Tolvkjørhelleren i Siredalen
Høit oppe i Siredalen „paa det vilde og øde Fjeld og Udørken“ skal engang have været fem Bondegaarde. De havde ikke Raad til at holde Præst og heller ikke til at bygge Kirke, fordi der ikke var Tømmer. De valgte da en stor Hule eller Heller, der kan rumme hundrede Mennesker, til Kirke og kom der sammen for at bede. Udenfor begravede de sine Døde. Biskoppen af Stavanger fik tolv Kjør for at indvie Helleren, og deraf fik den sit Navn. Alle Bønderne paa disse fem Gaarde døde ud i den store Mandedød. Ogsaa denne Hule maa have staaet i Ry for sin Hellighed i de omliggende Bygder, thi i Sætersdalen gaar det Sagn, at to ældgamle Dørplanker med høist mærkelige Udskjæringer fra Valle Kirke oprindelig skulle have været „kraatede“ til Prydelse for Tolvkjørhelleren af to Piger, og at de engang skulle have staaet i Helleren.
Peder Claussøns Norges Beskr. Kbhvn. 1632, S. 59. (Saml. Skr. S. 315). N. Nicolaysens Norske Fornlevninger, S. 259 og 779. Aarsberetn. fra Foren. til N. Fortidsmindesm. Bev. for 1867, S. 96–97. Dørplankerne, der forestille mythiske Sagn (Sigurd Fafnesbanes Historie), ere afbildede i Skill.-Mag. for 4de Febr. 1865.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |