Ole Hovdejord
Paa Gaarden Tinne i Hiterdal opbevaredes længe en Jernhaand, som af Sorenskriver Schwach indsendtes til Universitetet. Herom fortælles saaledes:
For et Par hundrede Aar siden eller mere kom en Gudbrandsdøl Ole Olsen til Hiterdal i Thelemarken som Arbeidsmand. Paa Gaarden Nordre Sæm byggede han en Stue for Eierinden, en Enke Helga. Hun syntes godt om ham, og da han skulde reise, lagde hun sin Stabursnøgle i hans Nisteskræppe. Da han paa Meheien skulde aabne Skræppen, fandt han Nøglen, som han strax gjenkjendte, og da han forstod, at Helge maatte have havt sine Hensigter hermed, vendte han om, og hun tilstod ham da, at det stod til ham, om han vilde blive Mand paa Gaarden. De bleve da gifte og fik en Søn Ole, der blev Lensmand og boede paa Gaarden Hovdejord.
Efterat den lange Ufred med Sverige var endt (1720), indkvarteredes Soldater rundt om paa Landet. Ogsaa Hiterdal fik sin Part, og Exercerpladsen var strax nordfor Hovedkirken paa Ryenjordet. Men Officiererne opførte sig saa overmodigt og uforskammet i sine Kvarterer, at Bønderne forbitredes. Lensmanden, Ole Olsen, den yngre, forsøgte da først med det Gode at faa Ende paa dette, men Officiererne brød sig ikke om, hvad han sagde. Ole besluttede da at bruge Magt. Han samlede Bønderne og lod dem væbne sig med de Vaaben, de havde, og gik afsted med dem til Exercerpladsen. Nu bleve Officiererne bange, thi de vidste, at de ikke kunde stole paa sine Soldater, om det skulde blive Alvor. De bleve da enige med Ole Hovdejord om, at han skulde mødes med dem paa Ryen for at gjøre Forlig. Bønderne gik da fra hverandre. Men da Ole kom til bestemt Tid, laa der Pistoler og dragne Sabler paa Bordet. Kaptein Nägler slog til Lensmanden med en Sabel, og mens Ole forsøgte at værge sig med en Stol, gav han ham et Hug over den venstre Arm, saa at Haanden faldt paa Gulvet. Den kastede da Kapteinen ud af Vinduet med de Ord: „Der har du Labben din!“
Ole løb saa hurtig, han kunde, hen til en Smedie, som stod i Nærheden, og stak sin Arm lige ned i den gloende Esse for ikke at forbløde sig. Da han var bleven helbredet, lod han sig gjøre en Haand af rent Sølv til Stads og en anden til dagligt Brug af tykt Jernblik. Den sidste er det, som endnu er til. Om Vaaren 1723 reiste han til Kjøbenhavn for selv at tale med Frederik den Fjerde. Kongen havde hørt ham nævne før og sagde til ham: „Er du Blodhunden Ole Hovdejord, som gjør Opstand i Spidsen for Bønderne i Norge?“ Da tog Lensmanden sin Sølvhaand af, rakte Armstumpen mod Kongen og svarede uforfærdet: „Se, saaledes behandle dine Krigsfolk under Freden dine stakkels Bønder i Norge.“ „Gud bevare os!“ raabte Kongen og veg forfærdet tilbage. Da nu Lensmanden ved Dokumenter, som han havde taget med sig, beviste, at han havde Ret, spurgte Kongen ham, hvilken Straf han forlangte over Ugjerningsmanden: „Ingen anden,“ svarede Ole, „end at han bortflyttes fra min Bygd.“ Dette skede da. Ole døde 1765 paa Tinne.
Her er væsentlig fulgt Schwachs „Thelemarkiske Optegnelser“ i Bratsbergs Amtstidende samt Hiterdals Beskrivelse af Chr. Glückstad, Chra. 1878, S. 43 flg. Begivenheden omtales allerede i S. H. Løvenskiolds Beskrivelse over Bratsberg Amt, Chra. 1784, S. 53–54, hvor det heder: „Thelebønderne har altid været et haardt Folk, og hvad der tildrog sig mellem Kaptein Negler og Lensmand Ole Hovdejord for nogle og fyrgetyve Aar siden, vidner endnu derom. Der var imellem disse mange Tvistigheder. Tilsidst gjorde denne Lensmand Krigsmanden saa fortørnet, at han skjød ham noget løst Krud i Øinene og derefter afhug ham Haanden.“ Løvenskiold sætter altsaa Begivenheden et Snes Aar senere ned i Tiden og antyder, at Lensmanden maaske ikke i den Grad har været sagesløs Mand, som han senere er bleven i Sagnet. Man ved ogsaa at fortælle om ham, at han lod sin Svigerfader Thor Tinne dræbe for strax at faa Gaarden og lod en anden Odelsmand rydde afveien, for at hans Søn Ellef kunde faa den. Skifteprotokollen over Oles betydelige Efterladenskab findes i Rigsarchivet.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |