Løitnanten og Nordhordlændingerne
Det hændte sig, at nogle af de nordhordske Bondedrenge af opskikkede Officierer engang skulde mønstres og undervises paa Krigsmaner. Løitnanten uddrog sin Kaarde og skulde lære Bondedrengene at fegte, og de fik Befaling at gjøre efter med Baandstager, hvad han viste dem. Men mellem Gutterne var en, „som ikke var vel vant til saadan Krumspring og Venden og havde ei heller vel Lyst dertil.“ „Han tager til sin Bannestage og slaar mig Lutenanten over Halsen, dermed sigendes: „Du læra meg inkje ret fikta; so lærde Far min meg fikta,“ kastede saa Stagen og løb sin Vei. Lutenanten behagede ikke vel saadanne Disciple, tog sine Medbrødre med sig og drog ad Byen igjen og kom ikke igjen at mønstre Hordedrenge oftere.
Christen Jensen: Den norske Dictionarium eller Glosebog. Kbhvn 1646. S. 52–53.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |