Store Uaar nordenfjelds

Fra Wikikilden
Utgitt av Ludvig DaaeJ. W. Cappelens Forlag (Første Samlings. 79-80).

„I 1591 var der i Norge, særdeles nordenfjelds, saa stor Hunger og derpaa følgende Mandedød, at der mellem Throndhjem og Dovrefjeld kun røg af 3 Skorstene, hvorfor det Aar blev kaldet det store sorte Aar. I 1601 var en svær Dyrtid og stor Hunger i Norge, da baade Hø og Korn blev opædt af Mus og Lemæn og det Overblevne ført bort, saa at en Skjeppe Byg kostede det Aar 4 Rdlr., og alene i Opdal døde 80 Mennesker af Hunger. Dette Aar blev til en Erindring kaldet det store Dyreaar.“

Optegnelser af den samtidige Sognepræst i Opdal, Hr. Morten Bjørnsen.

„1695 blev et Uaar, thi Natten til 20de August frøs Kornet overalt nordenfjelds og tildels søndenfjelds. Hvad som den Nat ikke ødelagdes, frøs bort Nætterne til 4de, 5te og 6te Septbr. Veiret var om Høsten haardt og stormende, hvilket voldte megen Skade tilsøs, og af det fordærvede Korn fik Mange Blegsot og døde. Fra Søndmøre maatte man reise til Ryfylke for at kjøbe Sædekorn og sætte sit Jordegods i Pant der. Og ved man ellers, at alt Korn i Søndmøres Dale har af det Rysylkeske sin Oprindelse. Uagtet det i senere Uaar har staaet Fare for at gaa ud, er det dog paa nogle Gaarde blevet i Behold og derfra igjen udbredt.“ Efter Uaarene 1740–1742 var i Voldens Præstegjeld Gaarden Eidem den eneste, hvor det Ryfylkeske Korn endnu var tilbage, men derfra udbredtes det strax igjen i Egnen. Aaret 1695 blev kaldet det store Frostaar.

Det norske Landboblad, udg. af S. Aarflot. 1812, No. 9–10.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.