De svenske Krigsfanger i Lindaas
I Aaret 1700 indførtes i Danmark og Norge den forbedrede (gregorianske) Tidsregning istedenfor den gamle (julianske). Dette afstedkom nogen Forvirring hos Almuen, da man i hint Aars Almanak sprang fra 18de Februar lige til 1ste Marts, og især mente Mange, at man herefter ikke fik Høitider og Festdage paa den rette Tid. I Sverige indførtes denne Forandring først i 1751. Herom har Præsten Angell i Lindaas optegnet Følgende:
„Endel gamle Bønder, især længst inde i Fjordene, helligholde ikke vor Julehøitid, endskjønt de vel søge Kirken, men saasnart de komme hjem, drive de et eller andet Husarbeide. Men den tolvte Dag fra vor første Juledag begynder deres Julehøitid, til hvilken Tid de brygge, bage o. s. v., og, iførte deres bedste Klæder, helligholde efter deres Maade tre Dage; efter den Tid begynder da og deres Aarsregning. Disse holde sig altsaa den gamle Stil og Tid efterrettelig og vil ei vide af den gjorte Forandring. Som Bonden selv har sagt mig, have de Svenske, som i Krigens Tid 1718 laa her fangne og adspredte i Landet, bragt Almuen til dette, forestillende dem, at Kongen af Danmark havde forandret sin Religion, var ei mere en Lutheran, havde ei mere den samme Tro og Religion tilfælles med de Svenske; det kunde de noksom se deraf, at Julehøitiden ei mere stemmede overens med deres. De høitideligholdt den da her med Bonden efter svensk Regning. Dette har da siden den Tid som en Troesartikel fæstet sig hos dem, og mange Enfoldige have endnu Tvivl om vor Religions Sandhed og Renhed, menende, den er, som Julen, forandret, altsaa ei ved vist, hvad de vil tro.“
Om Almuens seige overtroiske Vedhængen ved den gamle Kalenders Festdage som helligere end den nye Kalenders, har man flere interessante Vidnesbyrd. Vi have ovenfor seet et saadant i Stykket om Sankthansnatten i Røldals Kirke. Endnu mærkeligere er dog, hvad E. H. Holtermann, dengang residerende Kapellan til Lindaas, har meddelt i sit Skrift: „Har en Guds Engel viist sig for Bondepigen Erika Larsdatter Bogen? En Undersøgelse i Anledning af L. K. Ejdes Fremstilling af bemeldte Piges „mærkelige Tildragelse“ m. V.“ (Bergen 1852, 24 S. 8). Man vil her ikke alene finde omtalt den vedblivende private Helligholdelse af de Festdage, som afskaffedes af Kong Christian VII., men tillige følgende Oplysning:
„Der findes især i det indre af Sandnes Sogn endnu ikke saa faa, som tro, at t. Ex. den gamle Juledag, det er tolvte Dagen i Julen eller 5te Januar, er helligere og vigtigere end den nye, og som paa den afholde sig fra Arbeide og synge de Psalmer og læse den Prædiken, som høre til vor Juledag. – – Det uoplyste Folk troede, at der var begaaet en særdeles ugudelig Gjerning ved at afskaffe de rette Festdage. Man vedblev derfor ved Siden af de nye, paa hvilke Gudstjeneste afholdes i Kirken, ogsaa at feire de gamle Dage, og denne besynderlige Sædvane har mærkelig nok gjennem muntlig Fortælling vedligeholdt sig, saavidt jeg har hørt, i en stor Del af Bergens Stift.“
Th. v. W. Angells Beskr. af Lindaas. (Mskpt. paa Univ.-Bibl. i Chra. 467. 4.).
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |