Norske Bygdesagn

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Utgitt av Ludvig DaaeJ. W. Cappelens Forlag (Første Samlings. iii-viii).
Forord til 1ste Udgave.

Idet jeg med andre Arbeider for Øie gjennemgik Haandskrifter, gamle Bøger, Aviser o. s. v., stødte jeg, og det stundom der, hvor jeg mindst skulde ventet det, paa Traditioner og anekdotmæssige Fortællinger, der forekom mig at indeholde et Glimt, om end tidt et flygtigt og ubetydeligt, af et forsvundet Bygdeliv eller at kaste et Streiflys over fremfarne Almueslægters Vilkaar og Tænkemaade. Efterhaanden fik jeg Lyst til at samle hvad jeg havde fundet. Jeg tilføiede da hertil Et og Andet, jeg erindrede fra min egen Hjembygd, samt til Slutning ogsaa en Afhandling over et Emne, som staar i nær Forbindelse med vore Folkesagns gradvise Uddøen i det sidste Aarhundrede.

En Hovedhensigt med at offentliggjøre en Samling, som sagtens vil forekomme Flere fattig nok, har været Haabet om, at maaske en Enkelt af dem, der endnu maatte være i Besiddelse af hidtil ukjendte Traditioner fra vore Bygder, om han fik Bogen i Hænde, kunde bevæges til at optegne og paa en eller anden Maade at meddele dem. Hvad der maatte blive indsendt til mig, vil i ethvert Tilfælde paa Universitets-Bibliotheket finde et sikkert Opbevaringssted og sent eller tidligt blive benyttet i Literaturen.

Hr. P. Fylling har tilladt mig at benytte de af ham i Bladet „Møringen“ for 1869–1870 meddelte Folkesagn fra Søndmøre i den Udstrækning, jeg maatte ønske, og endel af disse ere ogsaa i forkortet Bearbeidelse gaaede over i min Samling.

Christiania den 23de November 1870.

L. Daae.

Forord til 2den Udgave.

Første Udgave af denne Samling er nu udsolgt, og jeg har saaledes fundet Leilighed til at udgive den i en ny, forøget og, som jeg tør haabe, forbedret Skikkelse. Foruden mine egne fortsatte Iagttagelser og Optegnelser har jeg ved denne ogsaa kunnet benytte Meddelelser af flere Andre, der velvilligen ere blevne mig tilstillede, og hvem jeg derfor yder min Tak. Særlig skylder jeg med Erkjendtlighed at nævne Cand. philos. og Assistent ved Rigsarchivet O. A. Øverland, der med største Forekommenhed har stillet fine betydelige Samlinger af nordenfjeldske Sagn til min Raadighed.

Da de bekjendte Uaar 1740–1743 oftere nævnes i flere af de i denne Samling meddelte Sagn, har jeg her til Slutning leveret en Oversigt over disse i en særskilt Afhandling.

Christiania den 10de November 1881.

L. Daae.
Indhold.
Side.
Røldals Kirke 1.
St. Thomas-Kirken paa Filefjeld 10.
Fidje Kapel 15.
Flogstad Kirke 16.
Hæglands Kirke 17.
Neslands Kirke 18.
Eidsfjords Kirke 19.
Hofs Kapel 21.
Brune Kirke 22.
Gulsvik Kirke 22.
Tolvkjørhelleren i Siredalen 23.
Hellige Kilder 23.
Afladskræmmeren paa Hedemarken 25
Tollef Sal 26.
St. Jetmund i Vanelven 28.
Hr. Jørgen Thomassøn i Kvinesdal 29.
Hr. Herman Hanssøn 30.
En Præsts Husliv paa Reformationstiden 31.
Præstekonen i Gjerestad 34.
De ældste Præster i Lesje efter Reformationen 35.
Præster i Nes i Hallingdal 38.
Side.
Hr. Jon Mogenssøn Skanke i Indviken 40.
Bonden og Bispen 43.
Præsten paa Nesodden 44.
Den vise Hr. Søren Schive 45.
Hr. Jacob Anderssøn Mand i Lindaas 50.
Alf Pave paa Ringsaker 50.
Præstekonen i Tysnes 52.
Tordenskjolds Skibspræst 53.
Fanden i Strømmene 53.
Biskop Henning Stockfleth 55.
Almuens Præstevalg 55.
Hestekampe 58.
Almuens Gilder og Gjestebud 61.
Bustemanden 69.
Trælasthandel paa Søndmøre i gamle Dage 74.
Ole Bottolfssøn Sundve 75.
Kirsebæravlen i Hardanger 76.
Hardanger-Violinen 76.
Gerhard Treschow og Svend Hugen 78.
Store Uaar nordenfjelds 79.
Hr. Halvor og Graatopsslottet i Drangedal 80.
Finlierne 81.
Kvæner 83.
Stig Bagge 88.
Sagn fra Syvaarskrigen 92.
Olaf den Helliges Ligkiste 96.
Et Vaabenthing paa Søndmøre 1599 103.
Vonde Aasmund 104.
Svensken i Snaasen 105.
Løitnanten og Nordhordlændingerne 106.
Hr. Jacob Wisseltoft 107.
General Folkersam 109.
Side.
Vosserne og Hardangerne i Gyldenløvefeiden 110.
En svensk Anna Kolbjørnsdatter 111.
Tordenskjold og Drakenberg 112.
Norsk Adel i forrige Aarhundrede 113.
Oberst Løven 119.
Sagn om Armfeldts Indfald 119.
De svenske Krigsfanger i Lindaas 129.
Ole Hovdejord 131.
„Holste-Karerne“ 134.
Vossingen, som talte tydsk 136.
Knut Hanssøn Jaastad 137.
Mette-Elling 140.
Lærdølerne 142.
Ole Kildmyren 147.
Jørund paa Kvaalid 148.
Sellestad-Kjæmpen 149.
Asgeir Hegtved 152.
Store-Hans 153.
Oberstløitnant Hein 161.
Rømningsmænd 163.
Argehovden 164.
Søren Haarberg 167.
Ole og Aslak Jonssønner 169.
Alexander Persson, Stodderkonge paa Søndmøre 169.
Anders Høvding 174.
Elling Kjerstad 175.
Arne Bravkarl 176.
Fantegutten 179.
Snarøen 183.
Et Grændsemøde 183.
Valborg i Faret 184.
Ulvene i Ryfylke 186.
Side.
Ole Vigedal 188.
Fingubben og den danske Pige 189.
Kongehøien i Gjerdrum 191.
Christian den Sjette paa Søndmøre 192.
Lars Paalssøn Ingeset 194.
To Soldater 196.
Sille Gad 197.
Ludvig Holbergs Barndom 198.
Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok 199.
Fra Kongsberg 200.
Røros Kobberverk 206.
Meldals Kobberverk 210.
Naar lærte den norske Almue at læse indenad 213.
Uaar og Hungersnød i Norge 1740–1743 229.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.