Sille Gad
Som bekjendt har Holberg ofte i sine Verker benyttet virkelige, ja tildels dengang endnu levende Personers Navne, som Nils Klim, Abelin, Paul Rytter o. s. v. med stor Frihed. Jeg anser det ogsaa høist sandsynligt, at han med den lærde Zille Hansdatter, „som kunde explicere den mørkeste latinske Bog“ o. s. v., og hvem han lægger sin Gynaicologia eller Forsvarsskrift for Qvinde-Kiønnet“ i Munden, har tænkt paa en virkelig Person. Han har nemlig utvivlsomt ment en Pige fra sin egen Fødeby, som han ganske vist selv har kjendt eller dog seet, Sille Gad, Datter af en Auditør i Bergen. Om hendes store Lærdom i de gamle Sprog kan henvises til Thuras Gynaec. Dan. Literat. p. 63 og Schønaus lærde Fruentimmer, S. 663 flg. Af nogle af hendes elegante latinske Vers, som findes i Haandskrist i den „Bøllingske“ Brevsamling paa det store kgl. Bibl. i Kbhvn., ser man, at hun ca. 1707 var i Kjøbenhavn som dømt eller tiltalt paa Livet for en grov Forbrydelse, den hun dog ikke selv nævner. Nedenstaaende Optegnelse (meddelt Erik Pontoppidan af en Præst i Tysnes ca. 1751) vil imidlertid oplyse, hvori hun havde gjort sig skyldig.
„Hr. Abraham Berg, Provst paa Tysnes, hans Datter-Datter var den i de Tider bekjendte Sille Gad, hvilken myrdede sit Foster, som hun længe skjulte iblandt sine Bøger. Men endskjønt samme Gjerning siden blev aabenbaret og hun derfor aktioneret, blev hun dog i Henseende til sin Erfarenhed i det græske og ebraiske Sprog benaadet paa Livet.“
Chra. Univ. Bibl. Manuskr. fol. 337. Norsk historisk Tidsskrift, II. S. 266–267 og Torfæana p. 149. hvor Torfæus omtaler hendes Forbrydelse i et Brev til Otto Sperling af 7de August 1705 saaledes: „Magna laborat egestate docta illa, quae Bergis vixit, Sylla Gat, partum enixa, vivum an mortuum ambigitur, nec causae exitum adhuc scimus, egregie docta albo castimonii turpiter excidit.“
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |