Hopp til innhold

Norske Bygdesagn

Fra Wikikilden
Utgitt av Ludvig Daae, J. W. Cappelens Forlag,  (Første Samling, s. iviii).

Norske Bygdesagn,


samlede


af


Dr. Ludvig Daae,

Professor ved Universitetet i Christiania.




Første Samling.


Anden omarbeidede og forøgede Udgave.




Christiania.

J. W. Cappelens Forlag.


1881.



J. Chr. Gundersens Bogtrykkeri.


Forord til 1ste Udgave.

Idet jeg med andre Arbeider for Øie gjennemgik Haandskrifter, gamle Bøger, Aviser o. s. v., stødte jeg, og det stundom der, hvor jeg mindst skulde ventet det, paa Traditioner og anekdotmæssige Fortællinger, der forekom mig at indeholde et Glimt, om end tidt et flygtigt og ubetydeligt, af et forsvundet Bygdeliv eller at kaste et Streiflys over fremfarne Almueslægters Vilkaar og Tænkemaade. Efterhaanden fik jeg Lyst til at samle hvad jeg havde fundet. Jeg tilføiede da hertil Et og Andet, jeg erindrede fra min egen Hjembygd, samt til Slutning ogsaa en Afhandling over et Emne, som staar i nær Forbindelse med vore Folkesagns gradvise Uddøen i det sidste Aarhundrede.

En Hovedhensigt med at offentliggjøre en Samling, som sagtens vil forekomme Flere fattig nok, har været Haabet om, at maaske en Enkelt af dem, der endnu maatte være i Besiddelse af hidtil ukjendte Traditioner fra vore Bygder, om han fik Bogen i Hænde, kunde bevæges til at optegne og paa en eller anden Maade at meddele dem. Hvad der maatte blive indsendt til mig, vil i ethvert Tilfælde paa Universitets-Bibliotheket finde et sikkert Opbevaringssted og sent eller tidligt blive benyttet i Literaturen.

Hr. P. Fylling har tilladt mig at benytte de af ham i Bladet „Møringen“ for 1869–1870 meddelte Folkesagn fra Søndmøre i den Udstrækning, jeg maatte ønske, og endel af disse ere ogsaa i forkortet Bearbeidelse gaaede over i min Samling.

Christiania den 23de November 1870.

L. Daae.


Forord til 2den Udgave.


Første Udgave af denne Samling er nu udsolgt, og jeg har saaledes fundet Leilighed til at udgive den i en ny, forøget og, som jeg tør haabe, forbedret Skikkelse. Foruden mine egne fortsatte Iagttagelser og Optegnelser har jeg ved denne ogsaa kunnet benytte Meddelelser af flere Andre, der velvilligen ere blevne mig tilstillede, og hvem jeg derfor yder min Tak. Særlig skylder jeg med Erkjendtlighed at nævne Cand. philos. og Assistent ved Rigsarchivet O. A. Øverland, der med største Forekommenhed har stillet fine betydelige Samlinger af nordenfjeldske Sagn til min Raadighed.

Da de bekjendte Uaar 1740–1743 oftere nævnes i flere af de i denne Samling meddelte Sagn, har jeg her til Slutning leveret en Oversigt over disse i en særskilt Afhandling.

Christiania den 10de November 1881.

L. Daae.




Indhold.

Side.
Røldals Kirke1.
St. Thomas-Kirken paa Filefjeld10.
Fidje Kapel15.
Flogstad Kirke16.
Hæglands Kirke17.
Neslands Kirke18.
Eidsfjords Kirke19.
Hofs Kapel21.
Brune Kirke22.
Gulsvik Kirke22.
Tolvkjørhelleren i Siredalen23.
Hellige Kilder23.
Afladskræmmeren paa Hedemarken25
Tollef Sal26.
St. Jetmund i Vanelven28.
Hr. Jørgen Thomassøn i Kvinesdal29.
Hr. Herman Hanssøn30.
En Præsts Husliv paa Reformationstiden31.
Præstekonen i Gjerestad34.
De ældste Præster i Lesje efter Reformationen35.
Præster i Nes i Hallingdal38.

Side.
Hr. Jon Mogenssøn Skanke i Indviken40.
Bonden og Bispen43.
Præsten paa Nesodden44.
Den vise Hr. Søren Schive45.
Hr. Jacob Anderssøn Mand i Lindaas50.
Alf Pave paa Ringsaker50.
Præstekonen i Tysnes52.
Tordenskjolds Skibspræst53.
Fanden i Strømmene53.
Biskop Henning Stockfleth55.
Almuens Præstevalg55.
Hestekampe58.
Almuens Gilder og Gjestebud61.
Bustemanden69.
Trælasthandel paa Søndmøre i gamle Dage74.
Ole Bottolfssøn Sundve75.
Kirsebæravlen i Hardanger76.
Hardanger-Violinen76.
Gerhard Treschow og Svend Hugen78.
Store Uaar nordenfjelds79.
Hr. Halvor og Graatopsslottet i Drangedal80.
Finlierne81.
Kvæner83.
Stig Bagge88.
Sagn fra Syvaarskrigen92.
Olaf den Helliges Ligkiste96.
Et Vaabenthing paa Søndmøre 1599103.
Vonde Aasmund104.
Svensken i Snaasen105.
Løitnanten og Nordhordlændingerne106.
Hr. Jacob Wisseltoft107.
General Folkersam109.

Side.
Vosserne og Hardangerne i Gyldenløvefeiden110.
En svensk Anna Kolbjørnsdatter111.
Tordenskjold og Drakenberg112.
Norsk Adel i forrige Aarhundrede113.
Oberst Løven119.
Sagn om Armfeldts Indfald119.
De svenske Krigsfanger i Lindaas129.
Ole Hovdejord131.
„Holste-Karerne“134.
Vossingen, som talte tydsk136.
Knut Hanssøn Jaastad137.
Mette-Elling140.
Lærdølerne142.
Ole Kildmyren147.
Jørund paa Kvaalid148.
Sellestad-Kjæmpen149.
Asgeir Hegtved152.
Store-Hans153.
Oberstløitnant Hein161.
Rømningsmænd163.
Argehovden164.
Søren Haarberg167.
Ole og Aslak Jonssønner169.
Alexander Persson, Stodderkonge paa Søndmøre169.
Anders Høvding174.
Elling Kjerstad175.
Arve Bravkarl176.
Fantegutten179.
Snarøen183.
Et Grændsemøde183.
Valborg i Faret184.
Ulvene i Ryfylke186.

Side.
Ole Vigedal188.
Fingubben og den danske Pige189.
Kongehøien i Gjerdrum191.
Christian den Sjette paa Søndmøre192.
Lars Paalssøn Ingeset194.
To Soldater196.
Sille Gad197.
Ludvig Holbergs Barndom198.
Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok199.
Fra Kongsberg200.
Røros Kobberverk206.
Meldals Kobberverk210.
Naar lærte den norske Almue at læse indenad213.
Uaar og Hungersnød i Norge 1740–1743229.
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.