Anders Høvding
I Aarene 1741–1743 hjemsøgtes hele Norge af Misvæxt, Hungersnød og smitsomme Sygdomme. En Mængde Mennesker forlod i disse Tider Hus og Hjem og gav sig ud paa Fantestien. Der dannede sig hele Bander af dristige Tyve. Paa den afsidesliggende Gaard Vehus i Gjerestad tjente i disse trange Tider en Gut, som blev vred paa sin Madmoder, fordi han fik for lidet Mad, og truede med Hevn. Han opsøgte da den saakaldte Anders Høvding, som flakkede om i Bygderne med Hest og Følge, og enedes med ham om at plyndre Vehus ved Nattetid. En Søndags Aften kort efter kom der en Mand ind paa Vehus og bad om Hus og fik det. Om Natten „gik han ud til Døre“ og kom saa ind igjen med to andre Karle. Disse truede nu Manden i Huset og hans Kone til at ligge stille i Sengen, medens de tog, hvad de fandt for godt, og bad dem tilsidst, før de gik, at sanke paanyt, saa skulde de igjen besøge dem. Manden turde nu ikke længer bo paa Vehus, men flyttede derfra, og Gaarden var en lang Tid ubeboet. Anders Høvding kom i Arrest paa Bragernes, men reddede sig ved at springe over Tagene. Men tilsidst blev han greben paany og hængt vesterpaa.
John Aas, Gjerrestad Præstegjeld og Præster. Risør 1869. 8. S. 127. Om Uaar og Hungersnød 1741–1743 se Forhandlinger i Videnskabsselskabet i Christiania 1868, S. 230 flg. (af L. Daae)
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |