De norske Klostres Historie i Middelalderen/4/3

Legg til lenke
Fra Wikikilden
De norske Klostres Historie i Middelalderen
Chr. Tønsbergs Forlag,  (s. 389-396).
◄  § 2.
§ 4.  ►

§ 3. Prædikebrødrenes og St. Antonii Klostre i Hammer.
Tvivlsomme Klostre.

1. Prædikebrødrenes Kloster i Hammer er vist, skjønt vi saagodtsom Intet kjende til dets Historie, og vi tage maaske ikke Feil ved at antage det identisk med St. Olafs Kloster sammesteds. Vel fortælles der, at sidstnævnte Kloster allerede skal være grundlagt af Kardinal-Legaten Nikolaus samtidigt med Bispestolens Oprettelse i Hammer 1152, og i saa Fald kunde Olafs-Klostret ikke været for Dominikanere, hvis Orden først stiftedes længe derefter. Men deels er Kilden herfor ikke at stole paa med Hensyn til Byens ældste Begivenheder, deels er det aldeles vist, at selve Bispegaarden, hvoraf netop Olafsklostret udgjorde en Deel, først fuldførtes af Biskop Peter ved Midten af det 13de Aarhundrede. Da vare Dominikanerne meest af alle Munkeordener i Anseelse i Norge, Peter havde selv hørt til Ordenen, Dominikanerne havde andensteds i Norge sine Klostre liggende i Domkirkens og Kannikegaardens umiddelbare Nærhed; det er derfor al Grund til at foretrække Formodningen om de her omtalte Klostres Identitet for Opstillingen af to forskjellige Klostre, af hvilke da Olafsklostret maatte høre til de ældste i Riget, som altsaa burde antages at have eiet meget Jordegods, Noget hvortil der ikke gives engang det fjerneste Spor. Beretningen om Kardinalens Beslutning kan desuden ligefuldt i det Væsentlige være sand, idet han enten har villet grundlægge et selvstændigt Kloster der, eller fastsat kanonisk Observants for Domkirkens Kanniker, uden at nogen af Delene kom i Stand. Domkirkens Bygning gik kun langsomt fremad, og det var først efter Borgerkrigenes Ende, at de samlede Stiftelser (Kirke, Bispegaard, Kannikeboliger, Kloster og Skole) fuldendtes. At man da til at bebo Klostret har valgt en Orden, som paa den Tid var meest i Udraab for Kundskaber og christelig Iver, er meer end naturligt. Men et Dominikanerkloster har dog neppe været i fuld Stand her, førend efter Midten af 13de Aarhundrede[1], og i ethvert Tilfælde indskrænker Kildernes Efterretning om baade det ene og det andet af disse Klostre sig til et Broderskabsbrev af 1511[2], udstedt i Prædikebrødrenes Konvent i Hammer af dets Prior Johannes Bartholomæi, for en Thorgeir og hans Hustru Birgitte Gestdatter, som deelagtiggjøres i Ordenens samtlige Privilegier m. v.[3]. Den førnævnte Beskrivelse over Hammer omtaler derimod Olafs-Klostrets Beliggenhed. Man kunde under lukket Tag, skrives der, gaa fra Kannikegaarden til Klostret, og Biskoppen kunde fra sin Sal høre saavel Kannikerne som Munkene synge hver hos sig. Om den Skole, som ligeledes laa ved Klostret, vides Intet. Rimeligst har det været Domkirkens, maaske dog tillige af Dominikanere bestyrede Skole. I Klostret skal der have været mange „skjønne Herrekammers og Stuer“[4], men hele dette Strøg af Byen, hvorpaa hine geistlige Bygninger laa, skal ved en Oversvømmelse være gaaede ud i Mjøsen (ovenf. S 136). Munkenavnet er endnu bevaret i en af StorHammer Gaards Bygninger. Jordegods har Klostret neppe eiet.

2. St Antonii Kloster i Hammer maa ligeledes antages for vist. I en Jordebog over Hammers Domkirkes Rente 1596[5] omtales blandt andet „et lidet Stykke Ager, Vommen, som fra gammel Tid var mageskiftet til Kommunen for den Plads, som Antonii Kloster var bygget paa neden Grønnegade søndenfor Bispegaarden mod Stranden“. Denne Efterretning maa ansees for paalidelig, uagtet vi om dette Kloster ingen Kundskab iøvrigt have. Dets Navn antyder, at det har været af St. Anton af Viennes Orden, følgelig en Pleieanstalt især for syge Pilegrime, som her midt i Riget kunde udhvile sig paa Vandringen til eller fra Nidaros (ovenf. S. 66). St. Antons Navn er iøvrigt gammelt i Hammer; thi en Kirke af dette Navn var til der allerede 1284, da den erholdt 5 Mark af Biskop Thorfinn i hans Testamente[6]. Rimeligviis har Gaden „Klosterstræde“ i Hammer Navn efter dette Kloster. – Hermed ere vi færdige med de nogenlunde sikre Klostre; de øvrige, man har tillagt disse Stifter, ere i det Hele mere end tvivlsomme.

3. I Stavanger By nævnes saaledes St. Olafs Kloster. Utstein eiede, som før er viist, St. Olafs Kirke her, og have de ved denne ansatte Prestmunke, som rimeligt er, boet i et Klostret tilhørende Huus ved Kirken, har dette ligefrem kunnet faa Navn af Kloster, uden at nogen selvstændig Klosterbolig har været der. Man finder og et St. Olafs Kloster nævnt i Stavangers Biskops Alfs Testamente af 1478 paa en Maade, der synes at forudsætte, at det har ligget i Stavanger[7], og det er da rimeligviis denne Prestebolig; thi til noget Minoritterkloster i Stavanger findes ingen Spor[8], og det ovenf. S. 382 anførte Brev af 1437 gjør det usandsynligt, at der har været nogetsomhelst Kloster i egentlig Forstand i Stavanger By.

4. St. Peters Kloster i Stavanger er med Uret givet dette Navn[9]. Hermed menes St. Peters Hospital, stiftet 1270 af Biskop Thorgils (ovenf. S. 5), og der gives ikke det fjerneste Vink om, at det nogensinde har været andet end et Sygehuus (almósohús) for fattige Syge. Efter dette havde „Spitalsageren“ i Stavanger Navn, der nævnes i 1298, og efter Christoffer Huitfelds Forføining blev ved Midten af 16de Aarh. det kongelige Kapel ved Huseby paa Lister med dets Gods lagt til Hospitalets Forbedring[10].

5. Desuden har man paaviist Klostre paa forskjellige Steder omkring i Stiftet. Under Gaarden Egeland i Kvinesdals Sogn, Lister .Fogderi, ligger en Plads Klostret[11], lige ved Kvines-Elvens Udløb i Feddefjord, netop hvor den udstrakte Hvinesheid ender. Dette Stedsnavn vækker, hvis det er gammelt, Formodning om, at en klosterartet Indretning her har været til. Udentvivl er dette det samme Sted, som Mørch betegner ved Liknes Kloster, efter den nærliggende Hovedkirke. Maaske har her været et Hospitium; thi vel ligger Stedet nu ude af den alfare Vei, men i ældre Tider, da Rideveien fra Stavanger til de østligere Fjeldbygder gik nordligere end nu og over Heiderne, laa Liknes lige i Veien, naar man fra Fedde skulde til Bjelland og Setersdalen – Endnu bestemtere taler Stedsnavnet for et Kloster paa Fodneby (Holme) Prestegaard i Mandalen, Miil ovenfor Mandals By; thi et af Gaardens Jorder heder endnu Klostret, i Matriklen af 1668 opføres denne Gaardpart under Navnet „Klostergaard“, og et Sted paa Malmø ved Mandal kaldes endnu „Munkestø“[12]. Sagnet siger og med Bestemthed, at her har været *et Kloster. Hvis ikke ogsaa her et Hospits i Folkemunde er blevet til et Kloster, saa formode vi, at et af de mange Klostre i Oslo Stift, som eiede Jordegods paa Agder, her have havt enten en Avlsgaard eller et Kapel med Munkebolig hos, hvoraf Sagn og Navne kan forklares – Omtrent det samme er Tilfældet paa Tangen ved Arendal. I en Besigtelse over Tangens Bygninger fra det 17de Aarhundrede forekommer blandt disse: „Steentaarnet“ og „Klostret“[13]. Dette i Forbindelse med Navnene Munkestø strax ved Gaarden, samt Munkeevjen og Munkebroen nær ved Øiestads Prestegaard, henpege paa en eller anden Stiftelse i Middelalderen, hvorom vi aldeles Intet vide. I det Hele er Nedenes Amt det Strøg af det hele Land, hvis ældre Forfatning er mindst bekjendt, og det er ikke utænkeligt, at et Kloster mod Slutningen af Middelalderen kan have været her, uden at noget Vidnesbyrd derom har naaet til os. Men fattigt og ubetydeligt maa det have været, ellers vilde dets Gods kommet paa Tale i de ældre Jordebøger. – Til at bestyrke den S. 77 fremsatte Formodning, at det Kloster, Sagnet lægger paa Moghuus (Múkhús?) i Moland i Øvre Thelemarken, har været et Klosterhospits, kan endnu føies, at øverst i Setersdalen ved den Klevvei, som over Gaarden Kile fører til Moghuus, ligger ovenfor den øvrige Bygd Pladsen Huspital, som visselig minder om et lignende Hospits øverst i Setersdalen. Her have vi da den ældre Biskopsveis Hvilepunkter antydede Længere nede, i Byglands Sogn, støder man paa Gaardsnavnet Salvhuus, den første Gaard i Bygden, naar man ad de saakaldte Kleiver kommer ned fra den –3 Mile lange Fjeldvei fra Lille-Topdal. Beliggenheden stemmer altsaa her saa godt med Navnet, naar vi antage dette for en Forvanskning af sáluhús, at denne Udledning synes langt rimeligere end af Mandsnavnet Sølve[14].

6. Ogsaa i Hammer Stift har man flere uhjemlede Beretninger om Klostre. Saaledes har man troet, at der har været et Nonnekloster i Hammer. Denne Mening blev først tvivlende fremsat[15], paa Grund af at der endnu i 1683 nævnes Nonneklosters-Gods paa Hedemarken, men er siden antagen for paalidelig[16]. At et saadant Kloster skulde været til uden nogensinde at omtales, kan vel forklares af Mangelen paa Kundskab i det Hele om dette Stift, men da det skulde eiet Jordegods, maatte der om dettes Anvendelse paa Reformationstiden blevet Tale, og forsaavidt Formodningen om et Nonnekloster her alene støttes til Godset paa Hedemarken, da oplyser Øysteins Register (fol. 41), at Nonneseter i Oslo eiede betydeligt Jordegods i hiin Egn.

7. Paa Storøen i Tyrifjord paa Ringerige findes endnu store Kjælderhvælv under Hovedgaarden. Man har her gjettet paa et Kloster eller paa Thøsøens kongelige Kapel (ovenfor S. 261). Men Biskop Jens Nilssøn fortæller i sine Visitats-Optegnelser (p. kgl. Bibl. i Kbhvn.), at han 25de Januar 1591 reiste fra Hole „til Øen, der som Bispen i Hammer havde i gamle Dage sin Vaaning; en skjøn muret Gaard staar endnu til Syne“. Her har saaledes været Hammers Biskops Avlsgaard paa Ringerige, hvor han under Visitatsen i disse Egne opholdt sig, og maaske har han her underholdt et Hospits, i Lighed med Nidaros Erkebiskop paa fine Avlsgaarde (ovenf S. 74).

8. Steenhuset paa Grans Prestegaard paa Hadeland, den eneste fuldstændige Bygning fra Oldtiden, som end staar tilbage, hvorom man ingen skriftlig Efterretning har[17], er mærkeligt nok aldrig blevet opført som en Klosterbolig, skjønt den i flere Henseender kunde vække Formodning derom. Man har her en Steenbygning med 5 Fod tykke Mure, 45,7 Fod lang og 23,8 Fod bred, bestaaende af 3 Stokverk, hvoraf Kjælderen ligger 8 høie Trappetrin under Jorden, og bestaar af to ved en Dør forbundne Rum med hvælvet Loft samt Skorsteen i det indre Aflukke. Andet Stokverk, der ligeledes danner to Rum, samt har Skorsteen, ligger kun faa Trin over Jorden; Indgangsdøren har Buehvælv. Ovenpaa, ligeledes med Indgang fra det Frie, og uden Tvivl, da Huset benyttedes, forsynet med en udvendig Svalgang med Trætrappe, er et stort Værelse med 3 Vinduer, mod Syd, Vest og Øst, og en uhyre Skorsteen. Saavel Beliggenheden, netop hvor Veiene fra Hakedalen og Ringerige støde sammen, som Husets Anordning synes her ganske at tale for et Klosterhospits, hvis Kjælderhvælv har været bestemt til Fødevarernes Bevaring, underste Vaaning til Bolig for den ved Stiftelsen ansatte Munk eller Prest og hans Tjenere, samt Salen ovenpaa til Gjæstestue. Herfor være det ikke negtet, at Bygningen kan have været Hadelands Gildestue, eller en for Biskoppen opført Bolig, hvor tillige Prestemøder kunne være holdte. Navnet „Konventhuus“, som det i flere Menneskealdre har baaret, tillader flere Forklaringer. Iøvrigt sætter Sagnet denne mærkelige Bygning i Forbindelse med den anden Mærkelighed ved Gran, nemlig to Kirker af forskjellig Alder og Bygningsmaade paa den samme Kirkegaard[18].

8. At det saakaldte Alfstad Kloster og Hospital paa Thoten, en liden Dagsreise (noget over 3 Mile nordostlig) fra Gran, har været et Hospitium, er utvivlsomt. Det laa netop hvor Kjølveien fra Hadeland forenes med Hovedveien fra Eidsvold, følgelig særdeles passende. Iblandt det Gods, som Bergs Præbende i Halvardskirken i Oslo eiede, forekommer „spitalen i Ælvastaða sókn á Þótne[19], og det er (ovenf. S. 75) paaviist, at det var Oslos og ikke Hammers Kapittel, som det maatte være af Vigtighed at holde et Hospits søndenfor Hammer vedlige paa Veien fra Oslo til Bergen og Nidaros. Sagn om Hospits eller Hospital kjendes ikke, og det er rimeligt, at Mørchs og min Kundskab derom skriver sig fra samme Kilde, „den røde Bog.“

9. Mørch nævner St. Olai Kloster paa Hofvin paa Helgøen 1190, hvilket aabenbart er urigtigt. Derimod er det rimeligt nok, at der paa Helgøen (insula sancta, eyin helga), ikke fuldt Miil Vandvei i V. for Hammers Biskopsstad, ved Hovedgaarden Hofvin (nu Hovinsholm), har ligget et Hospits, i Vandleden midt imellem Lillehammer, hvor Mjøsen begynder, og Minde, hvor den ender, nogle Mile fra begge. Iøvrigt er der paa Øen Sagn om et hedensk Tempel, hvilket baade Øens og Hovedgaardens Navn bestyrker, og Schøning beretter, at der paa Hovinsholm har staaet et Kapel der, hvor Hovedbygningen i hans Tid var, samt at et Jorde østenfor Gaarden derefter kaldes Kapel-Støen.

10. I Gudbrandsdalen omtales Klostre paa Grytting og Rolstad i Fron, og af Schøning ligesaa ved Hjerdkin paa Dovre. Om de to første beretter Hjorthøy, der i 9 Aar var Sogneprest paa Stedet at der paa Grytting stod et Munkekloster, „som for faa Aar siden (han skrev 1781) er nedrevet. Samme bestod af 12 Senge i Væggen, og intet andet Vindue, end et udhugget Kors i Væggen for hver Seng, hvorigjennem Dagens Lys kom i Værelset“. Og om Nabogaarden Rolstad skriver han: „Her har staaet en Kirke i de katholske Tider, og findes endnu en gammel Munkebolig bestaaende af 6 Sengerum“[20]. Vi have her en mærkelig Oplysning om Herbergernes Indretning hos os i Middelalderen; thi Herberget maa disse Bygninger have været, den ene maaske for Mænd, den anden for Kvinder. Men om de have været verdslige sálustofor, hvorom Lovene tale, eller geistlige Hospitier, lader sig ei afgjøre, uagtet Kirken ved dem taler for den sidste Mening – Ved det ældgamle Skydsskifte Hjerdkin paa Dovre fandt Schøning i 1773 Tomter af en Steenbygning, som han antog for et Kloster[21]. Men det er uden Tvivl Levning enten af en af de Herberger (sálustofor), som Kong Eystein I her anlagde (ovenf. S. 22), eller maaske af ei Kapel ved samme, altsaa atter et Hospits, hvis det har staaet under geistligt Tilsyn; et Kloster i egentlig Forstand paa Dovrefjeld lader sig ikke tænke, og allermindst tænke uomtalt i samtlige Oldskrifter.

  1. ↑ Det omtales nemlig aldeles ikke i de oftnævnte af G. Stephens udgivne „Brottstycken“.
  2. ↑ Original i danske Geheimearchiv.
  3. ↑ Christen Krog, Stamfader for den uadelige Æt Krog, skal have været Munk i Hammer, forlod ved Reformationen sit Kloster, studerede i Kjøbenhavn under Palladius og blev første Lector theologiæ samt Kannik i Oslo. Gjessings Jubellærere. I. 384 Tab.
  4. ↑ Budstikken II. 787.
  5. ↑ J. Chr. Berg i Thaarups Magaz. II. 254.
  6. ↑ Trykt i Suhms Danm. Hist. X. 1027.
  7. ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 46. No. 6. Biskoppen giver heri en Tønde Tjære til Olafs-Klostret, uden Angivelse af Sted. Men da han andensteds i Testamentet nævner Olafs-Klostret i Bergen ved sit Lokalnavn, maa det førstnævnte efter al Rimelighed søges i hans egen Biskopsstad.
  8. ↑ Det i 1ste Udg. S. 606–607 omtalte Barfodbrødre-Kloster er ifølge selve Brevet, rettelig læst, som jeg formodede, det Bergenske.
  9. ↑ Kraft Norges Beskrivelse IV. 6. (2den udg. IV. 3.) og Munthe (i Aalls Snorre II. 13) have baade Olafs- og Peters-Klostre.
  10. ↑ Optegnelse i danske Geheimearchiv om „Nogle Artikler paa Stavanger Stifts Vegne at give K. Maj. tilkjende“.
  11. ↑ Krafts Norges Beskrivelse 2den Udg. III. 351.
  12. ↑ Krafts Norges Beskrivelse 2den Udg. III. 317.
  13. ↑ Sammesteds III. 188.
  14. ↑ Efter velvillig Meddelelse fra Hr Sogneprest C. Münster. Den nye Matrikul har den sidste Udledning.
  15. ↑ Af J. Chr. Berg i Thaarups Magazin. II. 254. Ifølge Hr. N. Nicolaysens Meddelelse er Formodningen om et Nonnekloster her først fremsat af Schøning i hans Reise, der ogsaa alene støtter sig til Godsets Tilværelse paa Hedemarken. Han oplyser, at i 1600 var en Raadmand i Oslo Forvalter derover, hvilket fremdeles styrker min Mening, at dermed menes Oslo Nonneseters Gods.
  16. ↑ Munthe i Aalls Snorre II. 170. Ifølge Meddelelse fra Forf. skal dette Kloster omtales i et Haandskr. over Vangs Prestegjeld og Hammer By, som han havde seet hos afdøde Prof. Lundh. Dette maa da været forskjelligt fra den hos Thaarup af Berg og i Budstikken af Lundh selv trykte Hammers Beskrivelse, hvori Nonneklostret ei nævnes. Kraft har det i 1ste Udg. I. 653, men har udeladt det i den 2den, I. 359.
  17. ↑ En af Sognepresterne vedligeholdt Indskrift paa den nordre ydre Væg angiver Bygningen for et „Conventhuus“, men man kjender ikke Hjemmelen for denne, desuden meget ubestemte Benævnelse.
  18. ↑ Grundrids og Tversnit af dette Steenhuus findes i Aarsberetn. f. 1855 fra Foreningen til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring. I en Indberetning om Oldsagn af 1743 (Kallske Saml. No. 202 p. kgl. Bibl. i Kbhvn.) fortælles Sagnet om at de to Kirker og Steenhuset ere byggede af 3 Søstre, samt tilføies, at dette sidste „siden er gjort og holdt for Herremak.“
  19. ↑ Øyst. Regist. fol. 129. b, Ved Alfstad stod nemlig, skjønt tæt ved Hofs Hovedkirke, lige til ud i det 17de Aarhundrede en Stavekirke, hvis Træverk efter Sagnet Sognepresten til Thoten Hr. Karl Skone kjørte hjem til sig, og benyttede til Ved. Men da han første Gang varmede sig derved, paakom ham en isnende Kulde som siden aldrig forlod ham, uagtet han ved Prestegaarden byggede sig et eget Huus, Karlsborg, hvor han Dag og Nat, Vinter og Sommer fyrede paa, ut ajunt, tilføier den forsigtige Referent i Hadelands Provsties Kaldsbog. Efter denne Kirke har altsaa Alfstad Sogn Navn. Paa Gaarden vises endnu Kirkens Altar og Nøgle, men Gaarden er mærkeligst ved sin Runesteen, der dog skal være flyttet did fra Ringerige, et Sagn, som Steenarten og Indskriften synes at bestyrke.
  20. ↑ Hjorthøys Beskrivelse over Gudbrandsdalens Provsti II. 94. 100. Kirken stod øde 50 Aar efter Reformationen, et Vidnesbyrd om, at den neppe har været Sognekirke, hvortil den desuden laa Hovedkirken paa Listad for nær. Schøning var paa disse Gaarde i 1775, og beretter derom i sin Reise, at der paa Rolstad tilforn har staaet en Kirke og „et Slags“ Kloster, og paa Grytting noget lignende. Her stod endda den Bygning som skulde været Kloster, 3 Stokverk høi, men til Nedfalds. Den havde Svalgange oventil og nedentil, og derfra Indgang til Værelserne i en lang Række. Dørene vare runde oventil med udskaaret Arbeide. I øverste Stokverk var endnu et Værelse med 3 Senge ved hinanden paa den ene Væg, gjorte af grove Planker og plumt Arbeide uden Stolper. Bygningen var temmelig lang, og kan have rummet en Snees Lemmer eller flere. Om Bygningen paa Rolstad giver han ei nærmere Oplysning.
  21. ↑ Budstikken II. 564.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=De_norske_Klostres_Historie_i_Middelalderen/4/3&oldid=222463»