Argehovden
Mjøsvandet i Øvre Thelemarken strækker sig langt ind mellem Fjeldene og danner mange Bugter og Kiler til begge Sider. Langs med Vandet er der store Moer og Birkeskove; i fordums Tid har der ogsaa været Furuskov, thi endnu findes fuldt af Rødder i Moerne. I gamle Dage har der ogsaa været Jernverksdrift og Smeltehytter ved Mjøsstranden, og en frisk Kulmile blev opgraven der i forrige Aarhundrede. Ved Frøsæter i Tinn skal ogsaa have staaet en Kirke i sin Tid, men naar Sagnet taler om stærkere Bebyggelse i fordums Tid, er der ingen Grund til at tro derpaa. I Enden af Vandet mod Nord er der et Sted, som heder Thoresmoen, og der skal det Hestemarked, som siden holdtes i Røldal, oprindelig være holdt, og her samledes da „Nordmændene“, d. e. de vestenfor Fjeldet boende Hardangere, Suldøler o. s. v., med store Drifter af Heste, som de afsatte til „Austmændene“.[1] Efterat ogsaa Røldalsmarkedet var ophævet, opstod der af sig selv et nyt Marked ved Saltpytt, et øde og ubeboet Sted midt paa Grændsefjeldet. En Holme i Vandet bærer Navnet af Navarsø efter en Mand, som hed Navar, og som i Nærheden havde opryddet en Dal, Navarsdalen. Paa hin Ø havde han indrettet „kunstige“ Kjeldere for at skjule sine Eiendele for Tyve. Ved Mjøsvandet have ogsaa hollandske Falkefængere havt Tilhold i sin Tid, og endnu vises flere Steder, hvor de drev sin Fangst, saasom „Falkefængflaatti“ og Ugleflaat. „De vare tre i Selskab, havde Jordhytter at bo i og adskillige Anstalter at fange med. “
For omtrent hundrede Aar siden „vare Beboerne paa de fleste Steder paa Mjøsstranden næsten som de Vilde og ernærede sig af Betleri.“ Deres Huse vare et „Mønster paa Uselhed.“ Paa Fivilbø var Stuen fire Alen i Firkant uden Vindue eller Hul paa Taget, Skorstenen og Sprækkerne i den neppe halvanden Alen høie Dør vare de eneste Aabninger for Dagslyset. Denne Stue, saavelsom de øvrige deromkring, vare byggede af krogede Birketræer, knapt tre Tommer tykke, og de aabne Mellemrum mellem Træerne stoppedes udenfra med Komøg og indenfra med Mose. Paa en anden Plads var dog et tyndt Skind, der kaldes Sjaaskind, anbragt som et Slags Vindue.
Mellem Gaardene paa den østre Side af Mjøsvandet er Juvik i Tinn. En Gut, som hed Andres og siden blev kjendt under Navnet „Argehovden“, friede til Margit, Datteren paa Juvik, og hun vilde ogsaa gjerne have ham, men Faderen modsatte sig og var saa vred paa Andres, at han ikke taalte at se ham for sine Øine. Da nu Andres ikke paa anden Maade kunde faa Margit, rømte han med hende tilfjelds og drog langt bort over Heiene henimod Numedal, hvor de holdt sig skjulte saa godt, de kunde. Snart kom Andres i Lag med en Tyv, som var meget bekjendt i de Dage under Navn af „Pipargaren“. Selv skal dog Andres ikke have stjaalet, men han hjalp Pipargaren med at bære hans Tyvekoster for ham. Endnu har man herom et Vers:
Pipargaren va rask’e te stela,
Men Argehovden va sterkar’ te bera.
Tilsidst begyndte dog Andres at blive kjed af denne Levemaade, og Margit vel endnu mere. De vovede sig da henimod Mjøsstranden, men turde ikke gaa ned i selve Bygden. Fra en Fjeldnute saa de ned til Juvik og fik da se, at der var Ligfærd. Det var Margits Fader, som der blev holdt Gravøl efter. Margit gik da ned til Gaarden til sin Søster og klagede sin og Andres’s Nød. De fik nu Lov at rydde sig en liden Plads og opførte en liden Stue, hvor de en Stund levede i Stilhed, uden at andre fik videre Besked om dem end de Gjetergutter, som kom med Kreaturer i Fjeldene. Omsider kom Sagen for Øvrigheden, men Andres blev dog tagen til Naade, og hans og Margits næsten voxne Børn bleve døbte. Dette skede i Aaret 1770. De flyttede nu lidt længere ned til et Sted, kaldet Argehovd, som de ryddede, og hvor der nu er en Gaard, beboet af to Bønder.
Willes Beskrivelse over Sillegjord. Kbhvn. 1786. S. 57–61. Den Constitutionelle for 1845, No. 304. Ivar Aasen, Prøver af Landsmaalet i Norge, S. 53–55. Se forøvrigt om Raulandsstranden Aarsberetn. fra Foren. til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring for 1838, S. 145–148.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Dette Marked skildres i nogle Stev, meddelte af Landstad (Folkeviser. S. 400).