen for dette tragiske Sagn og at gjemme Skjøn-Valborgs Been, er dog Sagnet ingensteds saa levende og uddannet som omkring Dragsmark, maaske dog for en Deel opfrisket af Chorograferne ved allehaande Alderdomslevningers Udledning derom[3]. Dragsmarks Klosters Forbindelse med dette Sagn faar staa derhen; kun saameget er vist, at det feiler, naar det lader Valborg gaa i Kloster her som Nonne, og beretter, at Munkene, medens Dragsmark var Nonnekloster, skulle have boet paa den nærliggende Gaard Munkeby; thi her har aldrig været noget Nonnekloster, og Munkabú har uden Tvivl her som overalt ellers kun været Konventets Ladegaard, hvor en Lægbroder forestod Gaardsbruget. Derimod kaldes dette Kloster snart et Augustiner-, snart et Præmonstratenser-Kloster, og da de Sidstnævnte vare reformerede Augustinere, er heri ingen Modsigelse. De første Præmonstratensere skulle være komne til Dragsmark fra Børglum Domkapittel i Jylland, hvorfor Klostret og kaldes filia Burgillanensis, og Dragsmarks Abbed visiteredes i senere Tider af Præmonstratenser-Abbeden i Bekkaskog i Skaane[4]. Allerede ved Stiftelsen havde Kong Haakon tillagt Klostret 50 Markebol Jordegods, og hans Dronning Margareta havde ligeledes iagt Gods dertil, hvilke Gaver Sønnen Magnus stadfæstede, ligesom han i sit Testamente 1277 gav „Mariskog Kloster“ 10 Mark gangbar Mynt[5]. Naar derimod svenske Forfattere berette, at Kong Haakon desuden gav 30 Maanedsleie til en Skole i Dragsmark, hvorved han ansatte Lærere (lectores) i Theologi og Philosophi, saa kjendes herfor ingen Hjemmel[6]. Fremdeles skal Kong Haakon, ifølge de samme Forfattere, med paveligt Samtykke have tilstaaet Kannikerne, foruden de Præbender, som vare dem tillagte, Kaldsret til de omliggende Kirker, og som Følge deraf byggede de Bokenes Kirke med to Altere, samt en Kirke i Oxeviken for Klostrets Bønder. Ogsaa denne Efterretning er, hvad Bokenes angaar, mistænkelig, da denne Kirke opføres blandt Oslo Stifts Kirker, uden at noget Forhold til Dragsmark antydes; man seer, at Bokenes selv eiede Gods til sin Bygning, hvilket ikke vel kan tænkes, hvis den havde tilhørt Klostret. Man finder og, at Oslo Biskop og ikke Dragsmarks Abbed har holdt Regnskab med Bokenes Kirkes udestaaende Fordringer[7].

Forøvrigt ere Efterretningerne om dette Kloster i dets Velmagtsdage ikke mange. Oslokanniken Guttorm Haavardssøn gav ved sit Testamente af 13de April 1331 Abbeden af Dragsmark nogle Klædningsstykker, uden at Klostret fik Noget[8], men Kong Magnus og Dronning Blanka gave det i deres norske Testamente af 1347 10 Mark Sølv. I Groa Thorleifsdatters Testamente af 1341 blev Dragsmark rigelig betænkt. Hun valgte Gravsted i Mariækirken der, og gav derfor & Markebol i Bakke i Lyngs Sogn. Desuden gav hun 12 Øresbol i Skeldulfsrud og endnu Markebol i Bakke paa Betingelse, at Abbed og Brødre i Dragsmark skulde holde hendes Aartid med Sang, Vigilier og Sjælemesser evindelig, samt føde 10 fattige Mænd og brænde to Kjerter over hendes Grav. Fremdeles skulde de holde en Messe daglig i hendes Aartideuge. Overholdtes ikke disse Vilkaar, skulde de 12 Øresbol falde tilbage til hendes Arvinger[9]. – 6te Octbr. 1370 var Kong Haakon i Dragsmark, hvorfra han udstedte to Stikbreve efter Oprøreren Svend Basse eller Bassessøn[10].

Den første Abbed, man finder nævnt her, hed Niklis eller Nikolaus, som 28de Decbr. 1423 med sine Brødre mageskiftede til Gamal Gamalssøn Klostrets 2 Gaarde i Kongsviken paa Ordost mod 9 Øresbol i Svinaviken, hvoraf Klostret før eiede Resten, og hans Deel af Ranes samt forskjelligt Løsøre[11]. Samme Abbed Nikolaus var 1430 paa Morland, hvor han med Flere skiftede Arven efter Jon Darre[12]. Den Klaus Abbed, som Holmberg har fundet i 1434, er formodentlig den samme Abbed Nikolaus.

En af Dragsmarks følgende Abbeder var Thorer, som 24de Juli 1489 var i Kjøbenhavn ved den unge Hertug Christierns Hylding som Norges Konge, og da han her nævnes først blandt Abbederne, maa han dengang allerede have forestaaet Dragsmark i mange Aar; thi Paal af Hovedø, som nævnes efter ham, var Abbed 1476 og maaske før. Samme Thorer omtales i en Dom af Norges Rigsraad 1490, hvorved Lambrekt Borgermester i Sarpsborg frikjendtes for Hr. Henrik Krumedikes Tiltale paa Kongens Vegne i Anledning af et Skib, hiin havde ladet bygge ved Bahuus. Det oplystes, at Abbeden og hans Konvent havde tilladt Lambrekt at bygge dette Skib paa Klostrets Grund, og at saavel Ebbe Munk (den forrige Lensherre) som Landsfogden havde samtykket deri[13].

Enkedronning Dorothea, Kong Hans’s Moder, bestemte for Dragsmarks Kloster en af de største Gaver fra een Haand, som vor Klosterhistorie kjender, idet hun i 1492 anviste Abbed Thorer gjennem Henrik Krumedike 500 Mark i Gods og Penge. Paa Grund heraf forpligtede Abbeden og hans Konvent 9de Mai s. A. sig til, hver Tamperdag om Aaret at holde en Aartidsmesse med Vigilier, hver Fredag aarlig en Messe af det hellige Kors, hver Løverdag af vor Frues Bebudelse, og hver Søndag af den hellige Trefoldighed. Forsømmes denne Gndstjeneste, skulle efterfølgende Abbeder staa hendes Naade og Arvinger til Rette derfor. S. D. erklærede Hr. Haakon og Hr. Svend, formodentlig Kanniker i Dragsmark, at de i ovennævnte Anledning havde været hos Hr. Henrik paa Bahuus, og afgivet Klostrets Forpligtelse[14]. Uagtet denne Kvittering synes dog denne store Gave ikke at være kommen Dragsmark tilgode, da man maa have begaaet den Uforsigtighed at tage Krumedikes Gjældsbrev for Summen, istedetfor at lade sig den udtælle i Gods og Penge efter Kvitteringen. Herman Matssøn, hvem vi nedenfor omtale som Klostrets Forstander, tilskrev nemlig 7de Septbr. 1519 Christiern II angaaende Hr. Henrik Krumedikes Gjældsbrev paa Kongens Farmoders Fru Dorotheas Vegne. Dette Brev havde Herman tilstillet Kongen, og beklager, at Klostret af disse Penge, der ifølge Krumedikes Forskrivelse skulde været betalte for 26 Aar siden (altsaa 1493), endnu ikke havde modtaget det Ringeste, men stoler paa Kongens Løfte at skaffe Herman Fyldest paa Jomfru Marine (d. e. Dragsmarks) Vegne. Imidlertid ansøger han om, at Kongen, paa Grund af Klostrets store Forfald, vil unde dette Dyngje Gods, som Mester Hans Mule nu har indløst (til Kronen) for 500 Mark, i saa mange Aar, som Hr. Henrik har siddet inde med de 500 Mark; thi Kongen har let for at komme til Rette med denne. De bestemte 3 ugentlige Messer[15] har Herman trolig ladet holde, saalænge han har havt Klostret i Befaling, men han seer sig ikke istand til af den Rente, som nu ligger dertil, at opbygge hvad der er forfaldet og holde Messerne; ⅓ af Godset ligger øde, og deraf faaes hverken Leding eller Landskyld; han har selv 6te holdt sig paa fine egne Penge, siden han skiltes af med Lenet (Bahuus), og strax han var vendt tilbage fra Kongen, kom han i Feide med nogle Svensker, som havde brændt Hr. Knut Knutssøns Gaard, og droge hen for at røve Dragsmark, hvilket Herman dog ved at samle sine Baadsmænd hindrede, og jog Fienden over paa Ordost. Her greb han 12 af dem, som han sendte til Hr. Knut Knutssøn paa Bahuus, der rettede 7 og holder de 5 øvrige fangne. Han gjentager sin Bøn om Kongens Hjælp, og forsikrer, at han alt paa Klostrets Bygning m. v. har anvendt 400 Mark, og dette forslaar dog lidet[16].

Af dette Brev seer man, at Dragsmark allerede rum Tid før Reformationen har faaet verdslig Forstander, og da Hermans Udtryk antyder, at han 1519 alt længe havde opholdt sig der, bliver det ganske vist det først sekulariserede Kloster i Norge. Aarsagen hertil kan ikke oplyses, da man Intet finder om Dragsmark i de foregaaende Aar, uden at Abbeden i 1500 hed Helge[17]. Forresten synes Herman Matssøn ikke at have været tilfreds med sin Stilling som Forstander i Dragsmark; thi 21de Mai 1523 tilskrev han Hr. Henrik Krumedike, „Norges Riges Forstander, paa min naadige Herres Hertug Frederiks Vegne“, et Brev fuldt af Beklagelser. Under Ufreden i Landet[18] havde Dragsmark maatte give Brandskat,“ Herman var selv bleven fangen af Nils Olssøn og havde maattet løse sig ud, for at Klostret ikke for længe skulde blive uden Formand Han har hørt, at Jens Vernikssøn i Thoresby[19] har været hos Hr. Henrik i Malstrand og begjæret Klostret igjen, og dette vil Herman meget gjerne. Han beder, at Krumedike vil gjøre, hvad der er til Klostrets Hæder og Gavn, saa der kan komme en viet Abbed, som kan holde Ordenens rette Regel. Dette vil være Herman en stor Velgjerning, og han kjender Forbudet i Kirkeloven, at ingen Verdensmand maa tiltage sig aandelige Sysler, hvortil han nu og føler sig for skrøbelig Han beder derfor indstændig om Afløsning, og vil forskylde det saa med Eftermanden, at han kan faa et lidet Rum der til sin Dødsdag Klostret skal deraf ingen Skade have[20].

Herman Matssøn synes dog ikke at være bleven saasnart afløst, som han ønskede, og Dragsmark fik neppe nogen Abbed mere; thi først 19de August 1532 forlenede Frederik I Peter Størle med Dragsmarks Kloster paa 10 Aar mod den Afgift, som Herman Skriver havde givet[21]. Men paa den anden Side foretoges ingen voldsomme Skridt til Konventets Opløsning. Ifølge Ødman fik Brødrene Tilladelse af Christian III til at forblive i Klostret mod at underholde en luthersk Prest, hvortil de udvalgte deres forrige Skriftefader Nikolaus Petri, som i 1561 afløstes af Peter Anderssøn, under hvem de sidste Munke skulle være udjagne og Godset lagt under Kronen[22]. Efter Peder Størle fik Høvedsmanden paa Bahuus Hr. Klaus Bilde Dragsmark i Forlening 1544, derefter Jens Holgerssøn Ulfstand, „mod at bygge og forbedre Klostret og underholde Jomfruerne (d. e. Munkene), derinde ere eller herefter kommendes vorder, med tilbørlige Klæder og Føde“ (1549–1552), Palle Grubbe (1552–†1561) og hans Enke Margareta Hardenberg som Pantelen til 1573, Knud Grubbe fra 1573; han fik 1575 Livsbrev for sig og sin tilkommende Frue Mette Ulfstand, der formodentlig døde 1602, da Dragsmarks Len lagdes under Bahuus Hovedlen, hvis Indehavere, Sten Madssøn Laxmand, Jørgen Lunge og Jens Sparre, havde det paa særskilt Regnskab, indtil Nils Hammer fik det (1628–†1643) og senere Thomas Dyre (1643–†1651), samt Henrik Villumssøn Rosenvinge formodentlig til sin Død 1667.

Dragsmarks Jordebog er nu neppe til, men Ødman har seet den, og efter hans Beretning udgjorde Klostrets aarlige Landskyld 1 Td. Rug, 183 Tdr. Malt, 22 Tdr. Byg, Td Meel, Pd. Smør, 1 Td Havre og 48 Rdr. i Penge. Godset skal have ligget især i Nord-Viken, samt paa Ordost og paa Dal, hvor betydelige Eiendomme skulle være givne til Klostret, medens Viken var i Gustaf Vasas Besiddelse[23]. Af Klostret staar nu alene noget af Kirkens nordre Muur tilbage uden Ornamenter. I Febr. 1610 fik Lensherren paa Bahuus kongelig Befaling til at tage Steen herfra til Slottets Bygning; dog stode endnu for 100 Aar siden Murene baade af Kirke og Kloster, der laa 20 Skridt fra hverandre. Klosterkirkens Muur var da 30 (svenske) Alen høi, 40 Alen lang og 20 Alen bred. I østre Gavl var et tredeelt 25 Alen høit Vindue, krandset med Løvverk og Englehoveder. Hoveddøren var 14 Alen høi, og derover stod et Hjulvindue. Hele Kirken var af huggen Steen, Dør- og Vindues-Indfatningerne af Vægsteen[24].

  1. Det udførligere Beviis for, at Dragsmark og Mariskog er samme Kloster, er ført i 1ste Udg. S. 82–83, men en Gjentagelse deraf er her saameget mindre fornøden, som Abbed Thorer af Dragsmark under Brev af 1492 i Seglet kaldes abbas de Silva s. Mariæ. Dipl. Norv. II. No. 968. At de officielle Klosternavne saa yderst sjelden forekomme, maa ikke undre os, da man i det Hele stedse foretrak de lokale Navne. Saaledes Tuterø, Rein, Bakke, Lyse, Hovedø o. s. v.
  2. Dette Aar er i alle Fald det sildigst mulige, da Børglum Kloster i Vendsyssel, hvorfra Dragsmark fik sine første Munke, laa under Vand i syv Aar fra 1260 af. (Daugaard S. 327.) Wieselgren (de claustr. Sviogot. 53) og J. Chr. Berg i Saml. til Norg. Hist. V. 377 henføre Stiftelsen til 1234, som maaske atter er for tidligt.
  3. Brunius Resa 115–116. Dybeks Runa. Juni 1844. 24 ff. Holmbergs Bohus-Läns Hist. III. 108–109. Svenska Folkvisor af Geyer och Afzelius. I. 143.
  4. Script. Rer. Dan. VIII. 317. IV. 418.
  5. Dipl. Svecan. I. 728. Dipl. Norv. IV. No. 3.
  6. At Steen Bilde paa Reformationstiden skal være sat i Skole her, viser kun, hvad man uden denne Oplysning kunde vide, at Munkene her som i andre Klostre gave sig af med Underviisning og Opdragelse, selv af Børn og unge Mennesker, som ikke vare bestemte for Klosterlivet. Jeg maa derfor beklage, at Wieselgren og Holmberg (anf. St. 53. 54 og III. 102 ff) just her have undladt at anføre deres Hjemmel for, at denne Klosterskole var en „Høiskole, et gymnasium monasticum Augustinum“, hvis Lærere havde saadant Lærdoms Ry, at Ynglinger fra Norge og Danmark samledes hid, og bibragtes den Dannelse, som sømmede Tidens Riddersmænd“. Ogsaa fra Sverige antager Holmberg, at Dragsmarks Skole søgtes, især i Gustaf Vasas Tid, medens Landskabet var i svensk Besiddelse, siden man finder Klostergodset da forøget med Eiendomme paa Dal. Dette kan være muligt, men er ikke sikkert, langtmindre beviist, og det maa vække Tvivl, at en i saa Fald vigtig Høiskole aldrig omtales i danske eller norske, dog temmelig rige Kilder. Men ubetinget Uret har Holmberg derimod, naar han formoder, at man endog maaske i Dragsmark „bør søge det Seminarium, i hvilket det sydlige Norges Presteskab hentede den ringe Oplysning, hvormed det i Middelalderen optraadte“; thi at Oslo Stifts Presteskab dannedes ved Domstolen i Oslo, er utvivlsomt.
  7. Øysteins Regist. fol. 1 b. og 164. Oxevikens Kapel nævnes derimod ligesaalidt som Dragsmarks Kloster i denne Jordebog, og det var ikke ualmindeligt, at de større Klostre havde saadan en liden Kirke for Almuen. Oslo Biskops Net til at tage Gjæsthold i Dragsmark paa sin Visitats i Elvesyssel antyder og, at Klostret har eiet en eller flere Sognekirker, og det er alene med Hensyn til Bokenes, at jeg nærer Tvivl.
  8. Dipl. Norv. III. No. 160. Sit Skib „Dragsmarken“ gav han sin Frænde Asle og sin Svend Alf.
  9. Testamentet er trykt hos Suhm XIII. 788, og derefter af Wieselgren l. c. 52. Det var uden Tvivl den samme Fru Gro Thorleifsdatter, som havde givet 3 forskjellige Gaarde i Harekstads og henge Sogne i Bahuus-Len til Kommunet ved Oslo Domkirke. (Øyst. Regist. fol. 124. b.)
  10. Dipl. Norv. I. No. 407. 408.
  11. Trykt feilfuldt i Runa, Juni 1844. S. 29 efter Original paa Morland paa Ordost. En Gamal Bulse med talrig Slægt nævnes i 15 Aarhundrede som formuende Vikværing. (Øyst. Reg fol. 152.)
  12. Dipl. Norv. II. No. 702.
  13. Dipl. Norv. II. No. 955. I. No. 965.
  14. Dipl. Norv. II. 968. 969. Danske Mag. 3die Række. II. 3.
  15. De opgives her at gjælde: Trefoldigheden, Jesu fem Saar og Jomfru Maria.
  16. Brev til Kongen i danske Geheimearchiv; trykt i 1ste Udg. af dette Skr. S. 756–758. jfr. ovenf. S. 178. Om Kongen foretog noget hermed, er ubekjendt, men det blev i al Fald uden Følger; thi 29de Marts 1522 truede Herman Matssøn Krumedike med atter at klage til Kongen, hvis han nu ei betalte sin 30aarige Gjæld til Klostret (Orig. i danske Geh. Arch.)
  17. Holmberg III. 103.
  18. Hermed sigtes til de Svenskes Indfald 1523 under Lars Siggessøn Sparre. Det var maaske under denne Ufred eller under senere Trængsler, at Munkene nedgrove en forgyldt Monstrans, som blev funden i Jorden i Palle Grubbes Lenstid, vægtig 165 Lod, og af ham indsendt til Kongen, ifølge Kvittering af Sept. 1554. (Norske Registr. i Afskr. I. 335).
  19. Sogneprest der fra 1500–1520. Ødman. 159. Holmberg. III. 104.
  20. Original i danske Geheimearchiv. Det giver, som det synes, et hæderligt Vidnesbyrd om Herman Matssøns Uegennyttighed og Retsind. Han var vist den eneste Klosterformand paa den Tid, som bad sig afløst, for at Ordenens Regler kunde overholdes ved en viet Abbed. Han levede endnu i 1553 her i Egnen, da han af Kongen 1ste Juli forundtes Klostrets Gaard Munkeby for Livstid uden Afgift. (Norske Registr. i Afskr. I. 328).
  21. Saml. til Norges Historie VI. 45.
  22. Wieselgren l. c. 54 efter Ødman 262.
  23. Holmberg III. 103–104. Ødman 261.
  24. Brunius architekt. Resa. 114–115. Prospekt af Bygningen findes i Dybeks Runa 1844. Ødman beretter, at de hugne Stene vare af Kong Haakon førte did fra Nidaros, men dette er uden Tvivl en Skrivfeil for Tønsberg – Biskop Jens Nilssøn af Oslo fortæller i sin Visitatsbog ved 12te April 1594, at han da visiterede Dragsmark Kirke, en Trækirke, staaende strax hos Klostret, og formanede efter Prædiken Almuen blandt mere „om Dragsmarks Kloster at bygge og gjøre færdig, faa det kunde blive en Kirke af ..“ (ulæseligt). „Mellem Klostret og Prestegaarden have staaet 3 Kors, et Pileskud imellem hvert hos Veien, og haver været steensat omkring hvert Kors, som synes endnu, og er fra Klostret til det første Kors 3 eller 4 Pileskud.“ (Kgl. Bibl. i Kbhavn, Thotts Saml. No. 1583. 4to). –