Norske Bygdesagn
Idet jeg med andre Arbeider for Øie gjennemgik Haandskrifter, gamle Bøger, Aviser o. s. v., stødte jeg, og det stundom der, hvor jeg mindst skulde ventet det, paa Traditioner og anekdotmæssige Fortællinger, der forekom mig at indeholde et Glimt, om end tidt et flygtigt og ubetydeligt, af et forsvundet Bygdeliv eller at kaste et Streiflys over fremfarne Almueslægters Vilkaar og Tænkemaade. Efterhaanden fik jeg Lyst til at samle hvad jeg havde fundet. Jeg tilføiede da hertil Et og Andet, jeg erindrede fra min egen Hjembygd, samt til Slutning ogsaa en Afhandling over et Emne, som staar i nær Forbindelse med vore Folkesagns gradvise Uddøen i det sidste Aarhundrede.
En Hovedhensigt med at offentliggjøre en Samling, som sagtens vil forekomme Flere fattig nok, har været Haabet om, at maaske en Enkelt af dem, der endnu maatte være i Besiddelse af hidtil ukjendte Traditioner fra vore Bygder, om han fik Bogen i Hænde, kunde bevæges til at optegne og paa en eller anden Maade at meddele dem. Hvad der maatte blive indsendt til mig, vil i ethvert Tilfælde paa Universitets-Bibliotheket finde et sikkert Opbevaringssted og sent eller tidligt blive benyttet i Literaturen.
Hr. P. Fylling har tilladt mig at benytte de af ham i Bladet „Møringen“ for 1869–1870 meddelte Folkesagn fra Søndmøre i den Udstrækning, jeg maatte ønske, og endel af disse ere ogsaa i forkortet Bearbeidelse gaaede over i min Samling.
- Christiania den 23de November 1870.
L. Daae.
Første Udgave af denne Samling er nu udsolgt, og jeg har saaledes fundet Leilighed til at udgive den i en ny, forøget og, som jeg tør haabe, forbedret Skikkelse. Foruden mine egne fortsatte Iagttagelser og Optegnelser har jeg ved denne ogsaa kunnet benytte Meddelelser af flere Andre, der velvilligen ere blevne mig tilstillede, og hvem jeg derfor yder min Tak. Særlig skylder jeg med Erkjendtlighed at nævne Cand. philos. og Assistent ved Rigsarchivet O. A. Øverland, der med største Forekommenhed har stillet fine betydelige Samlinger af nordenfjeldske Sagn til min Raadighed.
Da de bekjendte Uaar 1740–1743 oftere nævnes i flere af de i denne Samling meddelte Sagn, har jeg her til Slutning leveret en Oversigt over disse i en særskilt Afhandling.
- Christiania den 10de November 1881.
L. Daae.
Side. | |
Vosserne og Hardangerne i Gyldenløvefeiden | 110. |
En svensk Anna Kolbjørnsdatter | 111. |
Tordenskjold og Drakenberg | 112. |
Norsk Adel i forrige Aarhundrede | 113. |
Oberst Løven | 119. |
Sagn om Armfeldts Indfald | 119. |
De svenske Krigsfanger i Lindaas | 129. |
Ole Hovdejord | 131. |
„Holste-Karerne“ | 134. |
Vossingen, som talte tydsk | 136. |
Knut Hanssøn Jaastad | 137. |
Mette-Elling | 140. |
Lærdølerne | 142. |
Ole Kildmyren | 147. |
Jørund paa Kvaalid | 148. |
Sellestad-Kjæmpen | 149. |
Asgeir Hegtved | 152. |
Store-Hans | 153. |
Oberstløitnant Hein | 161. |
Rømningsmænd | 163. |
Argehovden | 164. |
Søren Haarberg | 167. |
Ole og Aslak Jonssønner | 169. |
Alexander Persson, Stodderkonge paa Søndmøre | 169. |
Anders Høvding | 174. |
Elling Kjerstad | 175. |
Arve Bravkarl | 176. |
Fantegutten | 179. |
Snarøen | 183. |
Et Grændsemøde | 183. |
Valborg i Faret | 184. |
Ulvene i Ryfylke | 186. |
Side. | |
Ole Vigedal | 188. |
Fingubben og den danske Pige | 189. |
Kongehøien i Gjerdrum | 191. |
Christian den Sjette paa Søndmøre | 192. |
Lars Paalssøn Ingeset | 194. |
To Soldater | 196. |
Sille Gad | 197. |
Ludvig Holbergs Barndom | 198. |
Oprindelsen til Adelsnavnet Benkestok | 199. |
Fra Kongsberg | 200. |
Røros Kobberverk | 206. |
Meldals Kobberverk | 210. |
Naar lærte den norske Almue at læse indenad | 213. |
Uaar og Hungersnød i Norge 1740–1743 | 229. |
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |